Åbn hovedmenuen

Ændringer

301 bytes fjernet ,  for 1 måned siden
m
Links corrected, small visual changes
Vorarlberg har et samlet areal på 2.601 km² og er Østrigs næstmindste delstat efter Wien.<ref>[http://www.statistik-austria.at/web_de/static/k01_054400.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 37</ref> 35,2 % af delstaten er dækket af skov, 24,4 % er bjergområder, 16,5 % er landbrugsareal og 3,3 % af arealet er bebygget.<ref>[http://portal.wko.at/wk/dok_detail_file.wk?angid=1&docid=1143536&stid=506825 Wirtschaftskammer Vorarlberg, Vorarlberg in Zahlen 2012, s. 7]</ref> Af Vorarlbergs 232 km statsgrænse er grænsen til Liechtenstein 35 km, til Schweiz 107 km og til Tyskland udgør grænsen 110 km. Mod øst grænser Vorarlberg til Tyrol med en grænselængde på blot 69 km.<ref>[http://www.vorarlberg.at/pdf/vorarlbergkompakt.pdf Præsentationspjecen "Vorarlberg Kompakt"]</ref> Den vigtigste forbindelse til Tyrol og resten af Østrig går gennem [[Arlberg]]passet (1.793&nbsp;m).
 
Landskabsmæssigt er Vorarlberg præget af den vestligste del af de [[Nordlige Kalkalper]] i [[Østalperne]] med bjerggrupperne [[Bregenzerwaldgebirge]] og [[Lechquellengebirge]] samt [[Silvretta]] og [[Rätikon]] mod syd. Mod vest, hvor også den største befolkningstæthed findes, ligger Rhindalen, der i nord udgår fra [[Bodensøen]] og i syd ender ved trelandegrænsen mellem Liechtenstein, Schweiz og Østrig, der samtidig er Østrigs vestligste punkt. 76 % af Vorarlbergs befolkning bor i Rhindalen, der kun udgør 28 % af delstatens samlede areal.<ref>[http://www.statistik-austria.at/web_de/static/k37_054436.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 500-502</ref> Mod sydøst ligger [[Silvretta]]-bjergkæden, hvor også Vorarlbergs højeste bjerg [[Piz Buin]] (3.312 m) ligger. Grænsen mellem Østrig og Schweiz krydser toppen af Piz Buin. I Silvretta udspringer [[Ill (Østrig)|Ill-floden]] og danner mod nordvest en floddal, hvor Bludenz og Feldkirch ligger, inden floden udmunder i Rhinen nordøst for Feldkirch.
 
I delstatens nordøstlige hjørne ligger [[Kleinwalsertal]] med kommunen [[Mittelberg (Vorarlberg)|Mittelberg]], der på grund af dens beliggende i [[Allgäuer Alperne]] ikke har direkte vejforbindelse fra Østrig. Byerne i Kleinwalsertal kan kun nås via vej fra [[Bayern]], og de har både tysk og østrigsk postnummer.
 
Største byer målt på indbyggertal i Vorarlberg er (indbyggertal pr. 31.12.2012):
I det sydøstlige hjørne af Vorarlberg, ligger delstatens højeste bjerg [[Piz Buin]] (3.312 m) på grænsen til Schweiz i bjergkæden [[Silvretta]]. Nordvest for Silvretta ligger bjergkæden [[Rätikon]], der udgør den geologiske grænse mellem [[Østalperne]] og [[Vestalperne]], og nord for Silvretta ligger bjergkæden [[Verwall]] på grænsen til [[Tyrol (delstat)|Tyrol]].
 
Længere nordligt ligger bjerggrupperne [[Lechquellengebirge]] og [[Bregenzerwaldgebirge]] i de [[Nordlige Kalkalper]].
 
