Erasure: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Små sproglige justeringer.
Linje 15:
}}
 
'''Erasure''' er en [[Storbritannien|britisk]] [[popmusik|popgruppe]], stiftet i [[1985]]. Gruppen består, af [[Vince Clarke]] (keyboard, guitar) og [[Andy Bell]] (sang).
 
Den stilfærdige sangskriver og familiefar [[Vince Clarke]] og den udadvendte sanger Andy Bell fandt oprindeligt hinanden gennem en annonce i bladet [[Melody Maker]] tilbage i [[1985]].
 
Clarke var dengang et etableret navn i branchen. Han havde været med til at starte [[Depeche Mode]] og havde udgivet to hitalbum med [[Yazoo (gruppe)|Yazoo]], men nu han havde han brug for en ny stemme til sine melodier. Og Bell, hvis karakteristiske falset omsom Yazoo-sangerinden [[Alison Moyet]]s, havde bare brug for noget andet at rive i end flæskesiderne på det slagteri, hvor han arbejdede. [[Andy Bell]] var nr.nummer 36 ved optagelsesprøven, og det klikkede, det øjeblik de to mødtes.
 
Allerede samme år kom den første single fra den nydannede duo, men det var først med album nr. 2. og nr. 3, 'The Circus' ([[1987]]) og 'The Innocents' ([[1988]]), at de for alvor brød igennem til pladekøberne. Gennem de næste år slog Erasure deres navn fast med en stribe hitudgivelser med albummet 'Chorus' ([[1991]]) som det foreløbige kreative højdepunkt og EP'en 'ABBA-esque' ([[1992]]) med diskoficeredediscoficerede [[ABBA]]-covernumre som det kommercielle.
 
Ligesom sinede svenske forbilleder mestrer [[Vince Clarke]] at skrue en 3 tre-minutters perfekt popmelodi sammen i en grad, at der er et Melodi Grand Prix værdigt. SamtidigHan trækker han dog også musikalsk på de mere progressive dele af slut-701970'ernes og start-80'ernes eurodisco og [[Hi-NRG]] – en arv, som Erasure åbent har bekendt sig til ved at optræde med numre som [[Marc Cerrone]]s 'Supernature' og Ian Levines 'High Energy'.
 
Tematisk taler titler som 'Oh L'amour', Victim of Love', 'Chains of Love', 'Love to Hate You' for sig selv. Andy Bells tekster er ikke subtile og intelligente på samme måde som eksempelvis [[Neil Tennant]]s fra rivalerne [[Pet Shop Boys]] – et band, Erasure i øvrigt er meget trætte af at blive sammenlignet med. Men når Bell leverer dem med sin patosfyldte lyse røst, så forvandles de banale ord til gribende historier om hjerte og smerte.
 
Bell har altid fulgt sit eget råd fra sangen 'Hideaway' og aldrig lagt skjul på, at han er bøsse: "Don't be afraid/ You don't have to hide away!" Det gjorde ham til lidt af en pionér i 801980'erne, hvor en stjerne som [[George Michael]] stadig gemte sine "syndige" tanker væk allerbagerstallerbagest i klædeskabet. Og en foregangsmand var han også, da han i [[2004]] åbent fortalte, at han var hiv-positiv.
 
Erasures koncerter er et fænomen for sig, og mange af dem er udgivet på dvd. Gennem årene har de udviklet sig til stadig mere flamboyante shows med [[Andy Bell]] i den altdominerende hovedrolle, gerne iført pailletter, hotpants eller victorianske kjoler. I [[Danmark]] har Erasure et trofast publikum, og de er nærmest blevet husorkester i Vega i [[København]], hvor de har optrådt i [[1997]], [[2003]], to gange i [[2005]] og to totalt udsolgte koncerter igen i september [[2007]]. Erasure gav koncert i [[Operaen]] i [[København]] den 28. juni [[2011]].
 
Mere end 25 år og 14 album efter, at Andy Bell svarede på [[Vince Clarke]]s kontaktannonce, fortsætter poppens mærkværdige makkerpar ufortrødent deres musikalske samliv. Når de bliver spurgt, hvordan de kan blive ved med at holde sammen, udsende plade efter plade og turnere verden rundt, lyder svaret fra [[Andy Bell]]: "Fordi det er det eneste, vi kan!"
 
== Diskografi ==
Linje 41:
* ''Chorus'' (1991)
* ''I Say I Say I Say'' (1994)
* ''Erasure '' (1995)
* ''Cowboy '' (1997)
* ''Loveboat'' (2000)
* ''Other People's Songs'' (2003)
Linje 61:
* ''Pop2! The Second 20 Hits'' (2009)
* ''Essential'' (2012)
* ''Always -'''–''' The Very Best of Erasure'' (2015)
 
=== Live-album ===