Den første egentlige roman i [[Europa|europæisk]] [[litteratur]] er [[Miguel de Cervantes]]' ''[[Don Quijote]]''. Den kan læses som et opgør med middelalderen og dens høviske [[ridder]]digtning. Den indvarsler ''det moderne'' i europæisk idéhistorie. Set i et langt tidsperspektiv afspejler romangenren opvæksten af et moderne tankesæt, fordi den især er brugt til at illustrere menneskelig individualitet, menneskers valg og menneskets ensomhed.
I løbet af [[1800-tallet]] udviklede romanen sig til den mest populære litterære genre, og fra slutningen af 1800-tallet har en række forfattere ført romangenren ind på nye veje, så den forblev en hovedgenre under modernismen: [[Fjodor Dostojevskij]], [[Knut Hamsun]], [[Marcel Proust]], [[Franz Kafka]], [[Virginia Woolf]], og [[Robert Musil]]. I [[Skandinavien]] benyttes betegnelsen [[Det Moderne Gennembrud]] om perioden i slutningen af 1800-tallet, hvor opgøret mod romantikken førte til en [[realisme|realistisk]] beskrivelse af menneskelige vilkår.
[[Postmodernismen]] eksperimenterer med både form og indhold og har spor af den opløsning, som allerede var et hovedtema i [[James Joyce]]'s [[Ulysses (roman)|Ulysses]]. Den slår først rigtigt igennem efter [[anden verdenskrig]]. I [[Danmark]] er Hans Jørgen Nielsen en af de første postmodernister.
