Lovgivende magt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomærker eftersyn-skabeloner |
Der var en fejl i wikikoden, der gjorde, at "Den udøvende magt" ikke blev vist som et link. |
||
Linje 3:
Den '''lovgivende magt''' er et organ, der har magt til at vedtage love.
Efter [[Charles-Louis de Secondat Montesquieu|Montesquieus]] [[Magtadskillelse|magtadskillelseslære]] som formuleret i værket ''[[De l'esprit des lois]]'' ('Lovenes ånd') opdeles magten i tre: Den lovgivende magt, den [[
I [[Danmark]] er den lovgivende magt placeret hos [[Folketinget]].<ref>Formelt set er den lovgivende magt i Danmark placeret hos Folketinget og Kongen i forening, jf. [https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Grundlovens § 3]. Det viser sig ved, at Kongen (regenten) skal stadfæste (underskrive) de love som Folketinget har vedtaget, jf. Grundlovens § 22. I praksis udøver regenten sine beføjelser gennem regeringen, og afviser regeringen således en vedtaget lov, kan denne ikke gennemføres. Folketinget kan i så fald afsætte regeringen.</ref> I [[Storbritannien]] er den lovgivende magt hos [[Det britiske parlament|Parlamentet]]{{kilde mangler|dato=juni 2019}} og i [[USA]] [[Kongressen (USA)|Kongressen]]{{kilde mangler|dato=juni 2019}}. I parlamentariske systemer er den lovgivende magt overordnet den [[udøvende magt]],{{kilde mangler|dato=juni 2019}} idet den lovgivende magt har myndighed til at hhv. ind-og afsætte den udøvende magt.{{kilde mangler|dato=juni 2019}} I de fleste demokratiske forfatninger kan den udøvende magt imidlertid opløse parlamentet.<ref>Eksempelvis i Danmark (Grundlovens § 32, stk. 2), i Frankrig (den franske forfatnings artikel 12) og i Tyskland (forfatningens artikel 67 og 68)</ref>
| |||