Madame Bovary: Forskelle mellem versioner

Den ene var Flauberts yngre søster Caroline. Svagelig, følsom og kærlig blev hun tidligt gift og døde i [[barsel]], kun 22 år gammel. Flaubert var lammet af sorg over tabet, men den dag, hun skulle begraves, nåede han at få taget en gipsafstøbning[[gips]]afstøbning af hendes ansigt. Den dannede udgangspunkt for en marmorbystemarmor[[byste]] i naturlig størrelse, der stod i værelset i alle de år, hvor han sad og skrev ''Madame Bovary''. Til sin elskerinde i Paris skrev han om kvinders ulykkelige stilling: "''Det er den verden, jeg befinder mig i for øjeblikket. Du kommer til at se, hvor dybt jeg går ned i følelsernes brønd.''"<ref>https://www.amazon.com/Madame-Penguin-Classics-Gustave-Flaubert/dp/0140449124] Geoffrey Wall; ''Who was the real Madame Bovary?'' Penguin Classics</ref>

En anden indflydelse på romanen havde Flauberts elskerinde, Louise Pradier,<ref>https://www.britannica.com/biography/Louise-Pradier</ref> som var gift med den velstående [[billedhugger]] James Pradier, en mand på hendes fars alder. Fru Pradier levede i luksus og førte en berømt ''[[salon]]'' i sit hjem på Quai Voltaire. Hendes fester var berømte; en gang var højdepunktet en [[parade]] af græske [[guder]] og [[gudinde]]r, med fru Pradier selv som [[Venus (gudinde)|Venus]] i en gennemsigtig [[tunika]] holdt sammen af en stor [[diamant]]. I modsætning til fru Bovary fik fru Pradier levet sine lidenskaber ud; men hendes mand gik træt af hendes enorme pengeforbrug og skandaløse [[promiskuitet]], og smed hende ud. Flaubert var fascineret af faldne kvinder, både erotisk og kunstnerisk, og beskrev Louise som "''et helt [[orkester]] af kvindelige følelser'''". Som en af hendes mange elskere lånte han mange detaljer til sin roman fra et upubliceret [[manuskript]] om fru Pradiers udsvævende og ulykkelige liv.<ref>https://archive.org/details/flaubertetlouise0000unse</ref>