Erik Lam: Forskelle mellem versioner

|gravsted = [[Sankt Knuds Kirke (Odense)]]

Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved [[SktSankt Peders Kloster]] i [[Næstved]] eneret på [[torvehandel]], ligesom munkene ved [[SktSankt Knuds Kloster]] i [[Odense]] fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i [[1139]] begyndte problemerne at melde sig. [[Harald Kesja]]s eneste overlevende søn, [[Oluf II Haraldsen|Oluf]], meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over [[Skånelandene]], og han fordrev [[ærkebiskop Asser]]s efterfølger, [[ærkebiskop Eskil|Eskil]]. Han hærgede på [[Sjælland]], og Erik tog kampen op, men først i [[1143]] lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i [[Slaget ved Glumstrup]] (Glumstorp) i Skåne.

I [[1146]] fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i SktSankt Knuds Kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard<ref>Luitgard, †[[30. januar]] [[1152]] var datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade.</ref>, der var søster til [[Ærkebiskop Hartwig]] af [[Hamborg-Bremen]]. De fik ingen børn, men han efterlod sig en [[frille]]søn, [[Magnus Eriksen|Magnus]], der senere blev en af [[Valdemar 1. den Store|Valdemar den Stores]] modstandere. Om hans tilnavn, Lam, fortæller historieskriveren [[Sven Aggesen]] i [[1180'erne]], at det skyldtes en "''honningmild blidhed i hans væsen''".