Hobro: Forskelle mellem versioner

[[Napoleonskrigene]]s trængsler havde udmarvet Hobro, og indbyggerne var blevet fattige og mange brugte [[stråtag]] selvom det var forbudt. Den 19 august 1812 brændte 26 huse, 2. februar 1813 brændte 10 gårde og huse; det var en fjerdedel af byen, eller halvdelen af (den sidsterest gangder blevstod ildentilbage efter forrige brand. 1813-branden blev påsat bl.a af en 18-årig pige, dersom 15. marts 1814 henrettedesblev henrettet tæt uden for byen. Byen mente at straffen var for hård, og [https://www.google.dk/maps/place/Ane+Kathrinesvej,+9500+Hobro/ en vej er opkaldt efter hende]. Byens tilstand var nu så dårlig at myndighederne overvejede at nedlægge byen, og den blev fritaget for at betale skat i 10 år.<ref>{{cite web |last1=Jensen |first1=Malthe Birger |title=Købstad forvandlet til aske (Artikel + 52min film) |url=https://www.tv2nord.dk/artikel/koebstad-forvandlet-til-aske |website=[[TV2 Nord]] |language=da |date=23 August 2019}}</ref> Fra midten af det 19. århundrede voksede byen atter en del, navnlig ved at dens handel voksede på grund af de forbedrede havneforhold.<ref name="Trap 1901 825"/>

Hobro Skov skal i ældre tid have været ret stor, men blev ødelagt under de svenskes indfald 1657-60. Den ejedes, lige som markjorderne, af forskellige lodsejere; men da lodderne i tidens løb var forglemte, afgjordes ved bytingsdom af 21. marts 1707, at krattet skulle rebes og deles efter lodsejernes adkomster.<ref name="Trap 1901 825"/> De af byens indbryggere, som ikke varevar lodsejere, nød dog fri gærdselhugst til egen fornødenhed. Skoven blev udskiftet siden 1816, men ødelæggelsesværket blev fortsat af skovejerne, indtil skovens indhegning blev påbudt i 1858.<ref name="Trap 1901 826">[http://runeberg.org/trap/3-4/0866.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 826]</ref>