Shir Hatzafon
Shir Hatzafon – Progressiv Jødedom i Danmark er en af tre statsgodkendte jødiske menigheder i Danmark med base i København.[1]
Menigheden er tilknyttet World Union for Progressive Judaism, som i andre lande er kendt under betegnelser som liberal eller reform jødedom.
Navnet
redigérNavnet Shir Hatzafon er hebraisk og betyder Nordens Sang, hvilket henviser til den vigtige rolle som sang og musik spiller i menighedens gudstjenester.
Historie
redigérMenigheden blev dannet i år 2000 på fundamentet af foreningen Progressivt Jødisk Forum. I 2006 blev Shir Hatzafon godkendt af Kirkeministeriet med deraf følgende rettigheder.[2] Menigheden har under sin eksistens haft forskellige tilholdssteder i København, og lejer sig ind i en bygning på Østerbro til gudstjenester og møder.
Inkluderende medlemsskare
redigérMedlemmerne af Shir Hatzafon tæller indvandrede jøder fra lande med etablerede reform, liberal, rekonstruktionistisk eller konservative menigheder såvel som danske jøder, der ønsker at kombinere den jødiske tradition med en moderne hverdag. Shir Hatzafon er åben for familier med flerreligiøs baggrund og anerkender børn af jødiske fædre, under forudsætning at barnet får en opvækst i jødiske rammer. Menigheden byder også aktivt LGBT-medlemmer velkommen.
Rabbiner
redigérSiden 2006 har rabbiner Tirzah Ben-David fra Israel været fast tilknyttet som menighedens rabbiner. Rabbiner Tirzah Ben-David, som gæster København seks til syv gange årligt, har det overordnede tilsyn med menighedens Bat og Bat Mitzvah-undervisning samt konverteringer.
Desuden er rabbiner Sandra Kviat, den første danske, kvindelige rabbiner, tilknyttet menigheden med både undervisning og gudstjenester.
Referencer
redigér- ^ Lene Kühle (1. april 2011), "Register over godkendte trossamfund og deres hjemmesider", Religion i Danmark, 3 (1): 129-135, doi:10.7146/RID.V3I1.23581, Wikidata Q120763502
- ^ "Liste over godkendte trossamfund". Arkiveret fra originalen 7. januar 2011. Hentet 10. april 2013.
Eksterne henvisninger
redigér- Shir Hatzafon
- World Union for Progrgessive Judaism
- Shir Hatzafon portrætteret i DR2's dokumentar Himlen over Danmark (8:10)