Det Danske Missionsselskab: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m ændre sorteringsnøgle til Kategori:Danske kirkelige foreninger
Link til Viggo Gøtzsche
Linje 7:
Ved Rønne’s død i 1833 blev grev Holstein-Holsteinborg formand. Under ham begyndte 1834 "Dansk Missionsblad" at udkomme og har siden været selskabets organ. Da Holstein døde i 1836, blev [[Johannes Ferdinand Fenger]] Formand. Under hans forsæde forsøgte Dansk Missionsselskab at gå ind på særlig danske baner uden at bryde sig om erfaringer fra udenlandske selskaber, og præsten [[Ludvig Daniel Hass]] rejste 1842 til [[Smyrna]] i [[Lilleasien]] ledsaget af seminaristen [[Christen Kold]] for at missionere mellem [[muhammedaner]]e, [[jøder]] og de affældige, kristne kirker, men han vendte 1847 hjem med uforrettet sag. Fenger afløstes som formand 1855 af dr. [[H.C. Rørdam]], præst i [[Hammer]], men det gik stadig tilbage for missionsselskabet, og der var almindelig beklagelse over den ringe deltagelse. I 1860 sammenkaldtes det første almindelige missionsmøde i Nyborg, hvor Dansk Missionsselskab blev omorganiseret ved oprettelsen af kredsforeninger, og hvor ledelsen gik over fra [[grundtvigianer]]ne til de [[højkirkelig]]e. Dr. [[C.H. Kalkar]], præst i [[Gladsaxe]], blev valgt til formand.
 
I 1863 fik Dansk Missionsselskab sin første, selvstændige missionsstation, idet missionær Ochs, der var blevet uenig med det leipzigske missionsselskab, trådte i dets tjeneste. Han arbejdede på stationen ''Bethanien'' i [[Tamil Nadu]] i Sydindien. I 1862 blev der i København oprettet en missionsskole, der bestod til 1870, da den sprængtes ved den [[Carl Eduard Løventhal|Løventhal]]’ske strid. I 1873 afløstes dr. Kalkar som formand af pastor V. Holm. I 1882 indtrådte [[Indre Mission]]s leder pastor [[Vilhelm Beck]] i bestyrelsen, og denne retning fik efterhånden mest at sige. I 1889 blev provst Vahl formand og pastor [[Theodor Løgstrup]] rejsepræst og sekretær samtidig med, at selskabet blev helt omorganiseret og fik ny love. Kredsforeningsinddelingen blev gennemført. Missionærerne uddannedes 1870-87 hos private lærere i København, men 1887 overtog [[Henry Ussing (præst)|Henry Ussing]] deres uddannelse, og de boede hos ham i [[Vejlby]] præstegård. I 1890 flyttedes missionsskolen til [[Herning]], år 1900 til Odense og i 1905 til København. Under provst Vahls formandskab opstod der alvorlige brydninger, som førte til, at Vahl 1897 trak sig tilbage. Han efterfulgtes af biskop [[Viggo Gøtzsche]], men brydningerne vedblev, og pastor V. Beck traadte også ud af bestyrelsen. Et bevæget møde i Ålborg 1898 førte til et større opgør, der blandt andet førte til, at selskabets i datiden dygtigste missionær, [[Lars Peter Larsen]] i Indien, tog sin afsked fra selskabet. 1901 døde Gøtzsche, og pastor Baumann i [[Højelse]] blev hans efterfølger. Der opstod ny vanskeligheder, da missionsskolen blev angrebet for at have indført bibelkritik, og først Baumanns efterfølger, pastor Busch i Odense, der blev formand i 1904, fik forholdene på missionsskolen ændrede.<ref name=autogeneret1>Salmonsen, s. 787</ref> I [[1908]] flyttede Det Danske Missionsselskab til imponerende rammer på [[Norgesmindevej]] 21-23 og [[Strandagervej]] 24-26 i [[Ryvangen]]/[[Hellerup]], hvor arkitekt [[Aage Villiam Petersen|Aage V. Petersen]] tegnede et [[nybarok]]t [[palæ]] med pavilloner.
 
== Missionsvirksomheden ==