Mozambique: Forskelle mellem versioner

Landet har også et mindre antal [[kaukasiere]]af hvide (europide), hovedsageligt efterkommere af [[Europa|europæere]] og [[portugal|portugisere]]. Under det europæiske styre levede store minoriteter af portugisiske bosættere permanent i næsten alle deleegne af Mozambique, men de fleste af dem forlod regionen efter landets frihedselvstændighed i 1975. Der er også en mindre ''[[mestizo|mestiço]]''-minoritet, mennesker med en blanding af bantu og portugisisk ophav. De genværendetilbageblivende kaukasierehvide (europide) i Mozambique kom fra [[Asien]], og alle disse er [[Indien|indere]] (hovedsageligt fra [[Pakistan]] og [[portugisisk Indien]]) og [[araber]]e.<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/mz.html#People "Mozambique".] ''CIA World Factbook''</ref> Omkring 45.000 mennesker af indisk afstamning er bosat i Mozambique. Der er forskellige skøn forover størrelsen af Mozambiques kinesiske samfund, der spænder fra 7.000 til 12.000 (2007).

[[Portugisisk (sprog)|Portugisisk]] er det officielle og mest udbredte sprog i nationen, bantuerne snakker flere af deres egne forskellige sprog. Den mest udbredte af disse er [[Swahili (sprog)|swahili]], [[makua]], [[sena]], [[ndau]] og [[tsonga (sprog)|shangana]], og disse har mange låneord fraaf portugisisk ophav. De fleste taler portugisisk som sekundært sprog og portugisere og mestiços har det som modersmål. Arabere, kinesere og indere taler deres egne sprog bortset fra portugisisk, som er deres sekundære sprog. De fleste uddannede mozambiquere taler engelsk, som erder brugtbruges på skoler og i forretninger som et andet- eller tredjesprog.

I kolonitiden var kristne [[missionær]]er aktive i Mozambique, og mange udenlandske gejstlige er fortsat i landet. Ifølge nationens folketælling, er 20–30 % af befolkningen kristne (med [[katolicisme]] som den største retning), 15–20 % er muslimer og resten holder på traditionel tro. Blandt de vigtigste [[protestantisme|protestantiske]] kirker er [[Baptisme|Igreja União Baptista de Moçambique]], [[Sammenkomsterne af Gud|Assembleias de Deus]], [[Syvende Dags Adventistkirken|Syvende dags adventskirken]], [[Den anglikanske kirke]] i Mozambique, [[evangelium|Igreja do Evangelho Completo de Deus]], [[Metodisme|Igreja Metodista Unida]], [[Presbyterianisme|Igreja Presbiteriana de Moçambique]], [[Jesus fra Nazaret|Igreja de Cristo]] og [[Pinsebevægelsen|Assembleia Evangélica de Deus]].

Ved uafhængigheden i 1975 havde mindre end 10 % af befolkningen tilgang til sundhedsvæsenet. I stedet havde sundhedsvæsenet overvejende været forbeholdt hvide mennesker i byerne. Universitetet i Maputo (Universidade Eduardo Mondlane) har forøget optagelsenoptaget af medicinstuderende betydeligt til mellem 100 og 150 per år. Per juli 2007 opgav sundhedsministeren, at der var omkring 800 læger i landet (i gennemsnit én per 25.000 innbygger), men med stærk overvægt i Maputo.Sundhedsminister Ivo Garrido foretog en række tiltag for at effektivisere sundhedsvæsenet.

Over halvdelen af befolkningen i Mozambique lever i [[fattigdom]], og kun 30-36 procent har adgang til sundhedspleje indenforinden for en halv times gang. Den gennemsnitlige levealder er ca. 50 år, og 11 procent af befolkningen er smittet med [[HIV]]/[[AIDS]]. Mozambique ligger i bunden af listen over menneskelig udvikling, ”[[Human Development Index]]”, som nr. 165 ud af 169 lande.

