Skagensjægere

maleri af P.S. Krøyer

Skagensjægere fra 1898 er et maleri af P.S. Krøyer. Maleriet skildrer en jagt den 21. september 1897.[1] Krøyer lagde meget vægt på selskabelighed i forbindelse med jagter, i modsætning til Michael Ancher der var den fødte jæger.[1]

Skagensjægere
P.S. Krøyer 1898
Olie på lærred
145,5 × 255,5 cm
ARoS Aarhus Kunstmuseum, Aarhus
Katalog
H.Chr. Christensen:
P.S. Krøyer,
23.juli 1851-20. november 1909,
Fortegnelse over hans oliemalerier

Nr. 620 i kataloget
Kunstindeks Danmark

Motiv redigér

På en klitskråning ligger en gruppe jægere og hviler, mens de indtager deres frokost, de har deres jagthunde med og foran ligger jagtudbyttet og bag dem ses i midten deres madkurv. Jægerne fanger naturligt øjnene, til venstre er der et vue ud over det åbne flade landskab. Ca. midt i billedets horisontlinje ses der en båke i Gammel Skagen.

Maleriet er ikke som andre fra 1890'erne ikke malet i den blå tone, men malet med jordfarver. Maleriet er malet efter fotografier som forlæg som Krøyer selv har taget.[2]

Persongalleri redigér

Michael Ancher er placeret øverst, bagerst i gruppen i en blå jakke. Øvrige portrætterede i maleriet er fra venstre; Degn Brøndum og liggende på maven arkitekten Ulrik Plesner, derefter Einar Hein og Skagens kæmner Johan Friederich Brodersen. På Michael Anchers højre side ses overplantør C.F. Dahlerup, og til hans venstre ligger Krøyer med det rødlige skæg ved siden af sin hund Rap.

Forstudier redigér

Der findes flere forstudier til Skagensjægere. På Skagens Museum findes fire skitser som oliestudier, nemlig Skagensjægere, 1897, olie på træ, 32 x 43 cm[3]; Krøyers Hund Rap, 1898, olie på træ, 43 x 31,5 cm; Overplantør C.F. Dahlerup med Jagthund, 1898, olie på træ, 43,2 x 31,6 cm og Arkitekt Ulrik Plesner liggende i Klitterne, 1898, 51,7 x 92,6 cm,[4]Den Hirschsprungske Samling findes den egentlige karton, 1898, pastel på papir, 136,5 x 246,5 cm.[5] På fotografier fra 1895 ses på flere en kultegning af motivet over Krøyers kamin.[2] Et forlæg, der måler 32x43 cm og er malet på træ, blev solgt på auktion hos Ellekilde Auktioner A/S for 1.550.000 kr. 2. december 2000.[6]

Komposition redigér

Kompositionens hovedlinjer er diagonalen, der udgør skråningen jægerne er henslængt på, og horisonten, der er placeret lidt over øverste vandrette tredjedelslinje. I det højre øverst gyldne snit er Skagens kæmner Johan Brodersen, i den øverste vandrette linje der tilhører det gyldne snit er flere ansigter/hoveder anbragt: fra venstre er det Degn Brøndum, Einar Hein, Hans Brodersen, P.S. Krøyer og hunden Rap.

Proveniens redigér

Maleriet blev solgt til Aarhus Kunstmuseum i 1899 og har tilhørt museet siden.

Litteratur redigér

  • Hans Christian Christensen, P.S. Krøyer. Fortegnelse over hans Oliemalerier, København, 1923
  • redaktion: Jens Erik Sørensen og Erik Nørager Pedersen, P.S. Krøyer : tradition - modernitet, ISBN 87-88575-29-2, 1992
  • Peter Michael Hornung, Peder Severin Krøyer, ISBN 978-87-7248-708-3, 2002

Noter redigér

  1. ^ a b Lise Svanholm, Malerne på Skagen, ISBN 978-87-02-11788-2, side 169
  2. ^ a b Krøyer i internationalt lys, ISBN 978-87-90597-16-0, side 306
  3. ^ Tradition, modernitet, P.S. Krøyer, side 196, ISBN 87-88575-29-2
  4. ^ Peter Michael Hornung, Peder Severin Krøyer, ISBN 87-7248-551-5, side 294, 295 og 296
  5. ^ Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
  6. ^ a b Samtlige danske malerier
  7. ^ GC25KEV ZIG-ZAG Skagensjægere (Traditional Cache) in Denmark created by Skagens Museum
  8. ^ Tradition, modernitet, P.S. Krøyer, side 130-131, ISBN 87-88575-29-2

Eksterne henvisninger og kilder redigér