Forskel mellem versioner af "Svend Tveskæg"

150 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
m (opsætning)
 
==Oprør mod Harald Blåtand==
Harald Blåtand fik sønnen Sven med en kvinde ved navn [[Gunhild (dansk dronning)|Gunhild]]. I nogle gamle kilder er Sven illegitim søn af Harald Blåtand og blev opfostret af den mytiske vikinghøvding [[Palnatoke]], jarl af [[Jomsborg]]. Selv om det ikke er bevist, er det blevet hævdet, at Sven ikke arvede kongedømmet efter sin fader, men at han gjorde oprør og nedkæmpede og dræbte ham i et slag. Ophavet til denne opfattelse er formentlig Adam af Bremen, som bygger sin beretning på en [[Det gamle testamente|gammeltestamentelig]] skabelon; Synden (drabet på Harald], straffen (Sven tages til fange), landflygtighed og [[anger]], som fører til Svens generobring af magten.<ref name="skov"/> Det er måske ikke rigtigt, men der er indikationer på, at Harald Blåtand ikke frivilligt opgav kronen til fordel for sønnen. Andre kilder angiver dog, at faderen Harald søgte til [[Jomsborg]] efter slaget mod sønnen, og at det var der, i sin udlændighed, at Harald døde. Det eneste, som vi ved, er, at Sven kom på tronen efter faderens død i årene 979 til 987. Dette store interval skyldes især debatten om [[Trelleborg (ringborg)|vikingeborgenes]] bygherre. Poul Nørlund mente, at den mest sandsynlige tese måtte være, at Trelleborg og Aggersborg (som var de kendte fæstninger, da han udformede teorien) fungerede som træningslejre for soldater forud for Sven Tveskægs erobring af England i 1013. Denne udlægning blev i 1979 tilbagevist af [[dendrokronologi]]en, som fastlagde tre borges opførelse til ca. 981, medmindre disse træningslejre først kunne benyttes til formålet over tredive år senere.<ref name="Olaf"/>
 
[[Olaf Olsen]], som havde støttet Nørlunds oprindelige tese, søgte stadig at sandsynliggøre den ved at så tvivl om tidspunktet for Harald Blåtands død <ref name="Olaf">Olaf Olsen: Tanker i tusindåret; tidsskriftet ''[[Skalk]]'' nr.3 1980 s. 21</ref> Ved at flytte det fra 985 til 979 fik han placeret Sven ved kongemagten på det afgørende tidspunkt; men, som kritikere fremførte, er der ikke spor af intensiverede togter før borgene faktisk var gået af brug. Poul Skaaning har udkastet en teori, der fastlægger borgerkrigen mellem Harald Blåtand og Sven Tveskæg som forklaring på borgenes udformning og placering. Borgene skulle fungere som knudepunkter for opstanden med det hovedformål at beskytte [[leding]]sflåden mod angreb.<ref>Skaaning, Poul (1992), s. 31. Skaaning mener, at en danske skibsleding på 10-12.000 mand har stået for byggeriet på kongens ordre.</ref>