|
[[Fil:KircheLangeness.JPG|thumb|Langenæs Kirke]]
{{harflertydig|Langenæs}}
'''Langenæs''' (tysk ''Langeneß'' og nordfrisisk ''Nees'') er en [[hallig]] iog detkommune nordligebeliggende mellem prilerne [[TysklandNørreaa]] vedog den[[Sønderaa]] i det [[Nordfrisland|nordfrisiske]] vadehav foran [[Sydslesvig|Sydslesvigs]]/[[Sønderjylland|Sønderjyllands]] vestkyst. Administraiv hører halligen under [[Kreis Nordfriesland|Nordfrislands kreds]] i delstaten [[Slesvig-Holsten]] i det nordlige Tyskland. Indtil 1864 hørte halligen under det danske Slesvig.
Langenæs er den største af de i alt ti halliger i [[Nordfrisland]]. Nutidens Langenæs er vokset sammen af de tre halliger Langenæs (øst), Butwehl[[Buthvel]] (frisiskpå nordfrisisk ''Bütweel'', på tysk ''Butwehl'', i syd) og [[Nordmarsk (Sydslesvig)|Nordmarsk]] (''Meersk'' i nord). Halligen er cirka 10 km lang, 1,4 km bred og har en størrelse på 956 ha. Den oprindelige dialekt på øen er [[halligfrisisk]] (en [[Nordfrisisk (sprog)|nordfrisisk]] variant). Kommunen Langenæs omfatter udover Langenæs ogogså naboøen [[Øland (Slesvig)|Øland]] og har skinneforbindelse fra OlandØland og Langenæs over banedæmningen til [[Dagebøl]] på fastlandet ([[Halligbane Dagebøl–Langenæs]]). Der er færgeforbindelse til [[Vitdyn]] på [[Amrum]] og til [[Slutsil]].
==Historie og geografi==
Nutidens Langenæs er vokset sammen af de tre halliger Langenæs (øst), [[Buthvel]] (på nordfrisisk ''Bütweel'', på tysk ''Butwehl'', i syd) og [[Nordmarsk (Sydslesvig)|Nordmarsk]] (''Meersk'' i nord). I 1634 blev Langenes desuden forbundet med nabo-halligen Øland. Indtil [[stormflod]]en i 1362 var den nutidige småø Nordmarsk-Langenæshalligerne sammen med [[Rungholt]] en del af fastlandetden nordfrisiske kyststribe. DengangKyststriben varkaldtes områdetfor Strand og blev i 1100-tallet befolket af sydfra komne frisere. Området var mere eller mindre kløftet marsklandskab og havde talrige sogne og kirker. Men under den store stormflod i 1362 ([[Den Store Manddrukning|Store Manddrukning]]) gik alle disse kirkerkirkebyer under, og øen [[Strand (ø)|Strand]] opstod (Strand blev ved en senere stormflod 1634 delt op i øerne [[Nordstrand]] og [[Pelvorm]]). ▼
Omkring 1658 blev der oprettet et prædikested på øen. I 1666 blev halligens skole, der formentlig lå på det nutidige kirkeværftkirkevarft, bygget om til en kirke. I 1725/1726 og igen i 1894 måtte der bygges en ny kirke på øen. Kirkens malede fløjalter blev rejst i 1670 af to af halligens skippere. Alteret viser bl.a. Jesu korsfæstelse og Jesu sidste nadver med sine disciple. I 1960erne blev der bygget en ny skole på østsiden af kirkeværftet. 1802 bestod det nuværende Langenæs endnu af de enkelte halliger: Langenæs (i øst), Buthvel (i sydøst) og Nordmarsk (i vest), som gennem dæmningsbyggeri omkring 1869 voksede sammen. ▼Der er i alt 21 værfter. På et findes fyrtårnet Nordmarsk, to er ubeboede, et andet er for tiden ubeboet, men besidder et hus, som er beboeligt. På de 16 beboede [[varft|værfter]] bor ca. 100 indbyggere.
