Wikipedia

Folkekirken: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Da der (jf. andet afsnit af indledningen) ikke er enighed om, hvorvidt folkekirken er en statskirke, er påstanden "Folkekirken er en statskirke" fjernet fra første sætning.
Omskriver indledningssætningen, så den nævner såvel det officielle navn som kirkens særlige tilknytning til staten uden at bruge ordet "statskirke", som falder visse for brystet. Opdaterer statistik. Visse mindre sproglige rettelser og wikificeringer.
Linje 1:
'''Den danske folkekirke''' (eller bare '''Folkekirken''') er en [[Lutheranisme|evangelisk-luthersk]] kirke, der som det største [[kirke (trosretning)|kirkesamfund]] i [[Danmark]] indtager en [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovsfæstet]] særrolle i den danske stat.
 
Per 1. januarjuli 2019 var 74,755 pct. af befolkningen registreret som medlem af Folkekirken, og andelen har længe været faldende.<ref name=":0">[http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=22780 Næsten 25.000 meldte sig ud af folkekirken i 2016 - Danmarks Statistik<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref name="KM_medlemstal">[http://www.km.dk/folkekirken/kirkestatistik/folkekirkens-medlemstal/ Kirkeministeriet: Folkekirkens medlemstal]</ref><ref name=":1">[https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-kirke/folkekirken/medlemmer-af-folkekirken Medlemmer af Folkekirken] (Danmarks Statistik, tilgået 2019-08-27)</ref> Endvidere er et ikke opgjort antal danskere bosiddende i udlandet også medlem af folkekirken.<ref name="KM_medlemstal" />
 
Folkekirken styres lokalt af [[menighedsråd]] valgt af medlemmerne i et [[sogn]], underlagt [[provsti]]er, [[stift]]er og [[kirkeministeriet]]. Der er 10 stifter i Danmark og ét for [[Grønland]]. Stifterne ledes af [[biskop]]per. Rammerne er fastlagt af [[Folketinget]] via lovene. Forholdet til staten er fastlagt i [[grundloven]], men der er ikke enighed om, hvorvidt folkekirken er en egentlig [[statskirke]]. Folkekirken har ingen egne centrale organer, som bestemmer kirkens holdninger, hvorfor mange retninger inden for luthersk kristendom er repræsenteret, men i sidste ende er Folketinget kirkens øverste myndighed. Biskoppen kan dog lave retningslinjer for det enkelte stift. Biskopperne mødes til uformelle bispemøder men udgør ikke et samlet organ.
 
[[Fil:altertavle-kors.jpg|thumb|200px|Altertavle. Kors]]
 
Folkekirken bygger på den [[lutheranisme|evangelisk-lutherske]] lære, som blev indført i kirken i Danmark ved [[reformationen]] i 1536. Indtil da var Danmark officielt [[romersk-katolsk]]. De lutherske kirker er fremherskende i [[Norden]], [[Nordtyskland]], [[Estland]], [[Letland]], dele af [[USA]] og [[Namibia]]. Folkekirken indgik i 2010 i [[Porvoo-fællesskabet]] sammen med andre lutherske og [[anglikansk]]e kirker. Luthersk kristendom regnes med til [[protestantisme]]n.
 
