Åbn hovedmenuen

Shinto

(Omdirigeret fra Shintoisme)
Kamidana - et shinto-alter i hjemmet

Shinto (神道, shintō, "gudernes vej") er Japans oprindelige religion. Trosretningen har forklaring på tilværelsens grundlæggende spørgsmål, der i sin mytologi består af naturånder og af forfædre.[1] Shinto har ingen dogme, moral kodeks eller hellig skrift.[2]

Gudebegrebet kamiRediger

I Shinto har den pratiserende mulighed for at komme i "kontakt" med kami (神, shin, kami) – ophøjede væsener, spændende fra deciderede gudefigurer til væsener med særlige attraktive værdier.

Kami, der er centrale for shinto, bebor de templer, der er centrale for religionen. Der findes mange forskellige typer af kami, f.eks. Ujigami, slægtsånder, eller Kunidama, en provins' eller en lokal ånd fra området. Den største og vigtigste kami er solgudinden Amaterasu. Ræven er betydningsfuld på grund af sin udprægede intelligens, hvis kraft og energi også kan overføres til mennesket under rituel handling.

Kami kan indeles i to hovedgrupper: Naturånder og ophøjede væsener (primært menneskeskikkelser), der igen kan inddeles i tre klasser: Dem, der repræsenterer et enkelt objekt; dem, der repræsenterer en gruppe objekter og dem, der repræsenterer et abstrakt begreb.

Eksempler på kami:

Naturånd: Ophøjet væsen:
Objekt: Amaterasu - Solen eller solgudinden Temmangu - en guddommeliggjort embedsmand
Gruppe: Kukuchi - gud for træer Koyane - Nakatomi-klanens gud
Abstrakt begreb: Musubi - gud for vækst Tajikara no wo - direkte oversat hånd-styrke-mand

MyterRediger

 
Izanami-no-Mikoto og Izanagi-no-Mikoto står på himlens bro og skaber landet Japan med deres spyd.
Kunstner: Kobayashi Eitaku, sidst i det 19. århundrede.

Japans skabelsesmyteRediger

Kami Izanami-no-Mikoto og Kami Izanagi-no-Mikoto står på himlens bro og skaber landet Japan med deres spyd.

Praktisering af ShintoRediger

Shinto praktiseres på flere niveauer, hvor der skelnes mellem fire grupper:

StatsreligionRediger

Efter shogunatets fald i forbindelse med Meiji-restauration i 1868, forsøgte Meiji-kejseren at rense shinto for buddhistiske og konfucianistiske elementer. I denne forbindelse blev kejser Meiji igen anset for guddommelig.[2] Først efter Japans nederlag i anden verdenskrig blev shinto afskaffet som statsreligion, og kejseren afgav sine guddommelige rettigheder.

AlterdyrkelseRediger

Tilbedelsen af kami via altre er en af de ældste og mest gennemgående former for shinto-dyrkelse. Shinto-altret i de japanske hjem kaldes kamidana. Alterdyrkelse har altid været en del af Japans historie og vedbliver at være hovedstrømningen inden for shinto.

SektdannelseRediger

Baseret på en række grupperinger der opstod i løbet af det 19. århundrede. Disse har ikke altre, men afholder deres religiøse arrangementer i store haller. Sekterne omfatter bjerg-tilbedende sekter, healer-sekter og konfucianistiske sekter.

FolketroenRediger

Folketroen er den varierede og fragmenterede del af shinto, der omhandler tro på ånder og guder. Indeholder elementer som åndebesættelse og shamansk healing. Traditionerne er blandet med taoistiske, buddhistiske og Konfucianisme elementer.[2]

TeksterRediger

Hovedparten af shinto-myterne er nedfældet på skrift i henholdsvis Kojiki og Nihongi, bøger stammende fra omkring år 720 e. Kr.

Oversigt over kamiRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Philippi, Donald L. (Trans)(1968): Kojki. University of Tokyo Press.
  2. ^ a b c Hall, David A. (2012) Encyclopedia of Japanese Martial Arts. New York: Kodansha USA, Inc. Side 448. ISBN 978-1-56836-410-0

LitteraturRediger

  • W. G. Aston: Shinto: the Ancient Religion of Japan, Constable & Company Ltd., London 1910
  • Roy Willis et.al.: World Mythology, Duncan Baird Publishers, London 1993
  • Politikens bog om myter, Politikens Forlag 1996


Wikimedia Commons har medier relateret til: