Sepiablæksprutte
Sepiablæksprutten (Sepia officinalis) er en tiarmet blæksprutte, der er udbredt i Middelhavet og den nordøstlige del af Atlanterhavet, hvor den forekommer nordpå til Norge.[1] Den bliver normalt op til to år gammel.[2] Som andre blæksprutter har den blåt blod.
Sepiablæksprutte | |
---|---|
![]() | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række |
Mollusca (Bløddyr) |
Klasse |
Cephalopoda (Blæksprutter) |
Overorden |
Decapodiformes (Tiarmede blæksprutter) |
Orden | Sepiida |
Familie | Sepiidae |
Slægt | Sepia |
Underslægt | Sepia |
Art | S. officinalis |
Videnskabeligt artsnavn | |
Sepia officinalis Linnaeus, 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Dansk forekomstRediger
Arten findes også i de danske farvande, hvor man kan finde blækspruttens hvide aflange skaller, kaldet sepiaskaller, opskyllet på kysten.
I familien Sepiidae er to andre arter også registreret i Danmark, men de er ikke så velkendte: Sepia elegans og Sepia orbignyana.
AnvendelseRediger
Sepiablækspruttens skalblade (sepiaskaller) har været brugt til slibning og kalktilskud til f.eks. burfugle eller krybdyr. Skallerne kan også benyttes som støbeforme inden for guldsmedefaget: En model presses ned i skallerne, hvorefter modellen fjernes, og der skæres luftkanaler og indløbstap, hvorefter der kan støbes i formen.
Blækket fra sepiablæksprutter (Sepia spp.) har tidligere været anvendt som skriveblæk eller tusch. Det har en værdsat brun farve.
Eksterne henvisningerRediger
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- ^ IUCN Rødliste. Sepia officinalis. 29 Juli 2014.
- ^ EOL. Sepia officinalis. 29 Juli 2014.
- Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Sepia (Sepia) officinalis
- Skalblad og forekomster af sepiablæksprutten i Danmark
- Bent J. Muus. Skallus, Søtænder, Blæksprutter. G.E.C. Gads Forlag. Bind 65 i Danmarks Fauna. København 1959.