Carl Gustaf Pilo: Forskelle mellem versioner

Pilos gamle fader, som ville føre sønnen frem ad de studerendes vej, gav kun efter stærk modstand efter for sønnens ubetvingelige lyst til at blive maler og satte ham i lære hos en den gang vel anset, nu ganske forglemt maler Crisman i [[Stockholm]]. Den unge Pilo besøgte nu Akademiet der, malede, så godt han kunne, for at friste livet og havde i sin egenskab af Svendsvend hos Crisman så mange bataljer med malerlavet i Stockholm, der ville have ham tiltalt som [http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=b%F8nhas&submit=S%F8g bønhas] (fusker) og løsgænger, at han til sidst forlod [[Sverige]] og gikrejste til [[Wien]] ([[1734]]).

Det bedrøvelige Akademi, som under [[Hieronimo Miani]]s og [[Louis-Augustin le Clerc]]s ledelse sad med sin halve snes lærlinge i enken Lyders' hus, støttede han ved selv at tegne og undervise i tegning der, ligesom han også nogle år senere syslede med en plan til Akademiets "Forbedring". Samtidig malede han en del portrætter, deriblandt et af kronprinsesse Louise, fik [[1745]] en kongelig årpenge af 500 [[rigsdaler]] [[kurant]] – en den gang betydelig sum – og blev [[1747]] kongelig hofmaler. Han blev også en del år senere ridsemester for kronprins [[Christian 7.|Christian (VII)]],. Da den hendøende kunstskole under [[Nicolai Eigtved|Eigtveds]] ledelse vågnede til nyt liv, var Pilo den ene af de fire første professorer, der ansattes ved Akademiet ([[1748]]), og da dette endelig langt om længe havnede på [[Charlottenborg]], var det Pilo, som der holdt talen til hans majestæt ved Akademiets indvielse [[30. marts]] [[1754]].

Men da det var almindelig bekendt, at nævnte prins stod i begreb med at afrejse til [[Norge]], så Pilo i denne ordre et odiøst forsøg på at fjerne ham fra det Akademi, hvis leder han var, og hvis måske for nidkære[[nidkær]]e talsmand han havde været, og på helt og holdent at blive ham kvit. Dette har dog næppe været magthavernes mening, men Pilo, der følte sig dybt såret, forlangte straks sin afsked af kongens tjeneste, hvad monarken i høj grad tog ham ilde op, og fik den og endda en [[pension]] af 300 rigsdaler kurant, men tillige -- skriver han senere til Gustav III - "blev jeg forvist Danmark". Og da Akademiet var samlet [[28. september]] [[1772]] og ventede på sin direktør, indløb der skrivelse fra præses, at Akademiet havde at vælge en ny direktør i stedet for Pilo, som var afskediget.

Pilo, der, som der meldes, snart skal have angret sin overilelse og [[1773]] gennem det danske udenrigsministerium have indledet underhandlinger om at vende tilbage til København, gik til [[Helsingborg]],der fraderfra til Stockholm, hvor Gustav III modtog ham med åbne arme, og bosatte sig derpå i [[Nyköping]]. [[1775]] blev han medlem af [[Kungliga Akademien för de fria konsterna|Akademiet i Stockholm]] og [[1778]] dettes direktør. Han døde i Stockholm 2. marts 1793, barnløs. Han havde været to gange gift. Hans første ægteskab ophævedes 1747, da det kom for en dag, at konen, Eva Marie født Malmgren, var skyldig i [[bigami]]; 1749 ægtede han Charlotte Marie Dorothea Desmarez, søster til Almers hustru og født i København af franske forældre.

Som kunstner var Pilo hovedsagelig portrætmaler - skønt hans billeders portrætlighed er blevenblevet meget omtvistet - og overvættes frugtbar. Utallige er de billeder, store og små, han fra 1748 til hen ad 1770 malede for det danske hof, af [[Frederik 5.|Frederik V]], dronningerne [[Louise af Storbritannien|Louise]] og [[Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel|Juliane Marie]], Christian VII, [[Caroline Mathilde]] osv., i brystbilleder, knæstykker, hel figur, til hest; disse malerier anvendtes mest som kongelige gaver til fyrstelige personer og høje herrer. Desuden malede han talrige portrætter af adelspersoner, diplomater, ansete embedsmænd og københavnske borgere, som af den russiske [[gesandt]] [[Johann Albrecht von Korff]], af [[Adam Gottlob Moltke]], [[Johan Ludvig Holstein]], [[Enevold Ewald]], et par akademiprofessorer osv., og mange er uden tvivl de arbejder af Pilo, som endnu findes i gamle københavnske patricierhuse. Endog helt ned til den i de dage lidet estimerede skuespillerstand nåede hans frugtbare pensel, han malede således det bekendte portræt af skuespillerinden [[Caroline Thielo]].