Savoy Hotel

Savoy Hotel er et luksushotel, der ligger på Strand i City of Westminster i det centrale London, England. Det blev opført af impresario Richard D'Oyly Carte med penge tjent på hans Gilbert og Sullivan-operaproduktioner og åbnede den 6. august 1889. Det var det første hotel i Cartes-familiens gruppe af hoteller og restauranter. Savoy var det første luksushotel i Storbritannien og introducerede elektrisk lys i hele bygningen, elektriske elevatorer, badeværelser i de mest overdådigt møblerede værelser, koldt og varmt vand i hanen og mange andre nyskabelser. Carte hyrede César Ritz som manager og Auguste Escoffier som køkkenchef; de etablerede en standard uden fortilfælde i hotelbranchen, underholdningsindustrien og fine middage, hvilket tiltrak kongelige, rige og magtfulde gæster til både hotellet og restauranten.

Savoy Hotel
Savoy Hotel, London.jpg
Generelle informationer
Sted London, England
Indviet 6. august 1889; 130 år siden (1889-08-06)
Ejer(e) Fairmont Hotels and Resorts Rediger på Wikidata
Arkitekt Thomas Edward Colcutt Rediger på Wikidata
Værelser 268
Rating *****Star*.svgStar*.svgStar*.svgStar*.svg
Eksterne henvisninger
Officiel hjemmeside

Hotellet blev Cartes mest succesfulde projekt. Orkestrene Savoy Orpheans og Savoy Havana Band opnåede stor succes. Her optrådte også George Gershwin, Frank Sinatra, Lena Horne og Noël Coward. Andre berømte gæster inkluderer Edward 8., Oscar Wilde, Enrico Caruso, Charlie Chaplin, Babe Ruth, Harry Truman, Joan Crawford, Judy Garland, John Wayne, Laurence Olivier, Marilyn Monroe, Humphrey Bogart, Elizabeth Taylor, Barbra Streisand, Bob Dylan, Bette Midler og The Beatles. Winston Churchill spiste jævnligt sin frokost på hotellet.[1]

Hotellet, der er blevet kaldt "Londons mest berømte hotel",[2] drives i dag af Fairmont Hotels and Resorts. Det har 268 værelser og panoramaudsigt over Themsen, Savoy Place og Thames Embankment. Hotellet er fredet som såkaldt listed building af anden grad.[3]

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ The Times, obituary of Hugh Wontner, 27 November 1992
  2. ^ Prynn, Jonathan. "Savoy 'up for sale' as Saudi owner's billions dwindle" Arkiveret 19. april 2009 hos Wayback Machine., 16 April 2009
  3. ^ Details from listed building database (1236709). National Heritage List for England. English Heritage. Retrieved 30. september 2015.

Eksterne henvisningerRediger

Koordinater: 51°30′35″N 0°07′12″V / 51.509722°N 0.12°V / 51.509722; -0.12