LangenæsAlligevel blev Langenæs gennem århundrederne mindre og mindre. Før [[stormflod]]en i 1825 havde øen endnu 70 huse og 187 indbyggere. 1850 stod der på 14 værftervarfter 50 huse og i 1906 30 huse. 1873 havde øen 1179 ha og i 1882 kun 1025 ha. ▼
Under [[2. verdenskrig]] blev de selvstændige kommuner Nordmarsk (tidligere Hallig Nordmarsk), Langenæs (tidligere Halligen Langenæs og ButwehlButhvel) og Øland sammenlagt til kommunen Langenæs. Rådhuset ligger på Øland, hvis eneste værft har kommunens fleste beboere. Kommunens [[Offentlig forvaltning|administration]] befinder sig på [[Pelvorm]], da kommunen Langenæs tilhører Pelvorms kommunefællesskab (Amt Pellworm) og ikke har sin egen forvaltning. Kommunen Langenæs har 118 indbyggere (2011) deraf 100 på Langenæs, der bor på 16 værfter i 58 husholdninger. ▼
▲Under [[2. verdenskrig]] blev de selvstændige kommuner Nordmarsk (tidligere Hallig Nordmarsk), Langenæs (tidligere Halligen Langenæs og Butwehl) og Øland sammenlagt til kommunen Langenæs. Rådhuset ligger på Øland, hvis eneste værft har kommunens fleste beboere. Kommunens [[Offentlig forvaltning|administration]] befinder sig på [[Pelvorm]], da kommunen Langenæs tilhører Pelvorms kommunefællesskab (Amt Pellworm) og ikke har sin egen forvaltning. Kommunen Langenæs har 118 indbyggere (2011) deraf 100 på Langenæs, der bor på 16 værfter i 58 husholdninger.
Siden kommunevalget i 2008 har den [[Freie Wähler|partiuafhængige liste]] WG-LA alle syv pladser i kommunerådet.
På vestsiden af Langenæs på værft Hilligenley ligger gæstehuset Hilligenley med 35 senge, restaurant og ferieboliger. På Mayenswarf ligger hotel Anker`s Hörn.
== Langenæs Kirke ==
1658 blev der på det nu forsvundne værftvarft nordøst for det nuværende KirkeværftKirkevarft oprettet et prædikested, hvor teologistudenterteologistuderende prædikede. 1666 blev skolehuset, som sandsynligvis lå på det nuværende Kirkeværft, omdannet til en kirke. 1725 blev der på værftet bygget en ny kirke. 1894 blev den nuværende bygning opført på fundamenterne fra den tidligere kirke. Den østlige del af kirkerummet blev indrettet til skole. 1960 blev den nye skole på den østlige del af Kirkeværftet indviet. 1975 blev den tidligere skoledel omdannet til menighedssal.
Det malede fløjalter er fra 1670. I middelfeltet ses øverst Jesu Korsfæstelse, nederst Jesu sidste aftensmåltid med sine diciple. På fløjens inderside er de fire evangelister afbildet, på det lukkede alters yderside ses Jesus og Peter.
Menigheden på Langenæs-Nordmarsk har i dag ca. 100 medlemmer. Siden 1969 er Kirkenskirkens præst ansvarlig for menighederne på Øland og [[Grøde (ø)|Grøde]] (med 22 og 17 medlemmer).
== Museer ==
Tade Volkerts, kaptajn i hollandsk tjeneste, byggede i 1741 huset. 1825 ødelagde en stormflod en stor del af bygningerne, som samme år blev genopbygget og udvidet. Efterkommere af kaptajnen boede indtil 1981 i huset. 1987 blev museet indviet efter 3 års restaurering.
Kaptajn-Tadsen-museet på KetelswarftKetelsvarft er bevaret i øens typiske byggeskik og husets oprindelige skikkelse. Ud over [[dørns]], [[pisel]] og kælderrum er der spisekammer, køkken, kælder og stald. Disse rum er møblerede med 1700-tallets genstande og redskaber, hvoraf størstedelen stammer fra selve huset. Kaptajnens hus er et helt enestående eksempel på livet på vadehavsøerne for 250 år siden. Museet har åbent fra påske til oktober.
På HonkenswarftHonkensvarft ligger det familiedrevne museum ''Friesenstube'' (=''Friserstuen''), der har været ejet af familien Johannsen i århundreder. Huset viser et inventar, som var typisk for vadehavsøernes huse. Der er en typisk frisisknordfrisisk dagligstue med flisede vægge i blåt blomstermønster fra 1780erne og seng indbygget i væggen. Inventaret er overvejende fra søfartsperioden. Samtlige udstillingsgenstande blev købt af de nuværende ejeres forfædre i 1600- og 1700-tallet: møbler, familiens genstande, dragter og smykke, porcelæn, glas, billeder af skibe, håndskrifter og familiedokumenter.
