Sepiablæksprutte

Sepiablæksprutten (Sepia officinalis) er en tiarmet blæksprutte, der er udbredt i Middelhavet og den nordøstlige del af Atlanterhavet, hvor den forekommer nordpå til Norge.[1] Den bliver normalt op til to år gammel.[2] Som andre blæksprutter har den blåt blod.

Sepiablæksprutte
Sepia officinalis (aquarium).jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Mollusca
(Bløddyr)
Klasse Cephalopoda
(Blæksprutter)
Overorden Decapodiformes
(Tiarmede blæksprutter)
Orden Sepiida
Familie Sepiidae
Slægt Sepia
Underslægt Sepia
Art S. officinalis
Videnskabeligt artsnavn
Sepia officinalis
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse
Sepiablæksprutte.
Skalbladet, som sidder inden i sepiablæksprutten.

Dansk forekomstRediger

Arten findes også i de danske farvande, hvor man kan finde blækspruttens hvide aflange skaller, kaldet sepiaskaller, opskyllet på kysten.

I familien Sepiidae er to andre arter også registreret i Danmark, men de er ikke så velkendte: Sepia elegans og Sepia orbignyana.

AnvendelseRediger

Sepiablækspruttens skalblade (sepiaskaller) har været brugt til slibning og kalktilskud til f.eks. burfugle eller krybdyr. Skallerne kan også benyttes som støbeforme inden for guldsmedefaget: En model presses ned i skallerne, hvorefter modellen fjernes, og der skæres luftkanaler og indløbstap, hvorefter der kan støbes i formen.

Blækket fra sepiablæksprutter (Sepia spp.) har tidligere været anvendt som skriveblæk eller tusch. Det har en værdsat brun farve.

Eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ^ IUCN Rødliste. Sepia officinalis. 29 Juli 2014.
  2. ^ EOL. Sepia officinalis. 29 Juli 2014.