Sluppen
Sluppen var et fastelavnsoptog, der blev opført i Aarhus fra 1830'erne indtil 1976, hvor det blev indstillet på grund af manglende tilslutning. Formålet var velgørenhed, hvor man samlede penge ind til gamle sømænd og sømandsenker. Deltagerne var selv fortrinsvis sømænd.
Den århusianske marinemaler Christian Blache (1838-1920) fortæller i Ude og Hjemme nr. 178 (1881) om Sluppen i hans barndom:
Blache nævner også, at "den Tid vel desværre ikke er fjærn, da 'Sluppen' forsvinder". Sluppen holdt pause under 1. verdenskrig og derefter indtil 1930, hvor den blev taget op igen. Under 2. verdenskrig var der igen et par års pause.
Men i midten af 1970'erne gik det ikke længere: "Sluppen er gået på grund" skrev Århus Stiftstidende i februar 1977. Årsagen var mandskabsmangel. I følge "slup-admiral" Ustrup krævede det omkring 40 mand, hvis optoget skulle se ud af noget, og der var ikke længere nok, der ville tage fri og opgive deres dagløn for at gå med i optoget. 1976 blev således Sluppens sidste optog.
Litteratur og kilderRediger
- AarhusWiki, Sluppen
- Kjeld Elkjær: "Byen i fest", Århus i 1930erne (1984), side 100-101.
- Århus Stiftstidende 18.2.1977.
- Lokalhistorisk Samling, Århus Kommunes Biblioteker