Silkeborg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PHE77 (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links til Søholt (link ændret til Søholt (Alderslyst Sogn)) med DisamAssist. |
Ændrede 12 link og taggede 0 som døde.) #IABot (v2.0.7 |
||
Linje 51:
=== Middelalderen ===
Navnet, 1470: ''Sillkæborgh'', 1488: ''Silkijborgh'' — og den borg, der lå der, nævnes første gang i begyndelsen af det 15. århundrede, da Silkeborg ejedes af Hr. Laur. Hvas til Ormstrup, der havde fået den med sin 2. hustru Thore, datter af Erik Mus, som havde ejet godset og vistnok der opført borgen på en grund, som mærkelig nok ikke tilhørte ham, eller som i alt fald [[Alling Kloster]] gjorde fordring på. Fru Thore overdrog imidlertid allerede 1414 Silkeborg til domkirken i Aarhus (samme år skænkede hun ligeledes til bispestolen sit og sine børns Gods i Vester- og Øster-Kejlstrup i Hids Herred), men da gaven ikke støttede sig til noget skøde eller formeligt gavebrev, og overdragelsen var sket uden mandens eller slægtningenes vilje, måtte Aarhusbispen Bo foreløbig lade sig nøje med løftet. Allerede i 1418 fik dog bispen for at sikre sig besiddelsen et mageskifte i stand med Alling Kloster, der som nævnt mente sig at være ejer af grunden; ved mageskiftet fik bispestolen, foruden [[Remstrup]] og Remstrup Fang, tillige "''Stedet, som Silkeborg stander paa''". Efter Laur. Hvas’ død begyndte Aarhusbispen Ulrik Stygge nye forhandlinger med Fru Thore, som 1433 bortmageskiftede og afhændede til bispen sit og familiens gods i [[Linå Sogn|Linaa Sogn]], og 1436 stadfæstede hun tillige med sin 2. mand Ove Ovesen (Kaas) til Lerbæk, som hun havde ægtet i mellemtiden, gaven af Silkeborg til kirken. For at kirken kunne komme i rolig besiddelse af godset, måtte dog først forholdet ordnes dels til Alling Kloster, der gjorde vanskeligheder med hensyn til mageskiftet af 1418, dels til Laur. Hvas’ børn, hvilket dog først afsluttedes, da Erik Hvas med søstrene Kirstens og Birgittes samtykke skødede deres andel i Silkeborg Gods til bispestolen, en ejendomsret, der 1489 stadfæstedes af [[Kong Hans]]; med Alling Kloster ordnedes sagen først 1532, da der blev truffet "''en endelig Ende og Beslutning''" om Remstrup og Remstrup Fang med mere jordegods. Aarhusbisperne satte megen pris på besiddelsen. Lige fra 1436 havde de indsat en official eller befalingsmand (den første var den ovennævnte Ove Ovesen; dog nævnes allerede i 1433 en adelsmand Arild Svendsen på Silkeborg; 1464 var Erik Christiernsen (Fasti) høvedsmand, 1488 Joach. Lykke, 1490 Oluf Munk); den oprindelige borg have de vistnok straks nedbrudt og erstattet med en langt anseligere borg; de samlede meget gods til den og opholdt sig sikkert ofte der; de to næstsidste katolske bisper Ejler Madsen Bølle og Niels Clausen døde begge der 1501 og 1531 efter nogle år før at have nedlagt deres embeder og forbeholdt sig Silkeborg Slot på livstid.<ref name="Trap 1904 103">
=== Renæssancen ===
Linje 59:
=== Under enevælden ===
Efter 1660 dannedes [[Silkeborg Amt]]. Selve gården og godset skødede kongen 1664 til [[vinskænk]] i [[Glückstadt]] Christian Fischer for den forstrækning, han 1658 og følgende år i krigen havde gjort regeringen, dog med forbehold af indløsningsret. Senere gik ejendommen over til broderen Daniel Fischer og dennes søn Christian Fischer til [[Allinggård]], [[Gravballegård]] og [[Vinderslevgård]], fra hvem [[Frederik 4.|Frederik IV]] indløste den i [[1720]] og udlagde den til [[rytterdistrikt]], mens gården blev afbrudt; kongen skal have skænket materialerne fra slottet til grev Friis ([[Frijsenborg]]) til dermed at "opbygge" [[Favrskov (herregård)|Favrskov]]. Men da havde slottet allerede i nogen tid været ruin.<ref name="Trap 1904 104">
