Wikipedia

Sherlock Holmes Baffled

For alternative betydninger, se Sherlock Holmes (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Sherlock Holmes)

Sherlock Holmes Baffled (da.: ~ Sherlock Holmes forvirret) er en amerikansk 30 sekunder lang stumfilm fra 1900 med cinematografi af Arthur Marvin.[1][2] Filmen er den første kendte film med Sir Arthur Conan Doyles fiktive detektiv Sherlock Holmes.[3] Den korte film viser en tyv, der stjæler en sæk med ting tilhørende Sherlock Holmes. Tyven kan på mystisk vis pludselig forsvinde og komme tilbage igen, og Holmes' forsøg på at stoppe tyven er resultatsløse.[4]

Sherlock Holmes Baffled
Filmen kan ses ved at klikke på billedet
Overblik
Genre Mysteriefilm,
fantasyfilm,
komediefilm,
stumfilm,
detektivfilm med flere Rediger på Wikidata
Instrueret af Arthur Marvin Rediger på Wikidata
Manuskript af Arthur Conan Doyle Rediger på Wikidata
Baseret på Sherlock Holmes-serien Rediger på Wikidata
Distributør Biograph Company Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato maj 1900,
26. april 1900 (USA) Rediger på Wikidata
Længde ca. 30 sekunder
Oprindelsesland USA Rediger på Wikidata
Sprog Engelsk Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Filmen er fra 1900 men blev først registreret i 1903.[4] De to medvirkende personer er ukendte, og filmen var i mange år anset som tabt, indtil filmen blev fundet igen i 1968 i The Library of Congress.[5]

Filmen blev oprindeligt vist i Mutoscope-maskiner i arkader for én person ad gangen.

Handling redigér

 
Holmes møder tyven

Sherlock Holmes træder ind i sin stue og ser, at en tyv er i færd med at stjæle Holmes' effekter. Da Holmes konfronterer tyven, forsvinder denne i samme øjeblik. Holmes forsøger i første omgang at ignorere begivenheden ved at tænde en cigar, men da tyven pludselig dukker op igen ud af det blå, forsøger Holmes at tage den stjålne sæk tilbage. Han trækker en pistol og affyrer den mod den ubudne gæst, som igen forsvinder. Efter at Holmes har fået fat på sækken, forsvinder sækken ud af Holmes' hånd og ind i tyvens, som prompte forsvinder gennem et vindue. På dette tidspunkt slutter filmen brat med, at Holmes ser "forvirret ud".[3][4]

Produktion redigér

 
Reklame fra 1899 for Mutoscope

Filmen blev produceret af American Mutoscope and Biograph Company og var beregnet til at blive vist på Mutoscope, en tidlig filmfremviser, der blev var blevet patenteret af Herman Casler i 1894.[6] Ligesom Thomas Edisons Kinetoskop projicerede Mutoscope ikke på en filmlærred, men seeren kunne se filmen ved at kigge ind i apparatet, hvilken indebar, at filmen kun kunne ses af en person ad gangen. Mutoscope var billigere og enklere end Kinetoskope, og blev hurtigt det dominerede system i arkader, hvor publikum smed en mønt i maskinen, hvor en kort film herefter blev vist.[7]

Mutoskopet fungerede efter samme princip som en "flipbog", med individuelle billedrammer trykt på fleksible kort, der var fastgjort til en cirkulær kerne, som drejede rundt med et brugerbetjent håndsving.[8] Kortene blev oplyst af elektriske pærer inde i maskinen; et system udviklet af Arthur Marvins bror, Henry, en af grundlæggerne af The Biograph Company. Tidlige maskiner var afhængige af reflekteret naturligt lys.[9]

For at undgå at krænke Edisons patenter benyttede Biograph mellem 1895 og 1902 kameraer, der optog 68 mm film med et areal på 2 x 2½ tommer (5,08 x 6,35 mm), hvilket areal var fire gange større end Edisons 35mm-format.[10] Filmrullerne var ikke for-perforerede, men kameraet perforerede selv råfilmen, således at der blev vist 30 rammer pr. sekund.[11][12] Sherlock Holmes Baffled varede 30 sekunder, men længden afhang af, hvor hurtigt der blev drejet rundt på håndtaget, der styrede filmens hastighed.[13]

Instruktør og cinematograf på Sherlock Holmes Baffled var Arthur Weed Marvin, der arbejdede som kameramand på Biograph.[14] Marvin optog over 418 korte film mellem 1897 og 1911 og var kendt for at filme vaudevilleartister. Han blev senere kendt som kameramand på D. W. Griffiths tidligere stumfilm.[14] De medvirkende i Sherlock Holmes Baffled er ikke registreret noget sted, og deres identitet kendes derfor ikke.[15]

