Skyum Idrætsefterskole

Skyum Idrætsefterskole er en dansk efterskole, beliggende i Thisted Kommune ved Limfjorden. Skolen tilbyder 10. klasse med profilfag i sport sammen med obligatoriske boglige fag. Skolen optager 180 elever og har 21 undervisere.[2] Skolen ønsker ud fra et grundtvigsk livssyn at give eleverne del i danske kulturværdier med gymnastik, fortælling og sang på fremtrædende pladser.[3]

Skyum Idrætsefterskole
Generelle informationer
Type Efterskole
Sted Skyum, Thisted
Grundlagt 1980
Forstander Svend Hagelskjær[1]
Klassetrin 10. klasse
Eksterne henvisninger
skyum.dk
Oversigtskort

Skyum Idrætsefterskole redigér

Skolen udbyder fire sportslinjer: Dans, fodbold, håndbold og springgymnastik.

Gymnastik er obligatorisk som fællesfag. Skyum Idrætsefterskole tilbyder uddannelse som trænerleder i de fire sportslinjer. Der undervises i idrætsteori, idrætsskader, pædagogik og psykologi i kombination med praktisk undervisning. I undervisningen træner eleverne styrke, spring, balance, motorik og udtryk.

I 2017 tiltrådte Svend Hagelskjær som forstander. Han afløste Hanne Haldrup, som var forstander fra 2005-2017, mens hendes mand Hans Jørgen Jensen var viceforstander.[1][4]

I efteråret 2019 tilbød Skyum Idrætsefterskole en linje for de ordblinde, som gerne ville dyrke sport. Skolen ønskede et professionelt undervisningstilbud til ordblinde og unge med læsevanskeligheder .

Idrætsfaciliteter redigér

  • Sportshal
  • Kunstgræsbane med internationale mål og ekstra træningsareal
  • Springcenter (med fasttrack, stortrampoliner, springgrave, løsskumgrav, bungee-seler og skill-capture-system)
  • Badmintonbaner
  • Volleyballbane

Samarbejdsklubber redigér

  • FC Thy
  • Thy Håndbold
  • Thisted FC
  • HF Mors

Kilder redigér

  1. ^ a b "Så har Skyum Idrætsefterskole fået ny forstander. ARtikel på limfjordupdate.dk 24. marts 2017". Arkiveret fra originalen 3. marts 2021. Hentet 27. april 2020.
  2. ^ Skolens hjmmeside.
  3. ^ "Skyum Efterskoles profil på efterskoleportal.dk, besøgt 25. maj 2020". Arkiveret fra originalen 26. august 2016. Hentet 27. april 2020.
  4. ^ Tidligere forstander stiller op for Venstre. Artikel på nordjyske.dk 19. september 2017.

Eksterne henvisninger redigér