Slaget ved Sehested: Forskelle mellem versioner

199 bytes fjernet ,  for 2 år siden
kan der ikke henvises til en artikel om Danmark efter Sehested?
(→‎Styrker: oversigt søgt fremmet)
(kan der ikke henvises til en artikel om Danmark efter Sehested?)
|kampagneboks =
}}
'''Slaget ved Sehested''' var et slag under [[Napoleonskrigene]], der fandt sted i [[Sehestedt|Sehested]] (Sehestedt) i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] den [[10. december]] [[1813]] mellem danske og tyskeallierede hærenheder. De allierede var Sverige, Preussen, Rusland, Hanover og Storbritannien,
 
=='''Danske styrker'''==
 
- 1 eskadron af Fynske Lette Dragoner
 
 
 
 
=='''Allierede styrker'''==
- Kongens tyske Legion
 
- HanoveranskeHanoveransk Jægerkompagni
 
KGL Lette Detachment (150)
Mecklenburgske beredne jægere (384)
 
1. RussoRussisk-Germantyske Horse Batteryhestebatteri (6 guns)
 
2. Russo-German Horse Battery (6 guns)
 
Hanoveranske Batteri (4 guns)
 
KGL Horse Battery-one section (2 guns)
 
3. Battalion Russo-German Legion
 
'''Et indblik i slaget'''
Først var det prins Friedrich af Hessen, der dominerede slaget. Han kæmpede meget offensivt, men alligevel lykkedes det at forsvare den nordlige del af landsbyen. Efter hvert angreb fra Friedrich, var det general Wallmoden( svensk-preussisk) der langsomt trak sig tilbage. På grund af det, gav Friedrich kommando til at storme [[Sehestedt|Sehested]]. Wallmoden prøvede at forsvare Sehested med mange soldater, men det lykkedes alligevel Friedrich at besætte den sydlige del af Sehested. Wallmoden prøvede med alle midler at dominere slaget, men prins Friedrichs tropper var for stærke. Dermed kom så ideen at angribe fra andre sider. Wallmoden gav så kommandoen: angrib over en lille sti der fører fra Osterrade op til Sehested. Det lykkedes at bekæmpe flere små styrker, men i sidste ende var detslog Friedrich, der kunne slå dem, der prøvede at overraske Friedrichs soldater.
Dermed trak Wallmoden sig tilbage og Friedrich vandt slaget.
 
 
'''Konsekvenser i Sehested'''
Lige efter slaget led Sehested. Levestandarden var ikke den bedste, men slaget gjorde resten. Også soldaterne havde det meget dårligt i slutningen af slaget. De fandt ikke brænde. På grund af det gik de ind i kirken i Sehested og stjal ting som stole, bænke, bøger og andre ting de kunne brænde. Den alvorligste konsekvens for indbyggerne var hungersnøden. Soldaterne var så sultne, at de spiste al mad i landsbyen. Under slaget blev møllen, som var et symbol for [[SehestedtSehested]] også ødelagt meget alvorligt. Det førte til, at der ikke kunne males mel og bages brød.
 
 
(virksomheder før 1811: 56, med 1600 arbejdere. Virksomheder efter 1811: 76 med 1500 arbejdere. Som industri er regnet fabrikker med mindst seks arbejdere.)
Selv om de store virksomheder i byerne ikke længere havde så mange ansatte, blev de meget mere moderne.
Landbruget profiterede endda i de første år af krisen på grund afpga. stigende priser på mad og en god høst. Men i de senere år skulle de også kæmpe med krisen. I 1825 nåede kornpriserne bunden, først(kornprisen faldt med 75%). Først fem år senere var denne krise for det mestenæsten overvundet. (Kornprisen faldt med 75%)
 
Alligevel fandt også her en modernisering sted.
 
'''Økonomisk krise i Danmark'''
Før krigen var [[Danmark]] velhavende og indflydelsesrigt, men efter krigen opstod der en økonomisk krise i Danmark. Staten gik bankrot pga. de mange udgifter i krigen. Der opstod inflation.: Pengesedlernes værdi i forhold medtil sølv blev nedskrevet drastisk. Private betalingsmidler florerede, og seddelkursens forhold til sølvværdien nåede bunden i september 1813 med kun 9 %. Den 5. januar 1813 blev der indført en valutareform og en nyoprettet nationalbank.
Men det nye pengesystem var meget kompliceret og overbelastede de fleste. Forenklet kan man sige, at den gamle valuta blev konverteret i forholdet 1:6 til den nye valuta, så banktilgodehavender var kun en sjettedel værd. Ud fra det steg skatten. Desuden blev en skat på omkring 6 % lagt på alle som var i besiddelse af en ejendom. Denne skat skulle betales straks i sølv, da sølvprisen var konstant. De, som ikke kunne betale de øgede skatter, skulle regne med tvangsauktion. UdefraDet det blomstrede også den sorte marked, da ingen kunne betale den øgede skat. Finansminister [[Schimmelmann]] fik sin afsked. I øvrigt forgreb regeringen sig hurtig på rigsbankens reservefond på omkring 15 mil. rigsdaler, og Danmark brugte langt tid til at komme ud fra den økonomisk krise.
[[sorte marked]] blomstrede, da ingen kunne betale den øgede skat. Finansminister [[Schimmelmann]] fik sin afsked. I øvrigt forgreb regeringen sig hurtig på rigsbankens reservefond på omkring 15 mil. rigsdaler, og Danmark brugte langt tid til at komme ud fra den økonomisk krise.
 
