Den svenske torpedobåd Seid blev søsat i 1882 og gjorde tjeneste i den svenske marine fra december samme år. I 1887 skiftede den navn til Blixt og fra 1907 fungerede den som patruljebåd uden torpedoer. Under forskellige navne gjorde den tjeneste indtil 1926.

  Seid
Seid var bygget med en linjeføring svarende til den danske Torpedobaad Nr. 6, der er vist på denne tegning.
Seid var bygget med en linjeføring svarende til den danske Torpedobaad Nr. 6, der er vist på denne tegning.
Klasse
Type Torpedobåd
Klasse Seid[1]
Historie
Værft John I. Thornycroft & Company, Chiswick, England
Søsat 22. november 1882
Taget i brug 22. december 1882
Udgået 18. juni 1926
Skæbne Ophugget
Tekniske data
Deplacement 45 t (49 t lastet)
Længde 30,5 m
Bredde 3,7 m
Dybgang 1,7 m
Fremdrift Dampmaskine, 360 indikerede HK
Fart 18,5 knob
Rækkevidde 420 sømil ved "økonomifart".
Besætning 14
Artilleri ca. 1885: Dobbeltløbet 25 mm mitrailleuse (kulspruta) M/84.
Torpedoer 2 torpedoapparater i stævnen til 35 cm M/76 torpedoer.

Baggrund og design redigér

Seid blev bygget af det engelske værft Thornycroft ved Themsen vest for London. I dimensioner og konstruktion mindede den meget om den danske Torpedobaad Nr. 6, bygget på samme værft i 1881, og ligesom denne havde den to torpedoapparater i stævnen. Seid blev søsat i november 1882 og afleveret til den svenske flåde den følgende måned, og den foretog turen til Sverige for egen kraft. Tidligt i karrieren blev den forsynet med en 25 mm dobbeltløbet mitrailleuse fra Nordenfeldt ("kulspruta" M/84). Maskineriet var en tocylindret Woolf to-gangs dampmaskine ("compound") på 360 indikerede hestekræfter.[2]

Tjeneste redigér

Seid skiftede i 1887 navn til Blixt, fordi Norge og Sverige, der var i personalunion, havde besluttet at dele alfabetet imellem sig, hvad torpedobåde angik, så Sverige fik "A"-"N" og Norge resten. Ved navneskiftet i 1887 fik båden også et nummer, 63. I 1907 ophørte tjenesten som torpedobåd, idet stævnapparaterne blev fjernet, og mitrailleusen blev udskiftet med en 37 mm kanon M/98B. Herefter fungerede den som patruljebåd ("bevakningsbåt") med betegnelsen B 7. I 1910 skiftede den betegnelse igen, til Vedettbåten n:r 7 (V 7). Blev i 1919 overført til Kystartilleriet og var her tilknyttet Vaxholms fæstning indtil udrangeringen i 1926.[3][2]

Noter redigér

  1. ^ Alle data fra Hofsten, side 209.
  2. ^ a b Hofsten, side 209.
  3. ^ Borgenstam, side 14.

Litteratur og eksterne henvisninger redigér

  • Borgenstam, Curt & Nyman, Bo, Attack till Sjöss. Med svenska flottans torpedobåtar i 100 år. CB Marinlitteratur, 1985. ISBN 91-970700-0-9
  • Hofsten, Gustav von & Waernberg, Jan, Örlogsfartyg. Svenska maskindrevna fartyg under tretungad flagg. Svensk Militärhistoriskt Bibliotek, 2003. ISBN 91-974384-3-X