I alt er 44 procent af børn under 5 år kronisk underernærede, hvilket er den højeste rate i [[Afrika]] syd for [[Sahara]], svarende til 1.,7 millioner børn. Kronisk [[underernæring]] opstår, når et barn ikke får tilstrækkelig [[ernæring]] indtil 2-års alderen, hvormed barnets krop og specielt hjernen ikke får mulighed for at udvikle sig fuldt ud. Dette er en stor hindring i den kognitive udvikling og indlæringsevne hos børn og er estimeret tilanslås at forkorte livsindkomsten med ca. 10 procent, hvilketog resulterer idermed en reduktion på 2-3 procent af bruttonational-produktet. Den dårlige ernæringstilstand hos kvinder i den fødedygtige alder ses ved, at mere end 50 procent af dem lider af [[anæmi]] og 16 procent føder børn med for lav fødselsvægt.<ref>[http://mozambique.um.dk/da/danida/danidaprogrammer/sundhed/sundhed-i-mozambique/ Sundhed, HIV/AIDS og ernæring i Mozambique], mozambique.um.dk, hentet 10-08-2014</ref>

[[File:Number of patients on Anti Retroviral Treatment in Mozambique 2003-2011.jpg|thumb|300px|Stigning i antallet af aids-patienter på [[antiretrovirale mediciner]], 2003-14.]] Den officielle forekomst af [[hiv]] var i 2011 11,5 % for befolkningen mellem 15 og 49 år. Dette er en del lavere end for flere af nabolandene i det sydlige Afrika. For hovedstaden [[Maputo]] ligger det tilsvarende tal på over det dobbelte. Det er estimeret, at 1.,4 millioner mozambiquere er smittede med AIDS, hvilket har efterladt 510.000 børn forældreløse. På nuværende tidspunkt modtager 250.000 mennesker livsforlængende, antiretroviral medicin, men dette dækker kun 38 procent af de trængende og koster 56 procent af sundhedsbudgettet.

Det blev registreret omkring 35.000 [[tuberkulose]]tilfælde i landet i 2006, men sundhedsminister Ivo Garrido mente, at et tilsvarende antal forblev udiagnostisertudiagnostiseret. DetDer er omkring 1.200 sundhedscentre og sygehuse i landet, men ved kun 250 af disse har man kapacitet til at analysere laboratorieprøver for tuberkulose.

I tilknytning til den årlige [[regntid]] er detder ofte udbrud af [[kolera]]-[[epidemi]]er i landet.

Under kolonitiden var uddannelsesmulighederne for sorte indbyggere begrænset, og ved uafhængigheten i 1975 var over 90&nbsp;% af befolkningen [[analfabetisme|analfabeter]]. De fleste af landets politiske ledere blev uddannet på missionsdrevne skoler. Efter uafhængigheden prioriterede regeringen uddannelse, og andelen af analfabeter er sunket til mellem 50 og 55 %. Analfabetisme er betydelig mere udbredt i landdistrikterne og blandt kvinder. I de senere år med kraftig befolkningsvækst har byggeri af [[skole]]r og uddannelse af [[lærer]]e ikke kunnet følge med befolkningsøgningenbefolkningsforøgelsen. Kvaliteten påaf uddanningenuddannelse harer sket på bekostning af et højtantalhøjt antal elever i klasserne (ofte 80-100 per klasse), men uddannelsessektoren er fortsat et stærkt prioriteret område for regeringen.

Det offentlige skolesystem, som er præget af stort frafald, omfatter en syvårig obligatorisk og gratis [[grundskole]] for 7-13 årige, opdelt påi et femårigt og et toårigt niveau. Overbygningsuddannelsen er dels almen og består af et treårigt og et toårigt niveau, dels erhvervsrettet med tre linjer: [[landbrug]], [[industri]] og [[handel]]. Videreuddannelse foregår på universitetet i [[Maputo]] og på andre højere læreanstalter. Blandt de største problemer er [[analfabetisme]], der omfatter ca. 2/3 af den voksne befolkning (1992). Undervisningssproget er portugisisk.

I Mozambique er minimumsalderen for beskæftigelse 15 år. På trods af dette, er næsten énét ud af fire børn i alderen 5-14 år i arbejde. Børn arbejder især indenfor landbrug, som f.eks. [[tobak]] og [[the]]. Næsten 200.000 børn går ikke i skole, mest på grund af manglen på skoler, mangel på lærere og indirekte skoleomkostninger, som tvinger fattige familier i at holde deres børn udenforuden skolefor skolen.