== Historie ==
[[File:Bible main altar Roskilde cathedral Denmark.jpg|thumb|right|Roskilde domkirke, alter.]]
Indtil gennemførelsen af den lutherske reformation i Danmark i 1536 havde den romerskkatolskeromersk-katolske kirke nydt stor autonomi og været økonomisk privilegeret. Med indførelsen af reformationen blev kirkernes og klostrenes jorde underlagt kongemagten, og der blev oprettet en statskirke med kongen som den øverste myndighed. Kongens magt over Kirkenkirken blev yderligere styrket i forbindelse med indførelsen af enevælden i 1660. Indtil 1849 var der forbud for etniske danskere imod at konvertere til et andet trossamfund{{kilde mangler|dato=Uge 35, 2011}}. Den lutheranske kirke var dog ikke den eneste tilladte religion i Danmark, eftersom Den Katolske Kirke i Danmark, [[Det mosaiske trossamfund]] og Den Reformerte Kirke blev anerkendte trossamfund ved kongelig resolution i 1682<ref>[http://www.familiestyrelsen.dk/samliv/trossamfund/anerkendteoggodkendtetrossamfundogmenigheder/ Familiestyrelsen: Anerkendte og godkendte trossamfund og menigheder<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Ved Grundlovens vedtagelse i 1849 blev der indført religionsfrihed, og i den forbindelse valgte man at benytte udtrykket ''folkekirke'' for at understrege, at kirken var i overensstemmelse med folkets flertal{{kilde mangler|dato=Uge 35, 2011}}.
Indtil 1849 var der forbud for etniske danskere imod at konvertere til et andet trossamfund{{kilde mangler|dato=Uge 35, 2011}}. Den lutheranske kirke var dog ikke den eneste tilladte religion i Danmark, eftersom Den Katolske Kirke i Danmark, [[Det mosaiske trossamfund]] og Den Reformerte Kirke blev anerkendte trossamfund ved kongelige resolution i 1682<ref>[http://www.familiestyrelsen.dk/samliv/trossamfund/anerkendteoggodkendtetrossamfundogmenigheder/ Familiestyrelsen: Anerkendte og godkendte trossamfund og menigheder<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Ved Grundlovens vedtagelse i 1849 blev der indført religionsfrihed, og i den forbindelse valgte man at benytte udtrykket folkekirke for at understrege, at kirken var i overensstemmelse med folkets flertal{{kilde mangler|dato=Uge 35, 2011}}.
 
Begrebet "folkekirke" hævdes at stamme fra den tyske teolog og filosof [[Friedrich Schleiermacher]] eller kan være [[Grundtvig]]s sprogbrug for "nationalkirke".{{kilde mangler|dato=Uge 35, 2011}}
 
Ifølge Grundlovens § 66 skal folkekirkens forfatning ordnes ved lov, en såkaldt [[løfteparagraf]]. Der findes forskellige love, som regulerer specifikke forhold inden for folkekirken, men der er aldrig lavet en samlet lov om kirkens styreform og indre forhold. Emnet har til stadighed været diskuteret, idet nogle ønsker centrale organer i folkekirken, f.eks. en central [[synode]] eller folkevalgte stiftsråd. Der er fire gange blevet udarbejdet forslag til en Kirkeforfatningkirkeforfatning, senest 1929, men hver gang har Folketinget afvist gennemførelsen{{kilde mangler|dato=Uge 15, 2012}}. Både internt i Folkekirken og i Folketinget er emnet kontroversielt. Tilhængerne af en reform nævner demokratisering og medlemsindflydelse, kirkens mulighed for at tale med en samlet stemme, og at en kirke ikke bør være underlagt politisk styring. Tilhængerne af [[status quo]] hævder, at et kirkeligt selvstyre risikerer at føre til politisering, skade kirkens bredde (der er traditionelt plads til både grundtvigianere og Indre Mission), at den nuværende ordning fungerer udmærket, og at et selvstyre kan føre til total adskillelse af kirke og stat.
Både internt i Folkekirken og i Folketinget er emnet kontroversielt. Tilhængerne af en reform nævner demokratisering og medlemsindflydelse, kirkens mulighed for at tale med en samlet stemme, og at en kirke ikke bør være underlagt politisk styring. Tilhængerne af [[status quo]] hævder, at et kirkeligt selvstyre risikerer at føre til politisering, skade kirkens bredde (der er traditionelt plads til både grundtvigianere og Indre Mission), at den nuværende ordning fungerer udmærket, og at et selvstyre kan føre til total adskillelse af kirke og stat.
 