Efter at godset var gået over til rytterdistrikt, var de øvrige bygninger så faldefærdige, at man besluttede at nedbryde dem 1726; ved en auktion dette år solgtes det tilbagestående murværk tillige med "''et stort og højt Stykke Stenmur eller Taarn . . . nu kaldet Stenhuset''", og alt jævnedes med jorden. Hovedbygningens grund blev dog liggende, indtil Hoff opførte den senere "hovedbygning“ vest for åen ved Østergade (et [[stokværk]] med to lave, kantede [[tårn]]e ved hjørnerne og en [[Frontispice (arkitektur)|frontispice]] midt på [[Facade (arkitektur)|facaden]]) til dels af sten derfra, lige som papirfabrikkens fundamenter væsentlig lagdes af materiale fra slotstomten.<ref name="Trap 1904 104"/>
Linje 67:
Ved ryttergodsets salg i [[1767]] købte [[ritmester]] [[Hans Hoff]] Silkeborg med tilliggende af 24½ tønde [[hartkorn]] hovedgårdstakst, 212 td. htk bøndergods, 22 td. [[skovskyld]] og 17 td. [[mølleskyld]] for 38.000 rd. D. C. og opførte hovedbygningen (ladebygningerne af [[bindingsværk]] brændte 1777 og opførtes atter af grundmur); 1790 gik ejendommen for 60.000 rd. over til sønnen landsdommer Henr. Muhle Hoff, som straks begyndte at sælge af godset; endelig solgte han 1804 hovedgården med 10 bøndergårde og nogle huse og skovene (omtrent 5000 [[tønde land|tønder land]]) samt konge- og kirketienderne af Linaa og [[Them Sogn]]e for 200.000 rd. D. C. til ritmester H. Halling og overkrigskommissær H.P. Ingerslev, som 1805 blev eneejer. Han solgte Silkeborg i 1814 til krigsråd Aastrup i Randers for 300.000 rd. sølv og 300.000 rd. sedler, men handelen gik tilbage i 1817, og Ingerslev beholdt Silkeborg, indtil den ved en [[tvangsauktion]] i 1823 for 143.000 rd. blev overtaget af Statskassen, som bortforpagtede den.<ref name="Trap 1904 104"/>
Allerede landsdommer Hoff havde haft den tanke at få anlagt en lille købstad eller ladeplads på stedet og gøre åen sejlbar for pramme, og også fra anden side var den fremsat, således af oberst Brock, toldinspektør i Randers, der på regeringens foranstaltning havde undersøgt [[Gudenåen]] i 1799 for at se, om den kunne gøres sejlbar til Randers. Også foresloges der af H.P. Ingerslev en vandvej fra Silkeborg til Aarhus (gennem [[Remstrup å]], [[Brassø]], [[Borresø]], [[Julsø]], [[Birksø]], [[Knudsø]], [[Ravnsø]], [[Venge sø]], [[Petersø]], [[Gammelgaard sø]], [[Taastrup sø]] og [[Brabrand sø]] samt [[Aarhus å]]), en plan, der dog af regeringen erklæredes for uigennemførlig. Atter i 1836 dukkede planen om en handelsplads på stedet op, fremsat af godsinspektør, justitsråd Bindesbøll, der sammen med Johs. I. Brun til [[Brunshaab]] havde tænkt på at forpagte vandkraften ved Silkeborg til anlægget af en klædefabrik, og marts 1840 indgav Bindesbøll et motiveret forslag om en handelsplads’ anlæg til [[Christian 8.