Markante bjerge i Vorarlberg er:
 
* Piz Buin (Silvretta), 3.312 m
* [[Schesaplana]] (Rätikon), 2.965 m
* [[Rote Wand (bjerg)|Rote Wand]] (Lechquellengebirge), 2.704 m
* [[Zimba]] (Rätikon), 2.643 m
* [[Diedamskopf]] (Allgäuer Alpeerne), 2.090 m
* [[Drei Schwestern]] (Rätikon), 2.053 m
* [[Pfänder]] (Allgäuer Alperne), 1.064 m
Bjergtoppen Zimba er en af de mest berømte klatrebjerge i Vorarlberg med 2643 m.o.H. Da bjergets form, uanset fra hvilken retning man ellers kigger på den, minder om et horn kaldes bjerget også Vorarlberger Matterhorn. Klatreturene er ikke for vanskelige, men bør ikke undervurderes.
 
Vorarlberg er i øst forbundet til det øvrige Østrig gennem 3 bjergpas: [[Arlberg]], [[Hichtannberg]] (mellem [[Allgäuer Alperne]] og Lechquellengebirge) og [[Bielerhöhe]] (i Silvretta mellem [[Montafon]] og [[Paznauntal]]).
 
=== Floder og søer ===
[[Fil:Hohes Rad und Stausee.jpg|thumb|Silvretta-Stausee]]
Delstatens vigtigste floder er [[Rhinen]] (som danner statsgrænse til Schweiz og Liechtenstein) og [[Ill (Østrig)|Ill]] (der flyder gennem [[Montafon]] og [[Walgau]] inden den munder ud i Rhinen ved [[Meiningen (Vorarlberg)|Meiningen]] nordøst for Feldkirch), [[Bregenzer Ach]] og [[Dornbirner Ach]], (der afvander store dele af [[Bregenzerwald]]). [[Lech]] udspringer i Lechquellengebirge og flyder mod øst til Tyrol, hvorefter floden fortsætter gennem Bayern og munder ud i [[Donau]]-floden.
 
[[Bodensøen]] er Vorarlbergs største sø, hvoraf 28 km af søens bred ligger i delstaten. Øvrige søer i Vorarlberg er opdæmmede søer ifm. [[kraftværk]]er. De vigtigste af disse er [[Lünersee]] (1.65 km²), [[Stausee Kops]] (1,0 km²) og [[Silvretta-Stausee]] (1,31 km²).
 
=== Dale ===
 
=== Bjergpas ===
Vorarlberg er forbundet i øst via tre bjergpas med resten af Østrig, som ikke eller kun delvist kan passeres hele året. Disse pas er [[Arlberg]], Hochtannbergpass (forbinder egentlig Bregenzerachtal med den øverste del af Lechtal) og [[Bielerhöhe]] i [[Silvretta]] (mellem [[Montafon]] og Paznauntal). Flexenpass forbinder den øverste del af Lechtal, Klostertal og Arlberg. [[Furkajoch]], der forbinder Rhindalen via Laternsertal med det indre [[Bregenzerwald]] (Damüls), er ikke passerbar året rundt. To andre vigtige pas indenfor Vorarlberg er Bödele (Losenpass i 1140 m højde) mellem [[Dornbirn]] eller Rhindalen, samt [[Bregenzerwald]] og Faschinajoch, hvor der findes en landevej der går fra Bregenzerwald og ind i [[Großwalsertal]], samt videre ind i Walgau.
 
== Befolkning ==
=== Religion ===
[[Fil:Herz Jesu Kirche, Kolpingplatz Bregenz 1.JPG|thumb|Vorarlberg er et overvejende katolsk område. Herz Jesu Kirche i Bregenz]]
I følge [[folketælling]]en fra 2001 er 78 % af Vorarlbergs befolkning tilhængere aftilhører den [[romerskkatolske kirke]], 2,2 % bekender sig til den [[protestantisme|protestantiske kirke]], 8,4 % bekender sig til [[islamisme]] og 6 % bekender sig ikke til en trosretning.<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k02_054401.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 57</ref>
 
=== Sprog ===
I modsætning til det resterende Østrig taler man i Vorarlberg ikke [[bairisk]] dialekt men derimod [[alemannisk]] dialekt, som er beslægtet med [[schweizertysk]], sydvesttysk [[alemanner|alemannisk]] eller [[schwabisk]]. Alemannisk adskiller sig særligt fra den bairiske dialekt gennem udtalen, som kan vanskeliggøre forståelsen for ellers tyskkyndige. Det er f.eks. karakteristisk, at -st udtales -sch ("er ist" udtales "är isch"), ligesom anvendelsen af [[diminutiv]] er udbredt (f.eks. "Ländle" i stedet for "Land"). Sammentrækning af ord er også almindeligt forekommende og kan gøre dialekten særligt svær at forstå for øvrige tyske dialekter (f.eks. "i han gse:t" i stedet for "ich habe gesagt"). Alemannisk har endvidere et vist eget ordforråd.
 
