Skirnismál

Skirnismál kaldes også Skirners færd er et af digtene i den ældre Edda. Det er bevaret i manuskripterne Codex Regius og AM 748 I 4to fra 1200-tallet, men kan oprindeligt være nedskrevet langt tidligere. Mange forskere mener, at digtet blev fremført som skuespil, muligvis som en type hiéros gamos. Det er en del af fortællingen om Frejs elskov.

"Den elskovssyge Frej" (1908) af W.G. Collingwood.

HandlingRediger

Digtet fortæller om guden Frej, der fra Odins trone Lidskjalv skuer ud over hele verden og her får øje på jættekvinden Gerd, som han forelsker sig i. Han beder sin tjener Skirner om at rejse til Udgård på Frejs vegne for at fri til Gerd. Han giver Skirner sit sværd og en magisk hest. Hesten bliver ikke nævnt ved navn, men det er sandsynligvis Blodighov (Blóðughófi). Skirner tager til Jotunheim, og ankommer hos Gymer og Ørboda, der er Gerds forældre. Først forsøger han at købe Gerd med gaver, men hun afviser det. Han truer herefter med vold og forbandelser, hvilket tvinger Gerd til at mødes med Frej.

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger

 Søsterprojekter med yderligere information:
 Stub
Denne artikel om nordisk religion og mytologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.