|Christian VIII]], da Silkeborg ifølge kongeligt reskript af 7. februar 1840 var bleven erklæret for domæne. Kongen selv havde stor interesse for sagen, navnlig efter et besøg i Silkeborg i sommeren samme år. Ideen blev dog først virkeliggjort, da brødrene Chr. og Mich. Drewsen ved kongelig resolution af [[16. februar]] [[1844]] blev i stand til at anlægge papirfabrikken, idet [[rentekammeret]] ved denne resolution bemyndigedes til at overlade dem den fornødne vandkraft og grund til fabrikken, hvorhos alle hovedgårdens jorder bortforpagtedes til dem på 50 år, dog med forpligtelse til at afgive en del af jorderne til en handelsplads. Ved arvefæsteskødet overlodes der Brødrene Drewsen: 1) et grundstykke på østre side af Gudenåen med bygninger, deriblandt Silkeborg Vandmølle, af mølleskyld 17 td., 2) Stampeholm med bygning og et mindre jordstykke på den venstre åbred, 3) Vandkraften ved Silkeborg stigbord med slusefiskeriet, dog med forbehold af 20 [[hestekraft]]er med plads til et jernværk, samt af det fornødne vand til anlæg af en kanalsluse (hele vandkraften var 150 hestekræfter), 4) Fiskeri i åer, søer og vandsteder inden for arvefæstets grænser; alt mod en årlig afgift af 840 rigsdaler i 10 år, 1440 rigsdaler i de næste 10 år, og der efter 2.500 rigsdaler. Ved [[Handelspladser i Danmark|handelspladsens oprettelse]] overlodes der den af domænen den såkaldte Vestermark på omkring 250 td. land og omkring 50 td. land eng af hovedgårdens mark. I 1853 udparcelleredes en stor del af disse hovedgaardsjorder. Endelig solgtes i 1873 for 68.000 kr. til fabrikkens daværende ejer Strøyberg gården med dens bygninger, Østmarken, nogle enge m.m., i alt omkring 100 td. land, så at statsdomænen der efter kun bestod af skovene.<ref name="Trap 1904 105">
=== Den tidlige industrialisering ===
Linje 77:
Der blev anlagt lige gader i rette vinkler.
Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes omkring århundredeskiftet: papirfabrikken (anlagt 1844, åbnet 1. januar 1845, brændt 1864 og genopført, 1869 solgt til Strøyberg, 1, marts 1889 indlemmet i Aktieselskabet „De forenede Papirfabrikker“ og derpå foreløbig standset, men atter sat i gang 1894; Fabrikken, hvis store bygningskompleks, bestående af de store fabriksbygninger, den "gamle Mølle" - restaureret 1901 af Arkitekt Rosen og indrettet til fabrikation af håndgjort papir - bestyrerboligen, Mich. Drewsens villa, maskinmesterbolig, arbejderboliger m.m. lå ved åens østlige bred, havde af dampkraft 125 HK., af vandkraft 200 HK. og beskæftigede omtrent 200 arbejdere, deraf omtrent halvdelen kviner), Koopmanns svineslagteri (grundlagt 1878-79, på markjorderne og med omtrent 60 arbejdere), Hammers Uldspinderi og Klædefabrik (på torvet, anlagt 1857, udvidet 1895, med en årlig produktion på omtrent 200.000 pd. uldgarn og 50.000 [[alen]] klædevarer og kjoletøjer, med omtrent 60 arbejdere), Commichau & Co. (trikotagefabrik, anlagt 1883, 1901 gået over til et aktieselskab, kapital 400.000 kr., med en årlig produktion på omtrent 8.000 dusin uldvarer og 8.000 dusin hørvarer, de sidste kun til udlandet, med omtrent 90 arbejdejdere), Silkeborg Jærnstøberi og Maskinfabrik (Dons-Blædel og Schneecloth, anlagt 1854, med omtrent 70 arbejdere), Verners Uldspinderi (omtrent 24 arbejdere), Jensens Uldspinderi (omtrent 20 arbejdere), 1 spritfabrik, 2 ølbryggerier, 2 dampmøller, 1 andelsmejeri, 1 mølle, 2 savskærerier; 1 maskinsnedkeri, 1 tobaksfabrik, 1 mejeri, 2 bogtrykkerier, m.m.<ref name="Trap 1904 101">
I Silkeborg afholdtes [[marked]]er hver måned, undtagen januar og august, med heste og kreaturer. Torvedag var hver lørdag.<ref name="Trap 1904 101"/>
Linje 292:
== Uddannelse ==
[[Silkeborg Gymnasium]] er landets største [[gymnasium]] og havde i 2011 knap 1200 elever.