== Historie ==
Den første større bosættelse af mennesker inden for Vorarlbergs område finder sted omkring 1500 f.kr. omkring det nuværende Bregenz. Omkring 400 f.kr. bosætter [[kelterne|kelterstammen]] ''Brigantier'' sig i Vorarlberg.
 
Omkring 15 f.kr. bliver Vorarlberg erobret af [[Romerriget|romerne]] og bliver en del af provinsen [[Raetia]]. Den vigtigste bosættelse med 1.500 indbyggere er [[Brigantium]] (benævnt efter kelterstammen Brigantier), der senere bliver til Bregenz. Romerne anlægger desuden flere transitveje gennem Vorarlberg. I 259 e.kr. bliver Brigantium ødelagt af [[Alemanner]]ne, men genopbygges atter.
 
Alemannerne etablerer flere bosættelser i Vorarlberg og fortrænger den [[Rætoromansk (sprog)|rætoromanske]] befolkning. Mellem 610 og 612 omvender de [[Irland|irske]] [[missionær]]er [[Gallus]] og [[Kolumban]] Vorarlberg til [[kristendom]]men, og i [[719]] bliver [[Fyrsteabbediet St. Gallen|Klosteret i St. Gallen]] grundlagt.
 
På samme tid kommer Vorarlberg under [[Franken|frankisk]] herredømme og bliver i [[843]] en del af [[Østfranken|det østfrankiske rige]].
 
=== Middelalder ===
I middelalderen blev områdets nuværende østgrænse ved Arlberg fastlagt. Vorarlberg var opdelt i områder, der blev forvaltet af grever. Grevskabet Bregenz blev indtil midten af det 12. århundrede regeret af adelsslægten [[Udalrichinger]], der gennem deres slægtskab med [[karolingerne]] fik ejerskabet af grevskabet.
 
Greverne af Bregenz og Klosteret i St. Gallen udviklede sig til bitre rivaler, der nåede et højdepunkt i 1170'erne, da Klosteret i St. Gallen under [[investiturstriden]] tog kejser [[Henrik 4., tysk-romersk kejser|Henrik IV.]]'s parti, mens greverne i Bregenz stod på pave [[Pave Gregor 7.|Gregor VII.]]'s side. Den [[Schwaben (stammehertugdømme)|schwabiske]] [[Welf]]-slægt stod i forbund med pavemagten, og da [[Welf 1. af Bayern|Welf IV.]] gennemførte et felttogt langs Rhinen i [[1079]] annekterede han Klosteret i St. Gallens besiddelser og underlagde dem sine klostre [[Weingarten Kloster]] og [[Kloster Hofen]] (det nuværende [[Friedrichshafen]]).
 
[[Fil:Feldkirch Schattenburg.jpg|thumb|Schattenburg i Feldkirch]]
I [[1150]] døde greve Rudolf af Bregenz og dermed den sidste mandlige gren af Udalrichinger-slægten. Grevskabet fordeltes mellem svigersønnen Pfalzgreve [[Hugo 1. af Thübingen|Hugo I. af Thübingen]] og den fjernere slægtning [[Rudolf von Pfullendorf]]. Da Pfalzgreve Hugo døde i [[1182]] overlod han Pfalzgrevetitlen og alle Tübinger-besiddelserne til den ældste søn Rudolf. Hans anden søn [[Hugo von Montfort|Hugo]] overtog i stedet Bregenzer-arven. Hugo grundlagde omkring år 1200 byen Feldkirch og opførte omkring år 1260 borgen [[Schattenburg]].<ref>[http://feldkirch.at/stadtmarketing/tourismus/historisches/stadtgeschichte-feldkirchs www.feldkirch.at, Stadgescichte Feldkirch]</ref> Han tilegnede sig i [[1206]] adelsnavnet [[Montfort (adelsslægt)|von Montfort]].<ref name=autogeneret1>[http://www.aeiou.at/aeiou.encyclop.v/v885304.htm Austria-Forum aeiou, Vorarlberg]</ref>
 
