Ellen Hørup: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Yann (diskussion | bidrag) |
sprogret. Kronik i Politiken 20. juli 2019 |
||
Linje 36:
== Familie og opvækst ==
Datter af viceskoleinspektør [[Emma Hørup|Emma Holmsted]] (
Familien levede under trange kår, og først da Ellen var voksen, fik de råd til et mindre landsted ved [[Brede]]. Ellens storebror Svend var psykisk svag, blev indlagt på Kommunehospitalets 6. afdeling og døde som 25 årig<ref name=":1">[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/351/origin/170/ Emma Hørup,] Dansk kvindebiografisk leksikon, kvinfo.dk</ref> .
== Uddannelse ==
Ellen gik på [[N. Zahles Skole]] på trods af hendes radikale familiebaggrund. Formodentlig fordi moderen også havde været elev på skolen. Ellen modtog privatundervisning og gik op til studentereksamen i 1890. Hun blev tandlæge, først i 1893 i [[Danmark]] og derefter i 1894 i [[Frankrig]]. <ref name=":0">[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/350/origin/170/ Ellen Hørup] i Dansk kvindebibliografisk leksikon</ref> Ellen er kvindelig tandlæge nr. 5. i Danmark, men fik ingen
{{citat2| Mine Patienter bestod væsentligt af Droskekuske og Bybude, jeg trak Tænder ud paa. Naar Tanden var ude, og jeg sagde, det kostede 2 Kroner, slog de i Bordet og sagde 1 er sgu nok. Og saa fik jeg 1. For hvad skulde jeg lille Splejs af et Pigebarn gøre i den Situation? - selv om jeg havde baade dansk og fransk Eksamen.
|Ellen Hørup i Hedda Boers: ''Kvinden som Tandlæge''.<ref>Boers, Hedda: "Kvinden som Tandlæge". I: "Kvinden i Danmark", s. 147-180, specielt s. 167.</ref>}}
== Ægteskab ==
Den 10. september 1896
== Livsstil ==
Først nogle år efter faderens død
|Ellen Hørup.<ref name=":0"/>}}.
Ellen blev hurtigt kendt for sit emancipatoriske livsstil. Hun var:
Linje 55:
== Politik ==
[[Fil:Mahatma Gandhi with women textile workers at Darwen, Lancashire.jpg|thumb|[[Mahatma Gandhi]] og engelske kvindelige tekstilarbejdere i [[Lancashire]]
Ellen var meget engageret i freds- og kvindesagen og var medlem af flere grupper, men var aldrig medlem af politiske partier eller religiøse grupper. Hun var en del af [[græsrodsbevægelse]]n 50 år før ordet blev opfundet. Hun var meget involveret i [[Indien]]s uafhængighed og Mahatma Gandhis ikke-voldsbevægelse. Hun stiftede foreningen Indiens Venner og et tidsskrift af samme navn, der udkom 1930-38, og hun besøgte Gandhi i Indien
{{citat2| “Yes it would have been nice, if we could have met each other oftener. But I don’t complain. I went to most of your meetings, and I attended more than twenty times to the evening prayer. But I always felt, that I had no right to take your time…”
“I am on my way back to Denmark, where I shall let my friends make me a member of the board of my paper Politiken. During this year I shall stay in Copenhagen and try to make the paper a little less yellow and a little more truthful. If I can do nothing, I must make “The Friends of India” larger and broader and leave the others alone”.
Linje 69:
== Journalist ==
Hun var meget internationalt orienteret, talte og skrev fransk, tysk, engelsk, russisk og italiensk og var formentlig den eneste kvinde, der behandlede udenrigspolitik til danske aviser før Anden Verdenskrig. Fra 1927
* 1910'erne: oversættelser, bl.a. for [[Politiken]]
* 1912 offentliggjorde hun sine første artikler i [[Tilskueren]]
|