Vorarlberg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Turisme: Links corrected
m →‎Tendenser: Indbyggertal opdateret
Linje 20:
|fodnoter=
}}
'''Vorarlberg''' er den vestligst beliggende [[Østrigs delstater|delstat]] i [[Østrig]] og den næstmindste af de 9 delstater. Vorarlberg ligger mellem [[Bodensøen]], [[Rhinen]] og [[Arlbergpasset]]. Vorarlberg grænser mod [[Tyskland]] ([[Bayern]]), [[Schweiz]] ([[St. Gallen (kanton)|St. Gallen]] og [[Graubünden]]) og [[Liechtenstein]] samt den østrigske delstat [[Tyrol (delstat)|Tyrol]]. Delstaten har flere [[vintersport]]ssteder, og [[turisme]] er en vigtig indtægtskilde, ligesom jern- og metalindustri har stor økonomisk betydning for regionen.
Vorarlberg grænser mod [[Tyskland]] ([[Bayern]]), [[Schweiz]] ([[St. Gallen (kanton)|St. Gallen]] og [[Graubünden]]) og [[Liechtenstein]] samt den østrigske delstat [[Tyrol (delstat)|Tyrol]].
Delstaten har flere [[vintersport]]ssteder, og [[turisme]] er en vigtig indtægtskilde, ligesom jern- og metalindustri har stor økonomisk betydning for regionen.
 
Den [[tysk (sprog)|tyske]] [[dialekt]], som tales i Vorarlberg ([[alemannisk]]), er nærmere beslægtet med dialekterne i Schweiz og det sydvestlige Tyskland end med de [[Bayersk|bairiske]] dialekter i resten af Østrig.
Line 68 ⟶ 66:
=== Floder og søer ===
[[Fil:Hohes Rad und Stausee.jpg|thumb|Silvretta-Stausee]]
Delstatens vigtigste floder er [[Rhinen]] (som danner statsgrænse til Schweiz og Liechtenstein) og [[Ill (Østrig)|Ill]] (der flyder gennem [[Montafon]] og [[Walgau]] inden den munder ud i Rhinen ved [[Meiningen (Vorarlberg)|Meiningen]] nordøst for Feldkirch), [[Bregenzer Ach]] og [[Dornbirner Ach]], (der afvander store dele af [[Bregenzerwald]]). [[Lech]] udspringer i Lechquellengebirge og flyder mod øst til Tyrol, hvorefter floden fortsætter gennem Bayern og munder ud i [[Donau]]-floden.
Delstatens vigtigste floder er
[[Rhinen]] (som danner statsgrænse til Schweiz og Liechtenstein) og [[Ill (Østrig)|Ill]] (der flyder gennem [[Montafon]] og [[Walgau]] inden den munder ud i Rhinen ved [[Meiningen (Vorarlberg)|Meiningen]] nordøst for Feldkirch), [[Bregenzer Ach]] og [[Dornbirner Ach]], (der afvander store dele af [[Bregenzerwald]]). [[Lech]] udspringer i Lechquellengebirge og flyder mod øst til Tyrol, hvorefter floden fortsætter gennem Bayern og munder ud i [[Donau]]-floden.
 
[[Bodensøen]] er Vorarlbergs største sø, hvoraf 28 km af søens bred ligger i delstaten. Øvrige søer i Vorarlberg er opdæmmede søer ifm. [[kraftværk]]er. De vigtigste af disse er [[Lünersee]] (1.65 km²), [[Stausee Kops]] (1,0 km²) og [[Silvretta-Stausee]] (1,31 km²).
 
== Befolkning ==
Vorarlberg har 371388.449711 indbyggere (20122017), hvilket svarer til 4,4 % af Østrigs befolkning. Vorarlberg er befolkningsmæssigt Østrigs næstmindste delstat. Antallet af udlændinge udgør 13,4 %. Største udenlandske befolkningsgrupper er fra [[Tyrkiet]] (26 % af udlændinge), [[Tyskland]] (26 %), tidligere [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]] (18,5 %), [[Schweiz]] (4 %) og [[Italien]] (3,7 %).<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k02_054401.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 52</ref>
 
Befolkningstallet har siden 1869 udviklet sig således i Vorarlberg:<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k02_054401.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 40</ref>
Line 119 ⟶ 116:
=== Statsreformer ===
[[Fil:Josef Hickel Portrait Josef II.jpg|thumb|Josef II. samlede administrationen af Vorarlberg]]
Med [[Maria Theresia af Østrig|Maria Theresias]] statsreformer oprettedes nye rets- og administrationskredse<ref name=autogeneret1 />, og [[Josef 2. (Tysk-romerske rige)|Josef II.'s]] reformer af Østrig betød fra 1780'erne, at der kom kirkelige reformer med lukning af klostre og ordner, samt en forvaltningsreform, der bl.a. betød at administrationen af Vorarlberg blev samlet under [[Vorderösterreich]] i [[Freiburg amim Breisgau]]. Administrationen blev imidlertid flyttet tilbage til Innsbruck, og Vorarlberg kom sammen med Tyrol under [[Bayern|bayerisk]] herredømme [[1805]] - [[1814]] som følge af [[Freden i Pressburg (1805)|Freden i Bratislava]] efter [[Den tredje koalition]].
 
I [[1861]] bliver Vorarlberg [[kronlande|kronland]] med egen Landdag, men er forvaltningsmæssigt fortsat underlagt den kejserlig [[statholder]] i Innsbruck.
 
Industrialiseringen giver Vorarlberg et økonomisk opsving. I 1870'erne etableres flere tekstilindustrier, og jernbanestrækningen [[Lindau (Bodensee)|Lindau]] - [[Bludenz]] ([[Vorarlbergbahn]]), der jernbanemæssigt binder Vorarlberg sammen med Schweiz og Tyskland, åbnes. I [[1884]] åbnesblev fortsættelsen, kaldet [[Arlbergbahn]], deråbnet, og den forbinder delstaten med resten af Østrig.
 
=== Det 20. århundrede ===
Line 168 ⟶ 165:
Selvom mange traditionelle kulturelle institutioner forefindes i byerne, så er både arkitekturen (se nedenfor) og kulturelle skikke såsom [[Maiensäss]] en integreret del af den landlige kultur.
 
I international sammenhæng er Vorarlberg kendt for [[Bregenzer Festspiele]], der årligt tiltrækker over 150.000 gæster, der er interesserede i [[opera]] og [[klassisk musik]]. En stor scene ("Seebühne") bygget fra land og ud på Bodensøen er festivallens omdrejningspunkt, der siden [[1946]] afholdes årligt i juli og august. I tilknytning til festivalen åbnedes i [[1980]] [[Festspielhaus Bregenz]], der har plads til 1765 gæster.
 
Den årlige [[Schubertiade Vorarlberg|Schubertiade]] regnes for verdens mest betydende [[Franz Schubert|Schubert]]-festival.<ref>[http://www.vol.at/chronik/viewpage.aspx?viewtype=artikel&id=150&left=artikel Vorarlberg Chronik: Die Schubertiade]</ref> I perioden maj til september afholdes årligt en række Schubert-opførelser med førende kunstnere, som tiltrækker omkring 30.000 gæster. Festivalen har været afholdt siden [[1976]].
Line 176 ⟶ 173:
Med 87.000 besøgende i 2011 er det naturhistoriske museum [[Inatura]] i [[Dornbirn]] delstatens mest besøgte offentlige museum efterfulgt af [[Kunsthaus Bregenz]], der er museum for samtidskunst med 65.500 besøgende.
 
[[poolbar-Festival]] finder årligt sted i juli og august i en forhenværende svømmehal i [[Feldkirch (Østrig)]]. [[Wildpark Feldkirch]] er med 150.000 besøgende den største private kulturinstitution i Vorarlberg.<ref>[http://www.statistik-austria.at/dynamic/wcmsprod/idcplg?IdcService=GET_NATIVE_FILE&dID=139304&dDocName=070379 Statistisk Austria Kulturstatistik 2011], s. 40-41</ref> Parken er grundlagt i [[1963]] og har omkring 160 dyr af 18 forskellige lokale dyrearter.<ref>[http://www.feldkirch.at/wildpark/wildpark/darf-ich-vorstellen-mein-zuhause Wildpark Feldkirch, Info-Folder]</ref>
 
Største teater er [[Vorarlberger Landestheater]] i Bregenz, der blev grundlagt i [[1945]] og har godt 30.000 gæster årligt.<ref>[http://www.statistik-austria.at/dynamic/wcmsprod/idcplg?IdcService=GET_NATIVE_FILE&dID=139304&dDocName=070379 Statistisk Austria Kulturstatistik 2011], s. 96</ref>
 
== Arkitektur ==
Line 405 ⟶ 402:
Vorarlbergs økonomiske udvikling blev vurderet som værende meget positiv i 2000'erne og blev anset for at være mere dynamisk end nabolandes. <ref name="VKV 06-19 zit3">{{Literatur |Udgiver=Prognos AG |Titel=Entwicklung des grenzüberschreitenden Verkehrs im Vorarlberg. Aktualisierung der Studie zum grenzüberschreitenden Straßenverkehr im Vorarlberger Rheintal aus dem Jahr 1990 |Sted=Basel |Dato=2001 |Kapitel= |Sider=}} citeret efter {{Literatur |Titel=Verkehrskonzept Vorarlberg 2006 |Dato= |Kapitel=3.3 ''Wirtschaftsentwicklung'' |Side=19}}</ref>
 
Vorarlbergs økonomi påvirkes dog for øjeblikket af strukturelle ændringer, idet man f.eks. flytter eller lukker større tekstvirksomheder med dertil følgende stigende brancheledighed. [[ArbejdsløshedsprocentArbejdsløshed]]en<nowiki/>sprocenten i Vorarlberg var i 2012 5,6%, cirka 0,9 procentpoint under det østrigske gennemsnit. <ref>[http://www.ams.at/_docs/Uebersichtstabelle_2012.pdf Übersichtstabelle ''Die wichtigsten Arbeitsmarktkennzahlen 2012''] (PDF; 48 kB) des Arbeitsmarktservice Vorarlberg.</ref>
 
== Videregående uddannelser og forskningsinstitutioner ==