Et småtryk er i biblioteksfagsprog en tryksag, der "der pga. et lille omfang el. indholdets karakter ikke regnes som en bog"[1], altså en lang række forskellige tryksager spændende fra etbladstryk til tykke kataloger. Typiske småtryk er vedtægter, årsberetninger, regnskaber, personaleblade, lokale idræts- og kirkeblade og politiske partiers lokale medlemsblade. Vare- og udstillingskataloger, teater- og koncertprogrammer, telefonbøger og visesamlinger hører også til småtryk, mens tryksager, der har en forfatter i traditionel forstand, ikke regnes med.[2]. Definitionen af småtryk varierer fra land til land, og hænger i mange lande sammen med den nationale lovgivning om pligtaflevering.

Småtryk i form af vælgerinformation til et valg

Kilder og eksterne linksRediger

  1. ^ småtryk — sproget.dk
  2. ^ Therese Høeg Jacobsen, Susanne B. Mortensen, Anne-Marie Smith og René Tjørnelund Thomsen (red.): Alle tiders tryk, Det Kongelige Bibliotek 2010, ISBN 978-87-7023-068-1, side 9
 Spire
Denne artikel om sprog eller litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.