Salvatorklokken er den største kirkeklokke i Salzburg Domkirke, og efter Pummerinklokken i Stephansdom i Wien den næststørste kirkeklokke i Østrig. Den blev støbt i 1961, og med en vægt på over 14.256 kg er den blandt verdens største kirkeklokker. Salvatorklokken hænger som eneste klokke i domkirkens nordtårn, hvor de øvrige seks klokker hænger i domkirkens sydtårn. Den benyttes kun på de vigtigste hellig- og festdage.

Salvatorklokken blev støbt af Robert Schwindt og ingeniør Georg Sippel fra Gießerei Oberascher. Klokken har en diameter på 2.790 mm og en slagtone (grundtone) på es0 +4. Klokkens knebel vejer cirka 500 kg, og er den eneste af kneblerne i domkirkens klokker med egen aktiveringsmotor.

Eksterne henvisninger

redigér
Spire
Denne artikel relateret til Østrig er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.