Simondys
Simondys er en bebyggelse beliggende på begge sider af den dansk-tyske grænse tilhørende Harreslev og Hanved (Slesvig-Flensborg Kreds) og Bov (Aabenraa Kommune). Historisk hører Simondys under Bov Sogn i Vis Herred (Flensborg Amt) i Sønderjylland. Stednavnet er første gang dokumenteret 1802. Den er afledt af personnavnet Simon (afledt af Sigmund) og oldnordisk dys for en opkastet gravhøj[1]. Omkring Simondys fandtes tidligere 22 gravhøje. Umiddelbart nord for grænsen ligger stadig rundhøjen Simon Dyes. Første led Simon går formodentlig tilbage til gårdejer Simon Doose, som boede her i 1700-tallet. [2].
I 1723 blev der oprettet en skole for børn fra Harreslev, Ellund og Gottrupelle[3]. Efter folkeafstemningen i 1920 blev Simondys delt i en dansk og tysk del.
NoterRediger
Koordinater: 54°47′49.98″N 9°20′16.27″Ø / 54.7972167°N 9.3378528°Ø