Svend Tveskæg: Forskelle mellem versioner

Harald Blåtand fik sønnen Sven med en kvinde ved navn [[Gunhild (dansk dronning)|Gunhild]]. I nogle gamle kilder er Sven illegitim søn af Harald Blåtand og blev opfostret af den mytiske vikinghøvding [[Palnatoke]], jarl af [[Jomsborg]]. Selv om det ikke er bevist, er det blevet hævdet, at Sven ikke arvede kongedømmet efter sin fader, men at han gjorde oprør og nedkæmpede og dræbte ham i et slag. Ophavet til denne opfattelse er formentlig Adam af Bremen, som bygger sin beretning på en [[Det gamle testamente|gammeltestamentelig]] skabelon; Synden (drabet på Harald], straffen (Sven tages til fange), landflygtighed og [[anger]], som fører til Svens generobring af magten.<ref name="skov"/> Det er måske ikke rigtigt, men der er indikationer på, at Harald Blåtand ikke frivilligt opgav kronen til fordel for sønnen. Andre kilder angiver dog, at faderen Harald søgte til [[Jomsborg]] efter slaget mod sønnen, og at det var der, i sin udlændighed, at Harald døde. Det eneste, som vi ved, er, at Sven kom på tronen efter faderens død i årene 979 til 987. Dette store interval skyldes især debatten om [[Trelleborg (ringborg)|vikingeborgenes]] bygherre. Poul Nørlund mente, at den mest sandsynlige tese måtte være, at Trelleborg og Aggersborg (som var de kendte fæstninger, da han udformede teorien) fungerede som træningslejre for soldater forud for Sven Tveskægs erobring af England i 1013. Denne udlægning blev i 1979 tilbagevist af [[dendrokronologi]]en, som fastlagde tre borges opførelse til ca. 981, medmindre disse træningslejre først kunne benyttes til formålet over tredive år senere.<ref name="Olaf"/>