Advokat: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 11:
I [[Norge]] kaldes ligeledes de sagførere, der har ret til at føre sager for Højesteret, advokater eller højesteretsadvokater. I det øvrige [[Europa]] bruges advokat almindeligvis som betegnelse for de sagførere, der optræder ved den offentlige og mundtlige hovedforhandling i civile og kriminelle sager. I [[Skotland]], hvor for øvrigt så godt som alle sagførere uden forskel fører navn af ''advocate'', findes en særlig ''Lord Advocate'', der står i spidsen for hele den skotske advokatur eller sagførerstand. Han regnes med til ministeriet og skifter med dette og er i virkeligheden en slags statssekretær for Skotlands anliggender.
 
FoskellenAdvokater medllemkan enopnå advokat,forskellige enmøderet advokatfor (L)forskellige ogdomstole eni Danmark. Som nybeskikket advokat (H)har erman kun møderet for byretterne, atsom deer harførste forskelligeinstans rettigheder.i Endet normaldanske advokatretssystem. Derefter kunkan mødeman opopnå imøderet byretten,for menlandsretterne. enDette advokatkan (L)være fåraf lovbetydning tilfor ogsåsager, atsom mødeankes opfra ibyreten til landsretten. For at få lov til det, skal man til en slags eksamen i landsretten (dette kaldes for en prøvesag) og overbevise dommerne om, at man er en god advokat. TilAdvokater, sidstder kanopnår manmøderet ogsåfor blivelandsretterne, enkan advokatskrive et (HL) efter deres navn. SomEndelig kan en advokat opnå møderet for [[Højesteret]], hvorefter advokaten kan skrive et (H) fårefter mansit ogsånavn. lovMøderet tilfor atHøjesteret mødeer opforbundet imed sor højesterettenprestige. For at få lov til det skal man inden for fem år møde mindst 10 gange op i landsretten.
 
Førhen blev an advokat, der havde opnået møderet for landsret, kaldt for en landsretssagfører, mens en advokat, der havde opnået møderet for Højesteret, kaldtes for en højesteretssagfører.
 
==Se også==