'''Naddoddur''' ([[oldnordisk]]: '''Naddoddr''', [[islandsk (sprog)|islandsk]]: '''Naddoður''') var en [[viking]], der opdagede [[Island]] omkring år [[860]].
Ifølge denen islandskeislandsk [[saga]] fødtes han i [[Agder]], i [[Norge]], og var blandt de første nordmænd på [[Færøerne]] efter at [[Grímur Kamban]] varsom den første som havde bosat sig der i [[825]].
En dag tog han til [[Norge]], men på vejen tilbage kommistede hankursen i en alvorligvoldsom storm, mistede kursen og sejlede op til [[Island]]. Ved Reyðarfjörður landede han og sinehans mænd, og fandt der ingen mennesker. Det sneede den dag de igen tog hjem til [[Færøerne]], og så kaldte de landet '''Snæland'''. Senere fik landet dets nuværende navn Island.
Muligvis er Naddoddur faderen til Ann Naddodsdóttir fra [[Shetlandsøerne]]. 1850 fandt forskere Naddodds navn hugget i en [[runesten]] på øen [[Bressay]], - Shetlandsøerne, - og det har siden været en gåde for forskerne. På stenen findes [[Ogam|ogam-alfabetet]] der er en blanding af [[Pikter|piktiske]] og norrøne ord:
:CROSCC NAHHTVVDDARRS DATTR ANN
DetteDet harer forskerne fortolkettolket som "Et kors til minde om Naddodds datter Ann".
Det kan dog ikke bevises, at faderen til kvinden Ann er den samme som den Naddodd, som opdagede Island. Det er også blevet hævdet at Naddoddur sejlede videre og opdagede [[Amerika]] 150 år før [[Leif den Lykkelige]], men det er kun spekulationer.
