Sally Altschuler

Sally Salomon Altschuler (født 1953) er en dansk børnebogsforfatter og foredragsholder.

Sally Altschuler
Født 1953 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Science fiction-forfatter, skribent Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Børnebibliotekarernes Kulturpris Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han debuterede i 1993 med romanen Jordens salt, som samme år fik både skolebibliotekarernes og børnebibliotekarernes priser for bedste børnebog. Han har siden debuten udgivet mere end 30 bøger for børn og unge, billedbøger, romaner og også en del dramatik. I 2011 udkom hans første roman for voksne, slægtsromanen En engel bag øret samtidigt med børnebogen Min tipoldefar var russer og havde slangekrøller. Begge bøger bygger på Altschulers egen jødiske slægts historie: Hans farmor, farfar, mormor og morfar ankom til København fra det jiddische Østeuropa i 1912.[1]

Sally Altschuler er uddannet lærer, og han underviser stadig børn og unge i at skrive kreativt. F.eks. er det årlige kursus i Søborg en uge i sommerferien blevet en traditionel sommeraktivitet. Han har i en årrække arbejdet med at udvikle børnelitteratur i Nepal og Vietnam sammen med lokale partnere. Han har siddet i bestyrelsen for Dansk Forfatterforening siden 2001.

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger