Islam: Forskelle mellem versioner

Ifølge Islamisk Studiebogssamling har betydningen af ''vantro'' i tidens løb undergået en markant forvanskning indenforinden for islamsk fundamentalisme, hvor begrebet vantro bliver fortolket som, at alle ikkemuslimer er vantro - og dermed mindreværdige.<ref>[http://www.islamstudie.dk/boeger_indefra.vantro.htm Islamisk Studiebogssamling - Vantro. Hentet den 28. februar 2016.]</ref> Denne holdning er imidlertid uforenelig med Koranens centrale princip om det personlige ansvar,<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#2:48, 2:123, 6:164]</ref> hvor troende muslimer står til ansvar for egen tro, tanker, ord og handlinger - og ikke til ansvar for øvrige medmenneskers tro, tanker, ord og handlinger.<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#5:108]</ref>

[[Mulla Sadr al-Din Muhammed Shirazi]] ([[1571]]–[[1636]]) fra [[Iran]] betragtes som en af de største personligheder indenforinden for shiitshisk mystik.

Året inddeles i [[dag]]e ([[døgn]]) i [[uge]]r af [[syv]] dage og i [[tolv]] [[måneder]] af [[29]] eller [[30]] dage uden tilføjelse af [[skuddag]]e eller [[Skudmåned|-måneder]]. Den fastlagte nytårsdag (årets første dag) er 1. [[Muharram]]. Afgørelsen af hvornår en ny måned begynder, træffes ved simpel observation af nymånen. Idet kalenderen er afgørende for fastlæggelsen af de religiøse fester har kalenderspørgsmålet altid spillet en væsentlig rolle for religiøse og teologiske aspekter indenforinden for islam.

Helligdage er indenforinden for islam særlige periodisk tilbagevendende dage der kendetegnes ved det, der forgår på dem. En helligdag udskiller sig fra søgnedagene og viser sig bl.a. ved forbud mod de fleste dagligdags gøremål, ved f.eks. specielle spise- og påklædningsskikke og ved en forpligtelse til koncentration om helligdagens særlige riter og ritualer. Festlige helligdage er oftest muntert eller højtideligt præget.

Valg af den [[Føde (næring)|føde]] der kan spises ([[fødevarer]], spiseregler) inden for den brede [[islamiske verden]] er ikke kun bestemt af [[klima]]tiske, [[økologi]]ske og [[teknologi]]ske vilkår, men også af [[kultur]]elle og [[religiøse]] valg. I islam påbyder Gud overfor de som tror, at spise af de gode ting som Han har forsynet menneskeheden med.<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#2:172 2:172].</ref> Ifølge de islamiske renhedsbestemmelser er kød fra selvdøde dyr{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Spiseregler}} og ådsler generelt, og mere specifikt bestemte [[dyr]]e[[arter]], særlig [[rovdyr]] og visse [[krybdyr]] ikke tilladt at spise (hertil tilføjes også andre dyrearter, såsom [[aber]], [[svin]] (både indenforinden for jødedom og islam){{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ svin}}, [[hunde]] og [[katte]]).{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Dyr, Dyr som føde}} I visse tilfælde redegøres for disse bestemmelser ud fra rationelle (f.eks. [[Hygiejne|hygiejniske]] eller [[økonomisk]]e), spirituelle (f.eks. [[Askese|asketiske]] eller sjælefred) eller religiøse grunde. Selvom redegørelsen tager en eller flere af følgende grunde i betragtning, er de islamiske grundtekster og teologiske værker klare i bestemmelsen om hvilke overordnede og specifikke kategorier af føde, både [[Vegetarisk mad|vegetariske]] og ikke-vegetariske, der må indtages.

Ud fra [[kultur]]elle og [[social]]e aspekter er den almindelige antagelse, at [[status]] viser sig gennem udseendet (f.eks. kan den [[Rigdom|rige]] og den [[Fattigdom|fattige]] umiddelbart kendes på udseendet), der derved har stor betydning og kan bruges som [[signal]]. En tilsvarende forståelse er gældende indenforinden for den [[religiøse]] sfære af islam, hvor man hævder, at de troendes udseende er oplysende og glansfuldt i modsætning til de [[Vantro|ikke-troende]], der vil have et [[mørk]]t og dystert [[ansigt]].<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#48:29 48:29]; [http://al-quran.info/#75:22 75:22]-[http://al-quran.info/#75:25 25] og [http://al-quran.info/#83:24 83:24].</ref> Forskellen mellem udseendets [[skønhed]] er dets ydre ([[adfærd]], [[Materialisme|materialiseret]]) eller indre (hengivende) karakter ([[personlighed]], [[livsstil]]), er at førstnævnte oftest udmøntes i form af [[smykke]]r og pynt og sidstnævnte henviser til [[hjertet]]s skønhed og fromme gerninger.<ref>Koranen hele kapitel [http://al-quran.info/#12:1 12], særskilt [http://al-quran.info/#12:31 12:31].</ref> Gud ser ikke alene på det ydre, men kender til hjerte og [[mennesket]]s gerninger og kender dermed også de fromme, der i udseendet har en 'famlet skønhed' ([[hykleri]]).<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#2:14 2:14]-[http://al-quran.info/#2:15 15].</ref>

Der optræder flere passager i Koranen, der enten direkte eller indirekte siger, at mænd står over kvinder.<ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#33:33 33:33] og [http://al-quran.info/#33:53 53]</ref><ref>[https://http://al-quran.info/#4:34]</ref> Der er dog også passager i Koranen, der kan fortolkes som en opfordring til ligestilling, selv om versene ikke siger det direkte: <ref group="koran">Koranen [http://al-quran.info/#3:195 3:195] og [http://al-quran.info/#49:13 49:13].</ref>, ligesom ikke alle moderne retninger indenforinden for islam praktiserer kønsadskillelse. {{kilde mangler|Dato: maj 2019}}

[[Tvang]] i betydningen retslige [[sanktion]]er, indgreb i handlefrihed, social kontrol og tilsvarende er en integreret del af alle rets- og lovfunderede [[samfundsstruktur]]er{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ stat}} og religioner{{sfn|Butler, Jean og Hoffmann, Thomas|2008|loc=→ Tvang}}. Hvad angår trosforholdt og religiøsitet, fastslår islam, "at der ikke bør udøves tvang i religionen"{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Tvang}}, og dermed heller ikke indenforinden for ægteskaber, der er en religiøs forordning.

* '''Online leksikon om islam''' ([httphttps://islamonline.dk webside]) {{da sprog}}