Film produceret af Biograph før 1903 var primært korte aktuelle film, typisk dokumentaroptagelser af personer, steder eller begivenheder, men Sherlock Holmes Baffled er et eksempel på en tidlig komediefilm med en handling. Filmen er optaget på taget af Biographs studier på Broadway i New York City.[4] Ifølge Christopher Redmonds Sherlock Holmes Handbook blev filmen optaget den 26. april 1900.[16] Julie McKuras angiver, at filmen blev udgivet måneden efter,[4] men selvom filmen blev udgivet allerede i maj 1900, blev Sherlock Holmes Baffled først registreret i det amerikanske copyright-system den 24. februar 1903, hvilken dato også er angivet i filmens copyrightangivelse.[17]

Genopdagelse redigér

Det var i mange år antaget, at filmen var gået tabt, indtil en Sherlock Holmes-historiker i Library of Congress i 1968 fandt en papirkopi af filmen.[5] Da værker på fotografisk film ikke var omfattet af amerikansk ophavsretslovgivning før 1912, sendte filmstudierne i stedet papirudgaver af film, der ønskedes ophavsretligt beskyttet. Disse kopier blev fremstillet ved at benytte lysfølsomt papir med samme bredde og længde som selve filmen og behandlet som var der tale om almindelig fotografisk film. Både The Edison Company og The Biograph Company indsendte hele spillefilm som papirkopier, og det er i denne form, at de fleste tidlige film er bevaret.[18] Sherlock Holmes Baffled er senere blevet overført til 16mm-film i Library of Congress' samling.[19]

Analyse redigér

Handlingen i Sherlock Holmes Baffled er ikke hentet fra Sir Arthur Conan Doyles berømte fortællinger om Sherlock Holmes. Det er sandsynligt, at navnet alene er anvendt for at tiltrække publikums interesse.[20] Filmen er optaget med et enkelt kamera, der filmer scenen, og formålet med filmen er formentlig at vise grundlæggende filmtricks, herunder "stop trick"-teknikken, der var udviklet af den fransk filmpioner Georges Méliès fire år forinden i 1900.[21]

Sherlock Holmes Baffled er den første film i en trend blandt tidlige filmskabere, der viser hovedpersonen som en sjov figur; i dette tilfælde efterlades den noget uformelt klædte Holmes "forvirret" af en indbrudstyv, i modsætning til skarpe detektiv, hvis navn figuren hentyder til.[4] William K. Everson bemærkede i sin bog The Detektive in film, at Sherlock Holmes Baffled i lighed med alle andre stumme detektivfilm, "arbejdede under vanskeligheden af ikke at være i stand til at vise langvarige dialoger eller mundtlige deduktioner ... vægten blev lagt på mystik eller fysisk handling snarere end på litterært afledte reflektioner."[22] Det var først i 1916, at William Gillette med filmen Sherlock Holmes foretog den første seriøse adaptering af Conan Doyles Sherlock Holmes-figur.[23] Der er gættet på. at den anonyme skuespillers udseende og kostume i Sherlock Holmes Baffled er en efterligning af Gillettes gengivelse af Holmes i skuespillet Sherlock Holmes,[24] der havde haft sin Broadway-premiere den 6. november 1899.[25]

Da filmen blev genopdaget i 1968, blev det i rapporten herom angivet, at "det er en tidlig trickfilm, der tydeligt er lavet til at blive set på et mutoskop eller en peepshow-maskine. Selvom det er et lille, trivielt stykke, er filmen historisk som værende den tidligst kendte brug af Sherlock Holmes i levende billeder."[5][26] Det er blevet hævdet, at Sherlock Holmes er den mest benyttede filmkarakter i filmhistorien.[16]

