Tågeskov: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PerV (diskussion | bidrag) |
mNo edit summary |
||
Linje 2:
[[Fil:Cloud forest world distribution.jpg|thumb|300px|Udbredelsen af tågeskov i verden]]
'''Tågeskove''' opstår i [[subtropisk|subtroperne]] og [[tropisk|troperne]] i kystnære egne i højder mellem 900 – 3000 meter, hvor en fremherskende pålandsvind tvinger fugtmættet luft fra havet ind over land. Når luften presses i vejret, vil den afkøles med ca. ½° pr. 100 m opstigning. Derved dannes der lave [[sky (meteorologi)|skyer]] eller [[tåge]] mellem træernes kroner og temperaturen ligger her på omkring 20 grader hele året.
Tågeskove findes i smalle bælter langs kyster, som ellers er træfattige eller helt træløse. De fleste tågeskove (277.
Tågeskove er domineret af [[træ (organisme)|træer]] og [[busk]]e, som stiller høje krav til [[luftfugtighed]], og skovene rummer ofte stor [[biodiversitet]] på grund af den markante [[randzone]]virkning. Et karakteristisk element for plantesamfundene i tågeskovene er de mange arter af [[epifyt]]ter og [[orkidé]]er. Træerne er krogede og lavstammede og [[mos]]ser, [[bregne]]r og [[lav (symbiotisk organisme)|laver]] og andre epifyter hænger fra grenene. Lyset er dæmpet på grund af tågen og bladhanget og derfor mindskes fordampningen fra skoven. Tågen fortættes omkring træernes blade og drypper ned gennem skoven. Skovbunden er dækket af mosser. Jorden sumpet med et lag af muld og [[tørv]]. [[Klima]]et i tågeskove er noget køligere end ved almindelige regnskove og [[forrådnelse]]sproceserne er dermed langsommere, så det organiske materiale omsættes langsommere til næringsstoffer. Tågeskovene har derfor mange eksempler på plantearter, der finder alternative energi-kilder, f.eks. [[kandebærer]]en, der er en kødædende plante<ref>[http://www.regnskove.dk/ Regnskovene. Den største visuelle database af sin art<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>.
|