Versionen fra 25. jul. 2019, 14:02 redigér 2.65.4.138 (diskussion) No edit summary Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. jul. 2019, 15:25 redigér fjern redigering Honymand (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 12.669 edits m Gendannelse til seneste version ved PHE77, fjerner ændringer fra 2.65.4.138 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning Gå til næste forskel →
Linje 21: Alle grønalger har [[mitokondrie]]r. Hvis de har flageller, er de typisk fæstnet med et korsformet system af [[mikrotubule]]r. Disse organer mangler hos de højere planter og hos charophytes. Flageller bruges til at bevæge organismen. Grønalger har oftest cellevægge af [[cellulose]], og de gennemfører en åben [[mitose]] uden [[centriole]]r. == ~~Hvordan kommer de?~~Oprindelse == Grønalgernes grønkorn er afgrænset af en dobbeltmembran, så muligvis fik de dem direkte fra et [[endosymbiose\|endosymbiotisk]] fællesskab med [[cyanobakterie]]r. Visse cyanobakterier har en tilsvarende pigmentering, men blandingen ser ud til at være opstået mere end én gang, og grønalgernes grønkorn anses ikke længere for at være nært beslægtede med disse fritlevende former. I stedet ser det ud til, at grønalgerne har en fælles oprindelse med [[rødalger]]ne. ~~Grøn-Alger kommer ved at, bølgerne ude på havet skaber rystning i vandet. Det gør at de bliver rystet rundt, efter det flyder de ind til land. Grønne-Alger er IKKE farlige!~~ == Klassificering == Linje 46: En af de mest primitive grønalger er flagellaten ''[[Mesostigma]]'', selv om det ikke står klart, om den skal betragtes som en søster til alle andre grønalger, eller om den er ét af de mere tidlige medlemmer af [[Streptophyta]].<ref name="palmer" /><ref>{{cite journal \| url = http://www.biomedcentral.com/1471-2229/6/2 \| title = EST analysis of the scaly green flagellate Mesostigma viride (Streptophyta): Implications for the evolution of green plants (Viridiplantae) \| author = Andreas Simon, Gernot Glöckner, Marius Felder, Michael Melkonian and Burkhard Becker \| journal = BMC Plant Biology \| year = 2006 \| volume = 6 \| issue = 2 \| doi = 10.1186/1471-2229-6-2 \| pages = 2}}</ref> == Formering == ~~== Hvordan går alger væk? ==~~ Grønalger er [[eukaryot]]iske organismer, som har en livscyklus bestående af skiftevise generationer. Formeringen varierer fra sammensmeltning af identiske celler (isogami) til [[befrugtning]] af en stor, ubevægelig celle ved hjælp af en mindre, bevægelig celle (oogami). Men selv disse træk viser variationer, særligt blandt de tidlige grønalger, [[prasinofyt]]terne. Det går væk ved at der kommer krabber og spiser dem. Også fisk der begravelser i deres eget avføring så det kan markére deres teritourrium. Brandmænd kommer også og danser tango og gifter sig med algerne. [[Haploid]]e algeceller (der kun indeholder én streng af artens DNA) kan smelte sammen med andre haploide celler, så der opstår [[diploid]]e [[zygote]]r. Når de tråddannende alger gør dette, dannes der broer mellem cellerne, og der kan opstå tomme cellevægge, som let kan ses under mikroskop. Den proces kaldes ''conjugation''. Arter af ''Ulva'' formerer sig på den måde, at den diploide, vegetative fase udfører [[meiose]]n og frigiver haploide [[zoospore]]r, der spirer, vokser op og danner en haploid fase, der skiftes med den vegetative fase.<ref>[http://www.mbari.org/staff/conn/botany/greens/anna/frontpages/lifecyc.htm Ulvas livscyklus]</ref> == Noter ==

Grønalger: Forskelle mellem versioner