Sepiablæksprutte

Sepiablæksprutten (Sepia officinalis) er en tiarmet blæksprutte, der er udbredt i Middelhavet og den nordøstlige del af Atlanterhavet, hvor den forekommer nordpå til Norge. Den bliver normalt op til to år gammel. Som andre blæksprutter har den blåt blod.

Sepiablæksprutte
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Mollusca (Bløddyr)
Klasse	Cephalopoda (Blæksprutter)
Overorden	Decapodiformes (Tiarmede blæksprutter)
Orden	Sepiida
Familie	Sepiidae
Slægt	Sepia
Underslægt	Sepia
Art	S. officinalis
Videnskabeligt artsnavn
Sepia officinalis Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Sepiablæksprutte.

Skalbladet, som sidder inden i sepiablæksprutten.

Dansk forekomst

Arten findes også i de danske farvande, hvor man kan finde blækspruttens hvide aflange skaller, kaldet sepiaskaller, opskyllet på kysten.

I familien Sepiidae er to andre arter også registreret i Danmark, men de er ikke så velkendte: Sepia elegans og Sepia orbignyana.

Anvendelse

Sepiablækspruttens skalblade (sepiaskaller) har været brugt til slibning og kalktilskud til f.eks. burfugle eller krybdyr. Skallerne kan også benyttes som støbeforme inden for guldsmedefaget: En model presses ned i skallerne, hvorefter modellen fjernes, og der skæres luftkanaler og indløbstap, hvorefter der kan støbes i formen.

Blækket fra sepiablæksprutter (Sepia spp.) har tidligere været anvendt som skriveblæk eller tusch. Det har en værdsat brun farve.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Sepiablæksprutte

• Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Sepia (Sepia) officinalis
• Skalblad og forekomster af sepiablæksprutten i Danmark
• Bent J. Muus. Skallus, Søtænder, Blæksprutter. G.E.C. Gads Forlag. Bind 65 i Danmarks Fauna. København 1959.