== Medlemskab, gudstjenestedeltagelse og dåbstal ==
Per 1. juli 2019 var 74,55 pct. af befolkningen registreret som medlem af Folkekirken, og andelen har længe været faldende.<ref name=":0" /><ref name="KM_medlemstal" /><ref name=":1" /> En undersøgelse i 2008 viste at ca. 2,4 % af danskerne går til [[gudstjeneste]] på ugentlig basis.<ref>{{Cite news| url=http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/288519:Kirke---tro--Kun-2-4-procent-gaar-i-kirke-hver-uge Kristeligt Dagblad |title=Kun 2,4 procent går i kirke hver uge |date=10. juni 2008 |accessdate=14. marts 2017 |work=Kristeligt Dagblad}}</ref>▼
1. januar 2019 var 74,7 % af befolkningen i Danmark medlem af Folkekirken.
 
▲En undersøgelse i 2008 viste at ca. 2,4 % af danskerne går til [[gudstjeneste]] på ugentlig basis.<ref>{{Cite news| url=http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/288519:Kirke---tro--Kun-2-4-procent-gaar-i-kirke-hver-uge Kristeligt Dagblad |title=Kun 2,4 procent går i kirke hver uge |date=10. juni 2008 |accessdate=14. marts 2017 |work=Kristeligt Dagblad}}</ref>
 
Folkekirkens medlemsandel er faldet med ca. 9,6 procentpoint siden 2002 hvor 84,3 % af befolkningen var medlem af Folkekirken.<ref name="kristeligtdagblad-2017">[https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/nye-tal-folkekirkens-medlemstab-skyldes-indvandring Kristeligt Dagblad, 3. marts 2017; Christian Birk: ''Nye tal: Folkekirkens medlemstab skyldes indvandring'' (1. sektion, side 5)]</ref> Hvis man alene kigger på den del af den danske befolkning, som har dansk oprindelse, er faldet mindre markant. idet der her er sket et fald i andelen, som er medlemmer af Folkekirken fra ca. 90 % i 2002 til 85,9 % i 2017.<ref name="kristeligtdagblad-2017"/> Størrelsen af faldet i Folkekirkens relative medlemsandel af befolkningen må primært tilskrives demografiske ændringer med en større andel af befolkningen med udenlandsk familiebaggrund ([[indvandring]]).<ref name="TomJensen">[http://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2016/03/01/skal-grundloven-aendres-paa-grund-af-indvandringen/ Berlingske BLOG, Tom Jensen, 1. marts 2016: Skal Grundloven ændres på grund af indvandringen?]</ref><ref>[http://www.fyens.dk/indland/Indvandring-skubber-til-folkekirkens-medlemstal/artikel/3130265 Fyens.dk, 10. marts 2017: Indvandring skubber til folkekirkens medlemstal]</ref><ref>[https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/ED371C30-DE30-4857-A2D0-5CA810403751/0/tal_fakta_befolkningsstatistik_juni2009.pdf Udlændingeservice: Tal og fakta. Befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere, Juli 2009 (f.eks. ss. 16-17 & 21)]</ref><ref name="kristeligtdagblad-2017"/> Blandt [[Anden etnisk baggrund end dansk|indvandrere og efterkommere af indvandrere]] er andelen af medlemmer af Folkekirken endvidere faldet fra ca. 16,5 % i 2002 over ca. 11 % i 2011<ref name="TomJensen"/> til ca. 8,8 % i 2017.<ref name="kristeligtdagblad-2017"/><ref>[http://skriften.net/nye-tal-folkekirkens-medlemstab-skyldes-indvandring/ Skriften: ''Nye tal: Folkekirkens medlemstab skyldes indvandring'']</ref> Disse tal fortæller ifølge [[Religionssociologi|religionssociolog]] Peter Lüchau, at Folkekirken har godt styr på sine medlemmer.<ref name="kristeligtdagblad-2017"/>
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Folkekirken"