Bregenz grundlægges som by i midten af det 13. århundrede, og Bludenz opstår i perioden mellem [[1264]] og [[1268]].<ref>[http://www.vorarlberg.at/chronik/ Vorarlberg Chronik; 700-1500: Die Erschließung des Landes]</ref>
I [[1861]] bliver Vorarlberg [[kronlande|kronland]] med egen Landdag, men er forvaltningsmæssigt fortsat underlagt den kejserlig [[statholder]] i Innsbruck.
 
Industrialiseringen giver Vorarlberg et økonomisk opsving. I 1870'erne etableres flere tekstilindustrier, og jernbanestrækningen [[Lindau (Bodensee)|Lindau]] - [[Bludenz]], der jernbanemæssigt binder Vorarlberg sammen med Schweiz og Tyskland, åbnes. I [[1884]] blev fortsættelsen, kaldet [[Arlbergbahn]], åbnet, og den forbinder delstaten med resten af Østrig.
 
=== Det 20. århundrede ===
Efter det habsburgske monarks sammenbrud i [[1918]] udskilte Vorarlberg sin forvaltning fra Tyrol, og den provisoriske landsforsamling besluttede den [[3. november]], at Vorarlberg skulle være et selvstændigt land inden for rammerne at [[Tysk-Østrig]]. Vorarlberg iværksætteiværksatte imidlertid en folkeafstemning om at indlede forhandlinger med Schweiz om indlemmelse i nabostaten. Folkeafstemningen i [[1919]] viste, at knap 80 procent af befolkningen støttede denne ide. Schweiz havde imidlertid en begrænset interesse i en sammenslutning, bl.a. fordi det kunne betyde en forskydning i den sproglige og kulturelle balance i Schweiz. Det kom derfor aldrig til forhandlinger mellem de to lande.<ref>Zöllner, s. 498</ref> Med [[Saint-Germain-traktaten]]s fastlæggelse af Østrigs grænser i 1919 blev diskussionen om Vorarlbergs statstilhørsforhold endeligt standset. Vorarlberg forblev en del af Østrig.
 
Efter Østrigs [[Anschluss]] til [[Nazi-Tyskland]] i marts [[1938]] blev Vorarlberg lagt sammen med Tyrol i Reichsgau [[TyrolTirol-Vorarlberg]]. Hovedkvarteret lå i Innsbruck og var underlagt ledelsen i [[München]]. [[Nationalsocialisme]]n havde umiddelbart ikke det store fodfæste i Vorarlberg før Anschluss. I marts 1938 havde [[NSDAP]] godt 4.000 medlemmer i Vorarlberg, hvilket var under gennemsnittet i Østrig. VorarlbergerneIndbyggerne i Vorarlberg og tyrolernesTyrol ændrede dog forholdholdning til NSDAP ændrede sig i løbet af årene. I 1942 var Tirol-Vorarlberg med 70.348 partimedlemmer den østrigske gau[[Gau]], der havde flest NSDAP-medlemmer i forhold til befolkningstallet.<ref>[http://www.tirol.gv.at/kunst-kultur/landesarchiv/glossar/archivglossar-n/ Tiroler Landesarchiv] </ref>
 
Efter [[2. verdenskrig]] blev Vorarlberg sammen Tyrol en del af den [[Frankrig|franske]] [[Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig|besættelseszone]]. Den [[25. november]] [[1945]] afholdtes det første demokratiske Landdagsvalg i Vorarlberg efter krigen, og besættelsesmagten overgav løbende mere kontrol til delstaten. Med den [[Østrigske Statstraktat]] og dannelse af den 2. østrigske republik blev Vorarlberg én af Østrigs 9 [[Østrigs delstater|delstater]].
== Politik ==
[[Fil:Landtag Vorarlberg.jpg|thumb|Landdagen i Vorarlberg]]
Vorarlbergs [[Landdag (Østrig)|landdag]] har 36 medlemmer, der vælges for en 5-årig periode. [[Delstatsregering (Østrig)|Delstatsregeringen]] består af 7 medlemmer og sammensættes efter majoritet, dvs. at det største parti eller en koalition danner regeringenregering.
 
Ved delstatsvalget den [[20. september|21. september]] [[2009|2014]] fordelte mandaterne i landdagen sig således:
* NEOS, 2 mandater
 
ÖVP danner regering sammen med Die Grünen, og [[Markus Wallner]] fra ÖVP er delstatsformand.
 
== Administrativ inddeling ==
[[vorarlberg museum]] er delstatens største museum med [[kunst]] og [[kulturhistorie]] for Vorarlberg. Museet er grundlagt i [[1857]] og besøges af knap 50.000 gæster årligt.<ref>[http://www.statistik-austria.at/dynamic/wcmsprod/idcplg?IdcService=GET_NATIVE_FILE&dID=86274&dDocName=053753 Statistik Austria: Kulturstatistik 2008/09], s. 40.</ref>
 
Med 87.000 besøgende i 2011 er det naturhistoriske museum [[Inatura]] i [[Dornbirn]] delstatens mest besøgte offentlige museum efterfulgt af [[Kunsthaus Bregenz]], der er museum for samtidskunst med 65.500 besøgende.
 
[[poolbar-Festival]] finder årligt sted i juli og august i en forhenværende svømmehal i [[Feldkirch (Østrig)]]. Wildpark Feldkirch er med 150.000 besøgende den største private kulturinstitution i Vorarlberg.<ref>[http://www.statistik-austria.at/dynamic/wcmsprod/idcplg?IdcService=GET_NATIVE_FILE&dID=139304&dDocName=070379 Statistisk Austria Kulturstatistik 2011], s. 40-41</ref> Parken er grundlagt i [[1963]] og har omkring 160 dyr af 18 forskellige lokale dyrearter.<ref>[http://www.feldkirch.at/wildpark/wildpark/darf-ich-vorstellen-mein-zuhause Wildpark Feldkirch, Info-Folder]</ref>
== Arkitektur ==
[[Fil:Stuebing_065.jpg|thumb|"Bregenzerwälderhaus" i Stübing|167x167px]]
Arkitekturen i Vorarlberg er kendt over hele Europa som den nye Vorarlberger byggeskole ("Neue Vorarlberger Bauschule"). Betegnelsen henviser til baroktidens ''Vorarlberger Bauschule'', mere specifikt til byggelauget [[Auer Zunft]]. Der var intet fælles program eller teoretisk manifest, og er ej heller grundlagt af arkitekter, men snarere som en fælles byggekultur i opposition mod det etablerede. Denne designretning anses for at være et af de vigtigste pionerer for den retning af arkitektur, som kendetegner hele det alpine område ("Neue Alpenarchitektur"). Byggeri skulle tilpasses omgivelserne og have udgangspunkt i [[bæredygtigt byggeri]] ([https://www.energieinstitut.at/pdfviewer/sustainable_building_in_vorarlberg/]) fremfor de traditionelle alpine formsprog og byggemetoder. Ikke desto mindre er der formelle træk fra for eksempel [[Bregenzerwälderhaus]] og [[Montafonerhaus]]. Regionalt træ er, som det har været i århundreder i Alpeområdet, det foretrukne byggemateriale.
 
===== Veje ind i arkitekturen =====
=== Eksempler på den første generation ===
==== Rækkehuse i Bludenz, Hans Purin 1964-1966 ====
Bjergsidebegyggelse modelleret på en enkel og ressourcebesparende konstruktion, samt liv og levned i fællesskab - betragtes som denne retnings hovedværk for starten af 60'erne. Beboelsesetager blev bygget forskudt op langs bakkeskråningen, hvor noget af det håndværksmæssige blev udført af de senere indflyttere, så man på den måde kunne holde byggeomkostningerne moderate. En metode, der var langt forud for sin tid. Der opstod to typer [[etagebyggeri]] med haver. Den større (130 m² boligareal) udgør en række på tre, den mindre (102 m²) en række af ni huse; anlægget forvaltes af beboerne selv.
 
==== Bebyggelse Ruhwiesen i Schlins, Rudolf Wäger 1971/72 ====
Bebyggelsen "Ruhwiesen", i [[Østrig | østrig]]sk sammenhæng et pionerværk, som blev skabt som en radikalt sparsommelig [[trækonstruktion]] af et ejendomsfællesskab, hvor beboerne ligeledes selv deltog i byggeprocessen. De to grupper af tre stueetagehuse med [[fladt tag]] adskilles af en stålbetonkonstruktion. Fra skizzen, [[byggemetode]]nbyggemetoden og [[facade]]opdelingen opstod en [[økonomi]]sk tankegang og [[rationel]] måde at tænke på, som ud fra simple byggemetoder er blevet arkitektur.<ref>[[Dietmar Steiner]]. In: ''Ausstellung Architectura Practica und die Moderne Bauschule aus Vorarlberg.'' Bregenz 2006, Vorarlberger Landesmuseum</ref>
 
=== Eksempler på anden generation ===
* Hein/Troy
* Dorner \ Matt
Og mere end<br />70 andre arkitekter og kooperativer
70 andre arkitekter<br />
og kooperativer
|}
 
== Infrastruktur ==
[[Fil:Oebb1110.jpg|thumb|[[ÖBB]]-lokomotiv i [[Bludenz]] på Arlbergbahn|170x170px]]
Hovedtrafikårene i Vorarlberg fører gennem [[Rhinen|rhindalen]], [[Walgau]] og [[Klostertal]] til [[Arlberg]], hvorfra Vorarlberg trafikalt er forbundet til resten af Østrig. De to vigtigste vejforbindelser er motorvej A 14 [[Rheintal/Walgau Autobahn]] samt [[Arlberg Schnellstrasse]] S 16.
 
For den kollektive trafik er jernbanerne [[Vorarlbergbahn]] (nord-syd-trafik) og [[Arlbergbahn]] (øst-vest-trafik) de vigtigste forbindelser. Endvidere forbinder banelinjen Feldkirch-Buchs Vorarlberg med Schweiz via [[Liechtenstein]]. Herudover findes også den private jernbane Bludenz-Schruns ([[Montafonerbahn]]).
 
Vorarlberg har udover en [[flyveplads]] i [[Hohenems]] ikke en [[lufthavn]]. Den nærmeste østrigske lufthavn findes i [[Flughafen Innsbruck|Innsbruck]].
 
== Erhverv og turisme ==
2,2 mio. gæster havde i 2012 i alt 8,5 mio. overnatninger i. 89% af overnatningerne blev foretaget af udenlandske gæster, hvoraf 65,7% kom fra [[Tyskland]], 12,1% fra [[Schweiz]] og [[Liechtenstein]] og 9,0% fra [[Nederlandene]] mens kun 0,4% af overnattende gæster kom fra [[Danmark]]. 60% af overnatningerne finder sted i vintersæsonen og 40% i sommersæsonen.<ref>[http://www.statistik.at/web_de/static/k28_054427.pdf Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2013], s. 443-446 samt [http://www.statistik.at/dynamic/wcmsprod/idcplg?IdcService=GET_NATIVE_FILE&dID=143978&dDocName=071425 Statistik Austria: Tourismus in Österreich 2012]</ref>
 
Vorarlberg er altså et stærkt skiområde, hvor man kan komme på traditionel skiferie, men der er også muligheder for cross-country skiing og [[freeride]], samt for at komme med [[hundeslæde]] og karet. SærligtMan kanbør nævnesogså nævne "Ski Ride Vorarlberg"<ref>{{Cite news|url=http://www.austria-holidays.info/en/skiride/ski-ride-vorarlberg-crossing-vorarlberg-on-skis-2150425.html|title=Ski Ride Vorarlberg|access-date=2017-02-24|language=en}}</ref>, som er en kombination af at stå på ski, touring, samt freeriding, og turen går fra [[Kleinwalsertal]] i nord til Montafon i syd. Det foregår sammen med en guide, som fører gruppen både on- og off-piste, hvad der end er til rådighed og muligt i forhold til vejrligt. Hvert år afholdes i Skigebiet Schruns [[Snowboard World Cup Montafon|en afdeling af Snowboard World Cup-serien]]. Om sommeren kan man udforske bjergene med [[vandring]]er, på [[mountainbike]], eller nyde aktiviteterne rundt om og på [[Bodensøen]]. Man kan finde inspiration til aktiviteter [https://touren.vorarlberg.travel/de/touren/ her]. Værd at nævne er også [[Großes Walsertal]], en naturpark, der er del af [[UNESCO|Unesco]]<nowiki/>s "Man and Biosphere"-program. Derudover er der masser af kirker og små altre langs vandrestierne som er værd at besøge.
 
====== SkisportsstederVintersportssteder ======
{| class="wikitable sortable zebra"
|- class=hintergrundfarbe6
| Schetteregg || Egg im Bregenzerwald || 1100–1400 || 0/5/1 ||
|-
| [[Silvretta]] [https://www.silvretta-montafon.at/en/winter/ski-map Montafon]|| Schruns, Silbertal, St.&nbsp;Gallenkirch, Gaschurn || {{0}}700–2430 || 7/15/18 || 155
|-
| Ski Arlberg|| [[Lech (Vorarlberg)|Lech]], Schröcken, Stuben, Warth, Zürs ||1300–2800||16/34/49||350
| Übersaxen - Gröllerkopf || Übersaxen || 1000–1200 || 0/0/2 || 3
|-
| Wald am [[Arlberg ]]|| Wald am [[Arlberg]], Innerwald || 1030–2280 || ||
|-
| Zwischenwasser - Furx || Zwischenwasser || {{0}}900–1200 || 0/0/2 ||
 
== Videregående uddannelser og forskningsinstitutioner ==
* [[Fachhochschule Vorarlberg]]
* Zentrum für Fernstudien (JKU/Fernuniversität Hagen) <ref>{{Internetkilde |url=https://www.vorarlberg.at/vorarlberg/bildung_schule/bildung/wissenschaft/weitereinformationen/wissenschaft/broschuere_wissenschaftun.htm |titel=Land Vorarlberg - Broschüre "Wissenschaft und Forschung in Vorarlberg" |werk=www.vorarlberg.at |zugriff=2016-04-01}}</ref>
* Institut für Atemgasanalytik
* Zöllner, Erich. ''Geschichte Österreichs''. Wien: Verlag für Geschichte und Politik, 1990. ISBN 3-7028-0304-1
* [http://www.vorarlberg.gv.at/index.htm http://www.vorarlberg.gv.at/ Land Vorarlberg, delstatens hjemmeside]
* http://v-a-i.at/
* https://touren.vorarlberg.travel/de/touren/
* [http://v-a-i.at/ vai – Vorarlberger Architektur Institut]
* [[Friedrich Achleitner]]: ''Österreichische Architektur im 20. Jahrhundert''. Band 1 – Oberösterreich, Salzburg, Tirol, Vorarlberg. Wien 1980, ISBN 3-7017-0248-9.
* [http://v-a-i.at/ vai – Vorarlberger Architektur Institut]
* [[Friedrich Achleitner]]: ''Österreichische Architektur im 20. Jahrhundert''. Band 1 – Oberösterreich, Salzburg, Tirol, Vorarlberg. Wien 1980, ISBN 3-7017-0248-9.
* Otto Kapfinger, Eckhard Schneider: ''Baukunst in Vorarlberg seit 1980. Ein Führer zu 260 sehenswerten Bauten'', [[Kunsthaus Bregenz]] 1999, ISBN 3-7757-1150-3.
* Tobias G. Natter, Gerhard Grabher: ''Barockbaumeister und die Moderne Bauschule aus Vorarlberg: Architectura Practica'', Bregenz 2006, Publikation zur Ausstellung 2006, [[Vorarlberger Landesmuseum]], ISBN 3-901802-26-6.
* Otto Kapfinger: ''Vorarlberger Bauschule – Zur Entstehung und Wirkung einer Schule, die nie eine war.'' ([http://v-a-i.at/index.php?option=content&task=view&id=161 Webdokument]. InI: vai > Bauszene, abgerufenhentet 2009)
* Günther Prechter: ''Architektur als soziale Praxis. Akteure zeitgenössischer Baukulturen: Das Beispiel Vorarlberg''. Wien-Köln-Weimar (Böhlau) 2013. ISBN 978-3-205-78897-3
 
349

redigeringer