Borgerkrigen 1146-1157: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Udvidede tekst, tilføjede kilde, tilføjede billede.
gamle er måske ikke det rette ord at bruge om Erik Lam - skriver det på en lidt anden måde
Linje 3:
En '''borgerkrig''' blev udkæmpet 1146-1157 i Danmark mellem de tre fætre [[Svend Grathe]], [[Knud 5.]] og [[Valdemar den Store]]. I august 1157 blev Knud dræbt ved [[blodgildet i Roskilde]], og Svend døde i oktober samme år ved [[slaget på Grathe Hede]]. Efter [[borgerkrig]]en sad Valdemar alene på tronen i 25 år.
 
Den gamledanske konge [[Erik Lam]] havdevalgte abdiceretat abdicere i 1146 og døde senere samme år. [[Sjælland]] og [[Skånelandene]] valgte Svend til konge, mens Knud blev konge af [[Jylland]] og [[Fyn]], og begge påstod at være konge over hele Danmark. For at styrke forholdet til de tyske stater, giftede Svend sig i 1152 med [[Adele af Meissen]], der var datter af [[Markgrevskabet Meissen|markgreven af Meissen]] i det nuværende [[Sachsen]]. Ved et møde der med Svend og Knud mæglede den tysk-romerske kejser [[Frederik Barbarossa]] mellem dem. Han erklærede Svend for at være enekonge, mens Knud skulle være lensmand over Sjælland. Valdemar blev [[Slesvigske hertuger|hertug af Slesvig]].
 
Svend holdt ikke aftalen og lod ikke Knud få Sjælland, hvilket i 1154 fik Valdemar til at støtte Knuds krav på tronen. Valdemar giftede sig med Knuds halvsøster [[Sofia af Minsk]]. Knud og Valdemar blev derefter kongehyldet ved [[Viborg Landsting]]. Svend gik i eksil i Sachsen, men kom i 1157 tilbage med en tysk hær og erobrede [[Slesvig]], Fyn, og [[Lolland]]. De danske stormænd, der ikke ønskede tysk styre i Danmark, tvang de tre kongsemner til forhandlingsbordet. Ved et møde på Lolland i august 1157 blev man enige om, at Svend fik Skånelandene, Knud fik Sjælland, og Valdemar fik Jylland. Knud var dermed blevet vært, og inviterede til et gilde i Roskilde.