Skivum-stenen
runesten, fundet i Skivum i 1654
Skivum-stenen er en runesten, fundet i Skivum i 1654. Stenen omtales første gang i 1654. Den stod da i den østre side af kirkegårdsdiget, hvorfra Worsaae lod den udtage i 1850. Den er opstillet i våbenhuset i Skivum Kirke.
Skivum-stenen | |
---|---|
Fundet | 1654 |
Fundsted | Skivum |
Rejst | 900–1020 |
Sekundær anvendelse | Bygningssten i kirkegårdsdige. |
Højde | 198 cm centimeter |
Bredde | 93 cm centimeter |
Dybde | 50 cm centimeter |
Placering | Skivum kirkes våbenhus. |
Stenart | Granit |
DK-nr. | NJy 70 |
DR-nummer | DR 133 |
Indskrift
redigérTranslitteration | : þau : muþ(r)kin : þurui : auk (:) uþinkau(r) : a(u)k : kuþmuntr : þri- (:) --is(þ)- (:) kumbl : þausi : aift : ki-- : (h)in : huþska hąn : uas : l(ą)nt:mąną : baistr : i : tąnmarku : auk : furstr : |
Transskription | Þau mǿðrgin Þōrvē ok Ōðinkaurr ok Gūðmundr þri[ū] [r]æisþ[u] kumbl þausi æft Gi../Ki.. hinn {huþska}. Han vas landmanna bæstr ī Danmarku ok fyrstr. |
Oversættelse | Moderen Thyre og sønnerne Odinkar og Gudmund, de tre rejste disse kumbler efter Ki... den huþska; han var den bedste og første af landmænd i Danmark. |
Indskriften er ordnet i bustrofedon og begynder i venstre side nedefra. Betydningen af ordet 'landmand' er omdiskuteret, men har i hvert fald ikke den betydning, som vi kender i dag. Det kan være en 'jorddrot' (storbonde) eller 'landsmand', evt. den bedste mand i landet. Tilnavnet huþska er ligeledes omdiskuteret. Der har været fremsat flere forslag, f.eks. 'fra Hordaland', 'fra Hadeland' 'den stridbare' og 'den stolte'.
Kilder
redigér- Danske Runeindskrifter Arkiveret 21. marts 2012 hos Wayback Machine
56°51′56.5″N 9°35′21.47″Ø / 56.865694°N 9.5892972°Ø
- Jacobsen, Lis og Erik Moltke 1942. Danmarks Runeindskrifter. Text, sp. 170-172, sp.680.
- Harry Andersen (1943), "Til Skivum-stenen", Danske Studier: 97-112, Wikidata Q105199585