'''Monarkiet og den politisk forandring i Danmark'''
 
 
UdMen over detDanmark havde Danmark en konge, som interesserede sig for politik og folkets interesser. Før Frederik den 6. var det den sindssyge konge Christian den 7. der regerede landet indtil 1808 og ikke havde interesse ifor politiske spørgsmål.
Men selv om man fejrede Frederik den 6., opstod de første demokratiske tanker, som kom fra [[Johann Gottfried von Herder|Johann]] Gottfried Herder, derider i Tyskland grundlagde den moderne nationale ideologi: ”De enkelte folkeslag med samme historie, sprog, kultur og levevis som udtryk for en fælles folkeånd kunne udfolde sig friest, hvis de fik hver deres stat, og i den, opnåede selvbestemmelse over deres egne anliggender.<ref>Kilde fra side 16 linje 34-37, Sønderjyllands historie 2- efter 1815</ref>
Herders ideer skulle skabe harmoni. I praksis skabte de dog ofte dybe og blodige konflikter.
Alligevel gik tidens tendens i retning af indskrænkede monarkier.
 
'''Wienerkongressen'''
Wienerkongressen var en kongres i Wien 1814-1815, som skulle sikre freden i Europa og opdele Europa, fordi Napoleon Bonaparte havde ændret Europas landkort væsentligt.
Wienerkongressen betegner en kongres i Wien 1814-1815, som skulle sikre freden i Europa og opdele Europa i forskellige bestanddele, da Napoleon Bonaparte ændrede Europas landkort væsentligt. Wienerkongressen blev ledet af den østrigske udenrigsminister fyrst [[Metternich]], og over 200 repræsentanter deltog i Wienerkongressen. Men det er ikke kun store stater som deltog i kongressen, men også herredømme, baroner eller byer som repræsenterede de forskellige småstater. Men den førende rolle spilledede de fem stormagter Storbritannien, Russland, Østrig Preussen, kirke staten og Frankrig. Også Frederik den 6. var på Wienerkongressen, da han ville forsvare Danmark overfor Sverige. Men ikke kun derfor kom Danmark til Winerkongressen. Danmark var lige så interesseret i Lauenburg, som ligger sydøst for Slesvig – Holsten, (ca 40 kilometer syd-øst fra Hamborg), som Sverige, Preussen og Hannover(-England). Hannover sluttede sig sammen med England og gav Preussen et tilbud: Hannover ville afgive Ostfriesland mod at få Lauenburg. Men For Preussen var Svensk-Forpommern meget vigtigere. På grund af det besluttede Preussen, at Danmark skulle få Lauenburg samt 2 millioner, da Lauenburg var mindre værd end Svensk-Forpommern. Men uanset om Danmark fik [[Lauenburg]], var Frederik den 6. meget skuffet over at han ikke fik større udbytte, selv om han reddede Danmark fra en tilintetgørelse. Sammenfattet kan man sige at Wienerkongressen var mere eller mindre et glimrende resultat for alle deltagere. Selvom stormagterne havde overhånden kunne lande som Danmark håndhæve deres vilje og det for det meste med succes.
 
Wienerkongressen blev ledet af den østrigske udenrigsminister fyrst [[Metternich]], og over 200 repræsentanter deltog i Wienerkongressen. Men det var ikke kun store stater, som deltog i kongressen, men også herrer, baroner eller byer som repræsenterede de forskellige småstater. Men den førende rolle spilledede de fem stormagter Storbritannien, Rusland, Østrig Preussen, Kirkestaten og Frankrig. Også Frederik den 6. var på Wienerkongressen, da han ville forsvare Danmark mod Sverige. Men ikke alene derfor kom Danmark til Wienerkongressen: Danmark havde interesserer i Lauenburg, som ligger sydøst for Slesvig – Holsten, (ca. 40 kilometer syd-øst fra Hamborg), som Sverige, Preussen og Hannover(-England).
 
Hannover var sammen med England og gav Preussen et tilbud: Hannover ville afgive Ostfriesland mod at få Lauenburg. Men For Preussen var Svensk-Forpommern meget vigtigere. På grund af det besluttede Preussen, at Danmark skulle få Lauenburg samt 2 millioner, da Lauenburg var mindre værd end Svensk-Forpommern. Men uanset om Danmark fik [[Lauenburg]], var Frederik den 6. meget skuffet over at han ikke fik større udbytte. Men han reddede Danmark fra tilintetgørelse. Man kan sige, at Wienerkongressen var et godt resultat for alle deltagere. Selv om stormagterne havde overhånden kunne lande som Danmark håndhæve deres vilje og det for det meste med succes.
 
'''Slesvig-Holsten og forfatningsspørgsmålet (1815-1830)'''
Anonym bruger