Versionen fra 14. maj 2019, 23:17 redigér 80.62.116.158 (diskussion) Småret Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. jul. 2019, 13:43 redigér fjern redigering Wikiwakening (diskussion \| bidrag) 190 edits småret Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 7: Den moderne psykologi kan siges at have to oprindelser, der begge opstod i slutningen af det [[19. århundrede]]. Disse to oprindelser afspejles stadig i psykologien, idet psykologien på den ene side kan betragtes som et vidensfag og på den andens side som et professionsfag. <br /> [[Fil:Wilhelm Wundt.jpg\|thumb\|left\|Wilhelm Wundt]] Den moderne psykologi som ~~vidensfag~~naturvidensfag tilskrives ofte oprettelsen af [[Wilhelm Wundt]]s psykologiske laboratorium i [[Leipzig]] i [[1879]], der var en afgørende katalysator for den eksperimentelle psykologis udvikling.<ref>[http://psychology.about.com/od/profilesofmajorthinkers/p/wundtprofile.htm psychology] på about.com</ref> Den teoretiske psykologi var historisk set en gren af [[filosofi]]en, og filosoffen [[William James]] beskrives da også ofte som psykologiens fader, efter at han i [[1890]] udgav ''Principles of Psychology''.<br /> Psykologien som professionsfag tilskrives ofte [[Sigmund Freud]], en tysk-jødisk neurolog. Efter at have opgivet hypnose i behandlingen af [[hysteri]]ske patienter, udviklede han [[psykoanalyse]]n som terapeutisk metode. Psykoanalysen blev startskuddet til udviklingen af forskellige former for [[psykoterapi]] der primært baserede sig på samtale. [[Samtaleterapi]]er eller [[psykoterapi]] er fortsat et væsentligt element i behandling af mange psykiske lidelser.<br /> Linje 24: I [[1950'erne]] opstår [[humanistisk psykologi]] som en reaktion på de to store paradigmer indenfor psykologien: psykoanalysen og behaviorismen. Af samme grund kaldes humanistisk psykologi af og til den tredje kraft i psykologien. Humanistisk psykologi opstod på baggrund af den filosofiske retning [[eksistentiel filosofi]], og forfattere som [[Jean-Paul Sartre]] og [[Søren Kierkegaard]]. Med udgangspunkt i [[fænomenologi]] og intersubjektivitet, forsøgte den humanistiske psykologi at anskue personer i deres helhed, og ikke blot i delelementer som [[adfærd]] eller [[personlighed]]. Humanistisk psykologi fokuserede på fundamentale emner i den menneskelige tilværelse, såsom identitet, døden, alenehed, frihed og mening. [[Carl Rogers]]' klientcentrerede terapi fik enorm indflydelse på såvel [[psykoterapi]]ens udvikling, som [[pædagogik]]. Den humanistiske psykologi havde kraftigt fokus på selvrealisering og selvudvikling, som det f.eks. ses i [[Abraham Maslow]]s [[Maslows behovspyramide\|behovspyramide]], og dette fokus er bevaret i store dele af psykologiske praksis. === Eksistentiel psykologi === Den [[Eksistentiel psykologi\|eksistentielle psykologi]] er beslægtet med den humanistiske psykologi og opstod allerede i 1920’erne og 1930’erne i Europa. Den eksistentielle psykologi udsprang af den [[Eksistentiel filosofi\|eksistentielle filosofi]] og havde et tilsvarende fokus på eksistensen. De første eksistentielle psykologer var [[Viktor Frankl]] og [[Ludwig Binswanger]] men selve betegnelsen ‘eksistentiel psykologi’ vandt især frem med [[Rollo May]] i1950’erne og 1960’erne. Udviklingen af den eksistentielle psykologi har fra begyndelsen været tæt forbundet med udviklingen af [[Eksistentiel terapi\|den eksistentielle terapi]], der idag tæller navne som [[Emmy van Deurzen]] og [[Irvin D. Yalom]]<ref>Filosofisk helbredelse. Statsbiblioteket, 2016</ref>. === Kognitivismen ===

Psykologi: Forskelle mellem versioner