Skrøbelev

2 landsbyer på Langeland

Skrøbelev er de to landsbyer Gammel Skrøbelev og Ny Skrøbelev midt på Langeland, beliggende 6 km vest for Spodsbjerg, 24 km nord for Bagenkop og 3 km øst for kommunesædet Rudkøbing. Landsbyerne hører til Langeland Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Skrøbelev
Skrøbelev Skole Skrøbelevcentret
Skrøbelev Station fra vejsiden
Skrøbelev Station fra vejsiden
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneLangeland Kommune
SognSkrøbelev Sogn
Postnr.5900 Rudkøbing
Demografi
Kommunen12.260 indbyggere (2024)[1]
 - Areal291,21 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.langelandkommune.dk
Oversigtskort
Skrøbelev ligger i Region Syddanmark
Skrøbelev
Skrøbelev
Skrøbelevs beliggenhed 54°55′36″N 10°45′14″Ø / 54.92667°N 10.75389°Ø / 54.92667; 10.75389

Skrøbelev hører til Skrøbelev Sogn. Skrøbelev Kirke ligger i Ny Skrøbelev, hvilket kan skyldes udflytning til en kirke, der oprindeligt lå isoleret. 4 km vest for Skrøbelev ligger herregården Fårevejle. 2 km sydøst for Skrøbelev ligger proprietærgården Søvertorp.

Faciliteter

redigér

Skrøbelev Skole ophørte som folkeskole i august 2010 og er nu en heldagsskole for elever med socio-emotionelle vanskeligheder, specifikke indlæringsproblemer og/eller kombineret med kontakt- og tilknytningsvanskeligheder.[2]

Skrøbelevcentret (Hjørnet) rummer 14 ældreboliger og mødefaciliteter.[3]

Proprietærgården Skrøbelevgård, der drives som hotel og kursuscenter under navnet Skrøbelev Gods, ligger i Ny Skrøbelev.

Historie

redigér

Opdelingen i de to landsbyer, der ligger ca. 1 km fra hinanden, nævnes første gang i 1572.

Landsbyen Skrøbelev bestod i 1682 af 5 gårde og 2 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 153,5 tønder land skyldsat til 36,69 tønder hartkorn. Gammel-Skrøbelev bestod af 5 gårde og 1 hus uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 104,8 tønder land skyldsat til 27,14 tønder hartkorn.[4] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[5]

I 1899 beskrives Skrøbelev således: "Ny-Skrøbelev (i Vald. Jrdb. Skreuælef) med Kirke, Præstegd. og Skole; Gammel-Skrøbelev, ved Spodsbjærgvejen, med Fattiggaard (opf. 1869, Plads for 24 Lemmer) og Fællesmejeri;"[6] Målebordsbladet fra 1900-tallet har stavemåden Skrøvelev og viser desuden et forsamlingshus i Ny Skrøvelev.

Jernbanen

redigér

Gammel Skrøbelev var knudepunkt på Langelandsbanen (1911-62). Her grenede sidebanen til Spodsbjerg fra hovedstrækningen Rudkøbing-Bagenkop. Stationsbygningen blev tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. Den ligger på Stationsvej 4 og er velbevaret – selv billetlugen findes endnu.

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Styrelsesvedtægt for Langeland Kommunes Skolevæsen, s. 4" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 14. oktober 2017. Hentet 14. oktober 2017.
  3. ^ "Skrøbelevcentret". Arkiveret fra originalen 3. april 2019. Hentet 25. april 2021.
  4. ^ Pedersen, s. 98
  5. ^ Frandsen, bilagskort, s. 188f
  6. ^ Skrøbelev Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 759

Litteratur

redigér
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne kilder/henvisninger

redigér