Sneglebælg
Sneglebælg | |
---|---|
Lucerne (Medicago sativa). | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Fabales (Ærteblomstordenen) |
Familie | Fabaceae (Ærteblomst-familien) |
Slægt | Medicago |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Slægtens fællestræk
redigérSneglebælg (Medicago) er en slægt med ca. 90 arter, der er udbredt i store dele af det tørre, subtropiske bælte, men med tyngedpunktet i egnene omkring Middelhavet. Det er en- eller flerårige, urteagtige planter (eller i visse tilfælde: buske) med spredt- eller spiralstillede blade, der er trekoblede som hos kløver. Småbladenes rand er fint tandet, og akselbladene er frie, men sammenvoksede med bladstilken. Blomsterne sidder oftest samlet i klase- eller hovedagtige stande, og de kortstilkede blomster er uregelmæssige og 5-tallige. Bægerbladene er klokkeformet sammenvoksede, mens de er gule eller blå til purpurfarvede kronblade danner en typisk ærteblomst. Frugten er en bælg, der oftest er snegleagtigt sammenrullet. Nogle få arters bælge er dog blot krummet seglformet. Bælgene rummer 3-15 frø.
Symbioser
redigérForskere i en gruppe omkring Dr. Myriam Charpentier har adsløret en mutation i et gen hos Tøndesneglebælg (Medicago truncatula), som omdanner plantens signalsystem, så den kan indgå i partnerskaber med kvælstoffikserende bakterier af slægten Rhizobia og mykorrhizadannende svampe (AMF), der forsyner planten med fosfor. Forskerne har vist, at den samme evne til symbiose kan overføres til hvede.[1] .
Beskrevne arter |
- Plettet sneglebælg (Medicago arabica)
- Træsneglebælg (Medicago arborea)
- Humlesneglebælg (Medicago lupulina)
- Liden sneglebælg (Medicago minima)
- Skivesneglebælg (Medicago orbicularis)
- Krogsneglebælg (Medicago polymorpha)
- Lucerne (Medicago sativa)
- Skjoldsneglebælg (Medicago scutellata)
- Tøndesneglebælg (Medicago truncatula)
Andre arter |
|
|
|
|
Noter
redigér- ^ Nicola M. Cook, Giulia Gobbato, Catherine N. Jacott, Clemence Marchal, Chen Yun Hsieh, Anson Ho Ching Lam, James Simmonds, Pablo del Cerro, Pilar Navarro Gomez, Clemence Rodney, Neftaly Cruz-Mireles, Cristobal Uauy, Wilfried Haerty, David M. Lawson, Myriam Charpentier: Autoactive CNGC15 enhances root endosymbiosis in legume and wheat i Nature, 2025
Søsterprojekter med yderligere information: |