Referencer redigér

  1. ^ Sherlock Holmes Baffled
  2. ^ Sherlock Holmes Baffled
  3. ^ a b Tuska, Jon (1978). The Detective in Hollywood. New York: Doubleday. s. 1. ISBN 978-0-385-12093-7.
  4. ^ a b c d e f McKuras, Julie (december 2000). "100 Years Ago: Sherlock Holmes Baffled" (PDF). Friends of the Sherlock Holmes Collections Newsletter. Minneapolis: Friends of the Sherlock Holmes Collections, University of Minnesota Libraries. 4 (4): 2. Hentet 7. august 2010.
  5. ^ a b c Pointer, Michael (Summer 1968). "Earliest Holmes film". Sherlock Holmes Journal. The Sherlock Holmes Society of London. 8 (4): 138-140.
  6. ^ Spehr, Paul C. (2000). "Unaltered to Date: Developing 35mm Film". I Fullerton, John; Widding, Astrid Söderbergh (red.). Moving Images: From Edison to the Webcam. Sydney: John Libbey & Co. s. 17. ISBN 978-1-86462-054-2.
  7. ^ Slide, Anthony (1998). The New Historical Dictionary of the American Film Industry. Lanham, Maryland: Scarecrow Press. s. 22. ISBN 978-0-8108-3426-2.
  8. ^ Musser, Charles (1994). The Emergence of Cinema: The American Screen to 1907. Berkeley: University of California Press. s. 176. ISBN 978-0-520-08533-6.
  9. ^ Hendricks, Gordon (1964). Beginnings of the biograph: the story of the invention of the mutoscope and the biograph and their supplying camera. Berkeley: Beginnings of the American Film, University of California Press. s. 60.
  10. ^ Bordwell, David; Staiger, Janet; Thompson, Kristin (1988). The Classical Hollywood cinema: Film Style & Mode of Production to 1960. London: Routledge. s. 265. ISBN 978-0-415-00383-4.
  11. ^ Bitzer, Billy (Spring 1995). "The Biograph Camera". The Operating Cameraman. Toluca Lake, California: Society of Camera Operators. Arkiveret fra originalen 25. juni 2008. Hentet 30. november 2004.
  12. ^ Musser, Charles (1994). The Emergence of Cinema: The American Screen to 1907. Berkeley: University of California Press. s. 303-313. ISBN 978-0-520-08533-6.
  13. ^ Doyle, Steven; Crowder, David A. (2010). Sherlock Holmes for Dummies (PDF). Hoboken, New Jersey: John Wiley & Sons. s. 26. ISBN 978-0-470-48444-9.
  14. ^ a b Henderson, Robert M. (1972). D. W. Griffith: His Life and Work. Oxford: Oxford University Press. s. 36. ISBN 978-0-8240-5763-3.
  15. ^ Hardy, Phil (1997). The BFI Companion to Crime. Berkeley: University of California Press. s. 168. ISBN 978-0-304-33215-1.
  16. ^ a b Redmond, Christopher (1993). A Sherlock Holmes Handbook. Toronto: Dundern Press. s. 164. ISBN 978-1-55488-446-9.
  17. ^ Nollen, Scott Allen (1996). Sir Arthur Conan Doyle at the Cinema. Jefferson, North Carolina: McFarland & Co. s. 249. ISBN 978-0-7864-0269-4.
  18. ^ "The Paper Print Film Collection at the Library of Congress". Library of Congress. Washington, D.C. Arkiveret fra originalen 3. februar 2010. Hentet 30. januar 2010.
  19. ^ "Mary Pickford Theater screening archive: Sherlock Holmes: Silent to Sound". Library of Congress. Washington, D.C. 18. januar 2000. Arkiveret fra originalen 15. januar 2011. Hentet 9. august 2010.
  20. ^ Leitch, Thomas M. (2007). Film Adaptation and its Discontents. Baltimore: JHU Press. s. 260. ISBN 978-0-8018-8565-5.
  21. ^ Ezra, Elizabeth (2000). Georges Méliès: the birth of the auteur. Manchester: Manchester University Press. s. 15. ISBN 978-0-7190-5396-2.
  22. ^ Everson, William K. (1972). The Detective in Film. Secaucus, New Jersey: Citadel Press. s. 4. ISBN 978-0-8065-0448-3.
  23. ^ Moody, Nickianne (2003). "Crime in Film and on TV". I Priestman, Martin (red.). The Cambridge Companion to Crime Fiction. Cambridge, England: Cambridge University Press. s. 228. ISBN 978-0-521-00871-6.
  24. ^ Pointer, Michael (1975). The Public Life of Sherlock Holmes. London and Vancouver: Drake Publishers. s. 31. ISBN 978-0-87749-725-7.
  25. ^ Banham, Martin (1983). British and American playwrights Volume 5 (1750–1920): Plays by William Gillette, Rosemary Cullen, Don B. Wilmeth. Cambridge, England: Cambridge University Press. s. 30. ISBN 978-0-521-28431-8.
  26. ^ Klinger, Leslie S. "The Search for Sherlock Holmes on the Screen". Baker Street Journal. Zionsville, Indiana: Steven Doyle. Arkiveret fra originalen 10. juni 2011. Hentet 30. januar 2010.

Eksterne henvisninger redigér

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sherlock_Holmes_Baffled&oldid=11700981"