Slottet i Løgum

fredet bygning ved Løgumkloster Kirke

Slottet i Løgum er en en-længet bygning lige vest for Løgumkloster Kirke i Tønder Kommune. Slottet er opført i 1614, delvis oven på et tidligere kloster, og bruges nu til Folkekirkens efteruddannelse.

Slottet fra syd

Historie

redigér

Cistercienserklosteret i Løgumkloster blev grundlagt i 1173. Ved arvedelingen mellem kong Christian 3. og hans brødre gik Løgumkloster til hertug Hans den Ældre. Klosteret overlevede i første omgang reformationen, men ved den sidste abbeds død i 1548 blev det inddraget og underlagt hertug Hans. Ved hans død overgik Løgumkloster til de gottorpske hertuger.

Slottet i Løgum blev opført i 1614 som jagtslot for hertug Johann Adolf af Gottorp. Der har også været amtsstue og retssal i bygningen. Efter Den Store Nordiske Krig inddrog Frederik 4. hertugens slesvigske besiddelser. Herefter tilhørte slottet den danske krone til krigen i 1864, hvor den preussiske stat overtog det. Efter genforeningen i 1920 blev slottet igen den danske stats ejendom.

Hans Adolph Brorson boede her som huslærer 1717-1721.

Slottet i dag

redigér

Slottet anvendes i dag af Folkekirkens efteruddannelsesinstitutioner Præstehøjskolen og Folkekirkens Pædagogiske Institut.[1]

Ejere af Løgumkloster, senere Slottet i Løgum

redigér
  1. ^ "TPC - Teologisk Pædagogisk Center - Løgumkloster". Arkiveret fra originalen 4. januar 2015. Hentet 9. februar 2015.

Eksterne kilder/henvisninger

redigér

55°3′24.57″N 8°56′59.46″Ø / 55.0568250°N 8.9498500°Ø / 55.0568250; 8.9498500