Napoleon 1. af Frankrig: Forskelle mellem versioner

Efter Napoleons abdicering overtog [[Ludvig 18. af Frankrig|Ludvig 18.]] tronen i Frankrig. Han var uduelig, og landets borgere længtes efter Napoleon. Napoleon overvejede længe at holde sig helt væk fra Frankrig, men den 28. februar [[1815]] bestemte han sig for at generobre tronen. Han havde næsten 1.000 mænd, men ønskede at undgå at bruge dem. I Paris spredtes nyheden om, at Napoleon var gået i land i Marseille. Ludvig den 18. beordrede Napoleon dræbt og sendte hæren til Lyon. Napoleon nåede byen [[Grasse]], hvor 5. linieregement var stationeret. Da Napoleon ankom, anede ingen, at det var ham. Han havde nemlig en russisk uniform på. Foran ham stod 700 musketerer med geværerne ladt klar til at skyde mod Napoleon og hans 1.000 mænd. Napoleons musikkorps fik ordre til at spille [[La Marseillaise]], der var forbudt under Ludvig den 18. Da musikken lød, tog Napoleon hætten af og viste sit ansigt for soldaterne. De jublede og råbte: "Længe leve kejseren". Napoleon nåede Grenoble, hvor 7. linieregement var lå. Regimentschefen, oberst Charles, beordrede sine soldater til at skyde Napoleon, men de tøvede, og Napoleon kom tættere på. Soldaterne havde ladte geværer. Da Napoleon stod blot 10 meter fra dem, smed de deres geværer, for de mente, at de tjente bedre under Napoleon. Herefter overgav obersten sit regiment til Napoleon. Da Napoleon nåede Lyon, var hæren endnu ikke nået dertil. Bønderne i Lyon var glade for at se den tidligere kejser, og ingen i hæren ville følge ordren om at slå Napoleon ihjel. Marskal Ney, kejserens næstkommanderende, sluttede sig til ham. Den 19. marts 1815 flygtede kong Ludvig til Belgien, og dagen efter nåede Napoleon Paris. Her blev han kejser igen. Napoleon fik sin ven Constant til at lave en forbedret udgave af forfatningen fra 1791. Den gav borgerne mere frihed og indførte demokrati i Frankrig. Inden forfatningen blev underskrevet, prøvede han sit nye system og sendte forfatningen til folkeafstemning. Den blev vedtaget med 99,9 % stemmer for og 0,1 % imod. I 1814 havde [[Wienerkongressen]] fastlagt det nye Europas grænser, hvilket kom Frankrig til gode. Napoleon sendte breve til alle generaler, konger og kejsere i Europa om, at de gamle grænser stadig skulle gælde. Han bad om medynk og fred i Frankrig, der led. [[Wellington]] og [[Gebhard Leberecht Blücher|Blücher]] lod sig ikke narre. De erklærede straks krig mod Napoleon, som ville være alt for farlig, hvis han fik opbygget sit imperium igen. Den 12. juni 1815 forlod Napoleon Paris for at udkæmpe [[Slaget ved Waterloo]], der blev hans sidste slag.