Det Osmanniske Rige: Forskelle mellem versioner

'''Det Osmanniske Rige''', også kendt som '''Osmannerriget''', var et stort tyrkisk rige grundlagt af [[Osman 1.]] i [[1299]]. Det bestod til [[1. november]] [[1922]], hvor sultan-embedet blev afskaffet. Styreformen var monarkisk med en kejser som statsoverhoved, og der blev talt [[osmannisk-tyrkisk]]. Statsreligionen var [[sunniislam]]. Riget bredte sig over den vestlige del af [[Asien]], den sydøstlige del af [[Europa]] og [[Nordafrika]]. Efter belejringen og erobringen af [[Konstantinopel]] år [[1453]] erstattede det Osmanniske Rige det [[Østromerske Kejserdømme|Byzantinske rige]] som hersker over [[Balkanhalvøen|Balkan]] og [[Anatolien]].

Under [[1. verdenskrig]] var det Osmanniske Rige på [[Centralmagterne]]s side, blev det Osmanniske Rige besejret, og sultanen underskrev [[Freden i Sèvres]] i [[1920]]. Freden betød bl.a. uafhængighed for [[Armenien]], afståelsen af [[Kilikien]] til [[Frankrig]] og bl.a. byen [[Smyrna]] (det nuværende [[Izmir]]) til [[Grækenland]]. Dette nægtede nationalistiske kredse under ledelse af [[Kemal Atatürk|Mustafa Kemal]] (den senere [[Kemal Atatürk]]) at acceptere og oprettede en rivaliserende regering i [[Ankara]] midt i [[Anatolien]] og fjernt fra sultanens hovedstad [[Istanbul]]. Soldater loyale over for den nationalistiske oprørsregering i Ankara angreb herefter [[Armenien]], de franske tropper i [[Kilikien]] og til sidst den græske hær. Efter sejren i krigen mod [[Grækenland]] indgik [[Kemal Atatürk|Mustafa Kemal]] [[Lausanne-traktaten|Lausanne-freden]], som gav [[Tyrkiet]] omtrent dets nuværende grænser (den nuværende grænse blev opnået ved Tyrkiets indlemmelse af byen [[Hatay]], der havde været del af det franske [[Syrien]] umiddelbart inden [[2. verdenskrig]]). [[Kemal Atatürk]] oprettede den [[Tyrkiet|tyrkiske republik]] den [[29. oktober]] [[1923]], blev valgt til præsident og nedlagde dermed det Osmanniske Rige.