Slaget ved Værebro

Slaget ved Værebro fandt sted i 1133 ved Værebro Å imellem Roskilde og Frederikssund mellem kongsemnerne Erik Emune og Magnus den Stærke. Magnus støttede sin far kong Niels og vandt sejren for kongen. Efter nederlaget ved Værebro mistede Erik Emune sin halvbroder Knud Lavards ejendomme i Slesvig, støtte i Jylland, og i sidste ende også herredømmet over Sjælland.

Slaget ved Værebro
Dato 1133
Sted Værebro Å
Resultat Sejr til kong Niels af Danmark
Parter
Erik Emune som tronprætendent fra Skåne og Jylland Niels af Danmark
Ledere
Erik Emune Magnus den Stærke
Styrke
Ukendt En hær baseret på 100 skibe
Tab
Ukendt Ukendt

Efter belejringen af Slesvig i 1131-1132 og Slaget ved Sejerø i 1132 måtte Erik Emune, der havde støtte fra Jylland og Slesvig og Skåne, opgive Jylland og trække sig tilbage til Sjælland. Han havde stor opbakning blandt borgerne i Roskilde , der fordrev Harald Kesja fra borgen i byen efter en belejring. Efter at have hørt om dette, samlede Kong Niels en jysk flåde på omkring hundrede fartøjer med mellem 3.000 og 6.000 mand om bord.

Kongesønnen Magnus den Stærke overtog ledelsen fra sin far. Han sejlede ned gennem Roskilde fjord, hvor han fandt Erik Emune med en flåde mellem Værebro Å og Kølholm (omkring Skuldelev, hvor der lå en spærring - Skuldelev-skibene). De kongelige styrker kunne ikke fortsætte længere og gik i land for at møde oprørshæren ved Værebro Å.[1][2]

Bliden, der er blev brugt under belejringen af Haraldsborg kan have været af samme type som den lille blide på Middelaldercentret.

Efter det store slag måtte Erik Emune flygte til Skåne og derfra videre til Norge for at søge ly under kong Magnus. Mens Erik med sin kone Malmfrid Mstislavlsdatter og frillesøn Svend forblev i Bergen, fór Magnus den Stærke, Kong Niels og Harald Kesja hårdt frem mod borgerne i Roskilde, som havde ydet afgørende støtte under belejringen af Haraldsborg, som blev fuldstændigt ødelagt bl.a. med hjælp fra tyske købmænd, der havde bistået med at fremstille en blide.

Harald Kesja lemlæstede alle tyskere, som han kom over og overtalte kongen til at straffe borgere i Roskilde af tysk afstamning med at afskære deres næser. Denne straf blev ellers kun anvendt blandt mænd, der bedrev hor.[1] Men denne adfærd vakte stor harme i Tyskland, hvor den tyske konge Lothar var blevet kejser. Lothar havde støttet Erik Emune, som var hans undersåt Knud Lavards halvbror.

ReferencerRediger

  1. ^ a b 1133. Roskildehistorie.dk. Hentet 13/9-2015
  2. ^ Skuldelevskibene I Arkiveret 2. august 2015 hos Wayback Machine. Vikingeskibsmuseet. Hentet 13/9-2015