Albert Camus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Link Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
Småret Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 25:
I ''Faldet'' er Camus' budskab et andet. Vi hører om en vellykket sagfører, som en sen efterårsnat bliver vidne til, at en kvinde kaster sig i [[Seinen]]. Lamslået hører han hendes skrig forsvinde nedad floden. Da han senere vender tilbage til stedet, hører han en rå latter, som i lighed med kvindeskriget forsvinder nedad floden. Det tolker han som en forbandelse, fordi han ikke frelste kvinden. Han slår sig ned i [[Amsterdam]]s havnekvarter, hvor han går rundt og bekender for andre, for at få dem til at indse hvordan menneskene er. Vor trang til absolutter som retfærdighed, sandhed og godhed er, ifølge Camus' sagførerskikkelse, kun et skalkeskjul for forfængelighed og egoisme. Beskedenhed er et redskab for at brillere, dyden et redskab til at undertrykke med. Det er dette, der er "faldet", menneskets [[syndefald]]. <ref>Sigmund Hoftun: "Sartres og Camus' dilemma", ''Frisprog – mer enn ord'', Riksmålsforbundet, Oslo 2003, ISBN 82-7050-055-0</ref>
Oversat til [[dansk (sprog)|dansk]] er romanerne ''[[Den fremmede (roman)|Den fremmede]]'' (da. 1944), ''[[Pesten]]'' (da. 1948), ''Faldet'' (da. 1957) og ''Den lykkelige død'' (da. 1972) samt [[novelle]]samlingen ''Eksil og kongedømme'' (da. 1958).
Camus' filosofiske hovedværker er ''[[Sisyfos]]-myten'' (da. 1960) som sætter søgelys på [[selvmord]], og ''Oprøreren'' (da. 1964). ''Sisyfos-myten'' handler om erfaringen af det absurde i fraværet af Gud<ref>A. Sørensen (2017). Gudløs eksistensfilosofi. Statsbiblioteket</ref>. [[Skuespil]]lene er ''[[Caligula]]'' (oversat af Poul La Cour 1944) og ''De retfærdige'' (oversat af Svend Fridberg 1961)
| |||