Samtlige udstillingsgenstande blev købt af de nuværende ejeres forfædre i 1600- og 1700-tallet: møbler, familiens genstande, dragter og smykke, porcelæn, glas, billeder af skibe, håndskrifter og familiedokumenter.
På KetelwarfKetelvarft ligger der en [[stubmølle]], som var i drift som kornmølle indtil 1953. Møllen, en kopi af "Peter Hansen Bockmühle" blev genopført på KetelswarfKetelsvarft 1995 ved siden af Kapitän Tadsen Museum. Tidligere var der på de fleste halliger flere [[Stubmølle|stubmøller]], men de forsvandt i omkring 1920.
== Historie ==
▲Indtil [[stormflod]]en i 1362 var den nutidige småø Nordmarsk-Langenæs sammen med [[Rungholt]] en del af fastlandet. Dengang var området mere eller mindre kløftet marsklandskab og havde talrige sogne og kirker. Men under den store stormflod i 1362 gik alle disse kirker under, og øen [[Strand (ø)|Strand]] opstod (Strand blev ved en senere stormflod 1634 delt op i øerne [[Nordstrand]] og [[Pelvorm]]).
Fra 1634 er Langenes forbundet med Øland. Den sydlige del hedder Butwehl og er muligvis den i [[Kong Valdemars Jordebog]] nævnte ø Hwäler.
▲Omkring 1658 blev der oprettet et prædikested på øen. I 1666 blev halligens skole, der formentlig lå på det nutidige kirkeværft, bygget om til en kirke. I 1725/1726 og igen i 1894 måtte der bygges en ny kirke på øen. Kirkens malede fløjalter blev rejst i 1670 af to af halligens skippere. Alteret viser bl.a. Jesu korsfæstelse og Jesu sidste nadver med sine disciple. I 1960erne blev der bygget en ny skole på østsiden af kirkeværftet.
1802 bestod det nuværende Langenæs endnu af de enkelte halliger: Langenæs (øst), Butwehl (sydøst) og Nordmarsk (vest), som gennem dæmningsbyggeri til 1869 voksede sammen. Tidligere hed øen Nordmarsch-Langeneß.
▲Langenæs blev gennem århundrederne mindre. Før [[stormflod]]en i 1825 havde øen endnu 70 huse og 187 indbyggere. 1850 stod der på 14 værfter 50 huse og i 1906 30 huse. 1873 havde øen 1179 ha og i 1882 kun 1025 ha.
== Trafik, økonomi og turisme ==
Langenæs har kun landforbindelse med fastlandet via den ved [[Tidevand|ebbe]] brugbare jernbanedæmning gennem [[Vadehavet]] til Øland og derfra til Dagebøl på fastlandet. Banegården "Der „Lorenbahnhof" befinder sig på øens nordøstlige del i nærheden af BandixwarftBandixvarft. I den anden ende af øen mod sydvest ved RixwarftRixvarft ligger øens eneste færgeanlægsplads med regelmæssig færgeforbindelse til [[Slutsil]]. Færgen kan tage biler med, men der er kun én vej mellem færgeanlægspladsen og Lorebanegården med korte vejgrene til de enkelte værfter.
Langenæs har siden 1954 via et kabel været forsynet med strøm fra fastlandet. Også drikkevandsforsyningen er i nutiden sikret med en ledning til fastlandet.
Foruden landbrug (overvejende et bierhverv) og beskæftigelse ved kystsikringen er turismen en vigtig indtægtskilde for indbyggerne.
Mod vest på det gamle PeterswarftPetersvarft står det i 1902 opførte [[fyrtårn]] ''Nordmarsch'' med en højde af 11,50 meter. På vestsiden af Langenæs på varft Hilligenley ligger gæstehuset Hilligenley med 35 senge, restaurant og ferieboliger. På Mayensvarft ligger hotel Anker`s Hörn.
{{coord|54|38|N|8|36|E|type:isle_region:DE|display=title}}
== Eksterne henvisninger ==
| 