Scoville
![]() | Der mangler kildehenvisninger i teksten Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. | ![]() |
Scoville-skalaen er en skala, der bestemmer smagen af en capsaicin-baseret frugt eller grøntsags styrke. Enheden på skalaen kaldes Scoville-enheder eller Scoville Heat Units (SHU).
Smagen forekommer i krydderier og frugter i familie med chili, f.eks. også cayennepeber, paprika og jalapeños.
Scoville-skalaen blev opstillet af Wilbur Scoville i 1912. Dengang blev den defineret ud fra menneskers subjektive smagsløg. I dag bliver den udvidet og forfinet ved hjælp af HPLC-teknikken.
EksemplerRediger
HabaneroRediger
Den højest målte styrke for habanero frugt er 577.000 på Scovilleskalaen. Styrken afhænger dog af dyrkningsvilkår – en habanero dyrket i Danmark når næppe[kilde mangler] op over 100.000 på Scoville-skalen – der er ikke varme og lys nok.
Bhut JolokiaRediger
I Assam-regionen i det nordøstlige Indien findes en af verdens stærkeste chilier, Bhut Jolokia. Navnet på chilien, Bhut Jolokia, kan oversættes med spøgelses-chili.
"Vi er ikke sikre på, hvorfor de kalder den det, men jeg tror, det skyldes, at chilien er så stærk, at du opgiver ånden, når man spiser den," forklarer professor Poul Bosvelt fra New Mexico State University til AP.[kilde mangler]
Carolina Reaper HP22BRediger
Guinness Rekordbog har anerkendt, at Carolina Reaper HP22B er verdens stærkeste chili.[kilde mangler] Den måler hele 1,569,383 Scoville-enheder.[kilde mangler]
Med den enkeltstående højeste måling/peak på 2.200.000 SHU.[kilde mangler]
Andre eksemplerRediger
Eksempler på Scoville-værdier:[kilde mangler]
- Krydderpaprika: 0 til 100 Scoville
- Jalapenos: 2.500 til 10.000 Scoville
- Cayennepeber: 30.000 til 50.000 Scoville
- Habanero: 200.000 til 300.000 Scoville
- Naga Jolokia: 1.001.304 Scoville
- Carolina Reaper: 2.200.000 Scoville
- Rent capsaicin: 16.000.000 Scoville[1]
ReferencerRediger
- ^ Govindarajan, V. S.; Sathyanarayana, M. N. (1991). "Capsicum—production, technology, chemistry, and quality. Part V. Impact on physiology, pharmacology, nutrition, and metabolism; structure, pungency, pain, and desensitization sequences". Critical Reviews in Food Science and Nutrition. 29 (6): 435-74. doi:10.1080/10408399109527536. PMID 2039598.
Eksterne henvisningerRediger
- Om capsaicin Arkiveret 24. juni 2004 hos Wayback Machine (tysk)
- Guide: Chile Heat (om chili og capsaicin) (engelsk)