Åbn hovedmenuen

Sofia Eriksdatter af Danmark

Sofia Eriksdatter af Danmark (født 1241 - død 1286) var Sveriges dronning fra 1260 til 1275 gennem sit ægteskab med kong Valdemar Birgersson af Sverige. Hun var datter af kong Erik Plovpenning af Danmark og dermed dansk prinsesse, samt svigerdatter til Birger Jarl. Hendes fødenavn var Sofie, men hun er kendt under den svenske form Sofia.

Sofia Eriksdatter af Danmark

Sophia of Sweden (1260) seal image 1905.jpg

Stiliseret billede af Sofia på hendes segl.
Personlig information
Født Sofie Eriksdatter af DanmarkRediger på Wikidata
1241Rediger på Wikidata
Død 1286Rediger på Wikidata
DanmarkRediger på Wikidata
Far Erik PlovpenningRediger på Wikidata
Mor Jutta af SachsenRediger på Wikidata
Søskende Ingeborg af Danmark,
Jutta af Danmark,
Agnes af DanmarkRediger på Wikidata
Ægtefælle Valdemar Birgersson af SverigeRediger på Wikidata
Børn Erik Valdemarsson d.ä.,
Rikissa Valdemarsdotter av Sverige,
Ingeborg,
Katarina Valdemarsdotter av Sverige,
Marina,
Margareta Valdemarsdotter av SverigeRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

BarndomRediger

Prinsesse Sofies far Erik Plovpenning blev myrdet i 1250.

Dronning af SverigeRediger

Hun blev trolovet med den svenske konge Valdemar Birgersson for at styrke forbindelsen mellem de to riger. Da hun fik meddelelsen om det arrangerede ægteskab gik hun ind i sit kammer og bad til Maria: "Giv mig lykke med ham og ham med mig". De giftede sig 1260 i Jönköping (stdet kan også have været Öninge i Ödeshög: Erikskrøniken anfører Ymninge).

Dronning Sofia beskrives som en kvik, temperamentsfuld og magtlysten skønhed med en hvas tunge, og der findes mange citater om hendes skarpe repliker. Hun kaldte ægtefællens brødre "Magnus Kittlarbøter", "kedelflikker", hvilket ansås som en fornærmelse, og "Erik ingen". Hun var blandt andet kendt for sin interesse for skak. I 1269 besøgte hun sin fars grav og sine søstre Agnes og Jytta, der var i kloster i Danmark. I 1272 kom Jytta til Sverige og fik et barn med Valdemar året efter, hvilket gjorde, at kongen måtte gøre bod i form af en en pilgrimsfærd til Rom i 1274. "Ve mig. Den sorg overvinder jag aldrig. Ve mig, at min søster nogensinde så Sveriges rige", skal hun have sagt. Da ægtefællen afsattes efter slaget ved Hova i 1275 befandt de sig i Ramundeboda kloster i Närke; han sov, mens hun siges at have fået nyheden mens hun spillede skak.

I 1277 vendte hun tilbage til Danmark; ægtefællen var da begyndt at leve åbent med sine elskerinder og kritiseredes af biskopperne for at have forskudt hende. I 1283 skænkede eksdronningen sit laksefiskeri i Norrköping til Skt. Martins kloster i Skänninge og det er i hendes donationsbrev, at stednavnet Norrköping findes belagt på skrift for første gang, som Norkøponge.

BørnRediger

  1. Ingeborg (1263 - 1292), gift med Gerhard II af Holsten
  2. Erik (1272 - 1330)
  3. Marina, gift med greve Rudolf von Diepholz
  4. Rikissa (død cirka 1292), gift med Przemyslaw II af Polen
  5. Katarina (- 1283)
  6. Margareta, nonne

LitteraturRediger

  • Åke Ohlmarks: Alla Sveriges drottningar
  • Christer Öhman: Helgon, bönder och krigare. Berättelser ur den svenska historien; Värnamo 1994; ISBN 91-518-2667-4

Eksterne henvisningerRediger