<ref>[https://www.gymnasiet.dk/om-sg/skolens-grundlag/skolens-historie/ Skolens historie] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181105202512/https://www.gymnasiet.dk/om-sg/skolens-grundlag/skolens-historie/ |date= 5. november 2018 }}. [[Silkeborg Gymnasium]]. Hentet 5/11-2018</ref><ref>[https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/gymnasium-saetter-rekord Gymnasium sætter rekord] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181105160702/https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/gymnasium-saetter-rekord |date= 5. november 2018 }}. [[TV2 Østjylland]]. Hentet 5/11-2018</ref> I 2011 lå gennemsnittet for studenterne lidt over landsgennemsnittet.<ref>[https://www.bt.dk/danmark/her-er-de-bedste-og-daarligste-gymnasier Her er de bedste og dårligste gymnasier] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181105161039/https://www.bt.dk/danmark/her-er-de-bedste-og-daarligste-gymnasier |date= 5. november 2018 }}. ''[[BT]]''. Hentet 5/11-2018</ref> [[Silkeborg Tekniske Gymnasium]] har knap 300 elever.
[[Silkeborg Sports College]] blev oprettet i 1994 og samarbejder både med gymnasiet og [[Silkeborg Handelsskole]] samt en række af byens sportsklubber.
Linje 303:
[[Museum Silkeborg]] ligger i [[Silkeborg Hovedgård]], der er den ældste bygning i byen. Museet rummer en historisk samling med fund fra [[vikingetiden]], [[middelalder]], [[Silkeborg Slot]] og samt [[Tollundmanden]], der nok er museets mest berømte attraktion. [[Silkeborg Arkiv]] har [[fotografi]]er, historiske dokumenter og meget andet fra Silkeborg og omegn.
[[AQUA Akvarium og Dyrepark]] rummer et [[ferskvand]]sakvarium, der ved åbningen i 1993 var [[Europa]]s største. I 2016 blev det besøgt af over 100.000 gæster.<ref name="kulturturisme2017">{{cite web | url=https://www.visitdenmark.dk/sites/default/files/VDK_Website_images/Pdf_other_files/Analyser/2017/attraktionslisten_top_300.pdf | title=VisitDenmarks Attraktionsliste 2017 - Top 300 | publisher=[[VisitDenmark]] | accessdate=2017-07-15
Lige syd herfor ligger [[Vådbundsarboretet]], der er specialiseret i træer der vokser i våde eller meget fugtigt omgivelser. På [[Silkeborgsøerne]] sejler turbåden ''[[Hjejlen]]'' der er verdens ældste [[dampskib]] som stadig er i drift. [[Hjuldamper]]en stammer fra 1861. Den drives af [[Hjejleselskabet]], der har flere andre skibe, der sejler ture på søerne, heriblandt ''[[Rylen (skib fra 1948)|Rylen]]'' fra 1948. Der findes stadig fundament fra [[Silkeborg Slot]], der blev nedrevet i 1726.
Linje 373:
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Silkeborg}}
* [http://www.silkeborg.dk Hele byens portal] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201113064903/https://silkeborg.dk/ |date=13. november 2020 }}
* [http://silkeborgshistorie.dk/ Dele af ''Jubilæumsbogen Silkeborg 1846-1996'' lagt på nettet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110413050919/http://www.silkeborgshistorie.dk/ |date=13. april 2011 }}
* {{DenDigitaleByport}}
* [http://www.silkeborg.com Silkeborgs turisme] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201112030017/https://www.silkeborg.com/ |date=12. november 2020 }}
* [http://www.wikisilkeborg.dk/index.php/Forside WikiSilkeborg] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140211032403/http://wikisilkeborg.dk/index.php/Forside |date=11. februar 2014 }}
{{Silkeborg}}
| |||