Wikipedia

Tyrkiet: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved Jørgen, fjerner ændringer fra John123dk (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Erstatter siden med ' {{-}} {{-}} === Mindretal og sprog === {{uddybende|Tyrkisk (sprog){{!}}tyrkisk}} <!-- Referencen for enden af dette afsnit gælder for hele afsnittet --> <br /> Katego...'
Tags: Erstattet Visuel redigering blanking
Linje 1:
{{Infoboks land2
| lokalt_navn = {{lokalt navn|tr|Türkiye Cumhuriyeti}}
| konventionelt_lang_navn = Republikken Tyrkiet
| almindeligt_navn = Tyrkiet
| billede_flag = Flag of Turkey.svg
| billede_våbenskjold =
| billede_kort = Turkey (orthographic projection).svg
| kort_tekst =
<!-- Nationale symboler -->
| nationalt_motto = "[[Yurtta sulh, cihanda sulh]]"<br />{{lang-da|Fred hjemme, fred i verden}}<!-- no official motto -->
| nationalmelodi = "[[İstiklâl Marşı]]"<br />{{lang-da|{{small|Selvstændighedsmarch}}}}<br /><center>[[Fil:Istiklâl Marsi instrumetal.ogg]]</center>
| nationaldag = [[29. oktober]] ([[Republikdag (Tyrkiet)|Republikdag]], {{lang-tr|Cumhuriyet Bayramı}})
<!-- Befolkning -->
| hovedstad = [[Ankara]]
| bredde_d=39 |bredde_m=55 |bredde_ns=N |længde_d=32 |længde_m=50 |længde_øv=E
| største_by = [[Istanbul]]<br/>{{small|{{coord|41|1|N|28|57|E|display=inline}}}}
| officielle_sprog = [[Tyrkisk (sprog)|Tyrkisk]]
| sprog_type = Talte sprog
| sprog = [[Tyrkisk (sprog)|Tyrkisk]], [[Kurmanji|Nordkurdisk]], [[Arabisk (sprog)|Arabisk]], [[Zazaki]], [[Kabardinsk]], samt [[Tyrkiet#Mindretal og sprog|andre mindretal]]<ref>{{cite web|last=Lewis|first=M. Paul (ed.)|title=Turkey|work=Ethnologue: Languages of the World|publisher=SIL International|year=2016|url=https://www.ethnologue.com/country/TR/languages|accessdate=27. oktober 2016}}</ref>
| etnicitet = <!-- no official data -->
| etnicitet_år =
| demonym = {{hlist|[[Tyrkere|tyrker]]|[[Tyrkere|tyrk]]<ref>{{cite web |url=http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=tyrker |title=tyrker - Den Danske Ordbog |publisher=Den Danske Ordbog |accessdate=2016-12-30 }}</ref>}}
<!-- Regering -->
| lovgivende = [[Tyrkiets parlament|Tyrkiets Nationalforsamling]]
| regeringsform = [[Enhedsstat|Unitær]] [[Præsidentialsystem|præsidentisk]] [[Republik|konstitutionel republik]]
| leder_titel1 = [[Tyrkiets præsidenter|Præsident]]
| leder_navn1 = [[Recep Tayyip Erdoğan]]
| leder_titel2 =
| leder_navn2 =
| uafhængighedsform = Opdelingen
| uafhængighedsnote = af det [[Osmanniske Rige]]
| etableret_begivenhed1 = [[Nationalforsamlingens regering|National-forsamlingens regering]]
| etableret_dato1 = [[23. april]] [[1920]]
| etableret_begivenhed2 = [[Lausanne-traktaten]]
| etableret_dato2 = [[24. juli]] [[1923]]
| etableret_begivenhed3 = [[Kemal Atatürk|Atatürk]] [[Tyrkiets historie|udråber republikken]]
| etableret_dato3 = [[29. oktober]] [[1923]]
| etableret_begivenhed4 = [[Tyrkiets forfatning|Nuværende forfatning]]
| etableret_dato4 = [[7. november]] [[1982]]
<!-- Areal og befolkning -->
| areal_placering = 37
| areal_størrelse = 1 E11
| areal = 783356
| procent_vand = 1,3
| kystlinjer = 7200
| grænser = 2627
| grænseroptil = {{collapsible list|[[Georgien]], [[Armenien]], [[Aserbajdsjan]], [[Iran]], [[Irak]], [[Syrien]], [[Grækenland]], [[Bulgarien]]}}
| befolkningstal_anslået =
| befolkningstal_anslået_år =
| befolkningstal_folketælling_placering = 18
| befolkningstal_folketælling = 78.741.053<ref name="Population of Turkey">{{cite web|url=http://www.turkstat.gov.tr/PreIstatistikTablo.do?istab_id=1588|title=Population by Years, Age Group and Sex, Census of Population – ABPRS (2015)|publisher=[[Turkish Statistical Institute]]|accessdate=10. november 2016}}</ref>
| befolkningstal_folketælling_år = 2015
| befolkningstæthed = 102<ref name="Population density in Turkey">{{cite web|url=http://www.turkstat.gov.tr/PreIstatistikTablo.do?istab_id=1591|title=Annual growth rate and population density of provinces by years, 2007–2015|publisher=[[Turkish Statistical Institute]]|accessdate=10. november 2016}}</ref>
| befolkningstæthed_placering = 107
| befolkningstilvækst =
<!-- Økonomi -->
| BNP_KKP_år = 2016
| BNP_KKP = 1,665 [[Billion|bio.]] [[dollar|USD]]<ref name=IMF-WEO>{{cite web|url=http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2016/01/weodata/weorept.aspx?sy=1980&ey=2021&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&pr1.x=44&pr1.y=16&c=186&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CPPPSH%2CLUR%2CLP&grp=0&a=|title=Report for Selected Countries and Subjects|publisher=IMF World Economic Outlook Database, April 2016|date=24. april 2016|accessdate=24. april 2016}}</ref>
| BNP_KKP_placering = 17
| BNP_KKP_pr._indbygger = 21.198 [[dollar|USD]]<ref name=IMF-WEO/>
| BNP_KKP_pr._indbygger_placering = 60
| BNP_nominelt = 861 [[Milliard|mia.]] [[dollar|USD]]<ref name="turkstat1">{{cite web|url=http://www.turkstat.gov.tr/PreHaberBultenleri.do?id=24921|title=..::Welcome to Turkish Statistical Institute(TurkStat)'s Web Pages::..|author=|date=|work=turkstat.gov.tr}}</ref>
| BNP_nominelt_placering = 17
| BNP_nominelt_år = 2015
| BNP_nominelt_pr._indbygger = 11.014 [[dollar|USD]]<ref name="turkstat1"/>
| BNP_nominelt_pr._indbygger_placering = 62
| Gini = 40,0
| Gini_placering = 56
| Gini_år = 2013
| Gini_kategori = {{color|orange|medium}}
| Gini_ændring = fald
| Gini_ref = <ref name="wb-gini">{{cite web |url=http://www.turkstat.gov.tr/PreIstatistikTablo.do?istab_id=1601 |title=Gini Coefficient by Equivalised Household Disposable Income |publisher=Turkstat|accessdate=16. maj 2015}}</ref>
| HDI_år = 2014
| HDI = 0,761
| HDI_placering = 72
| HDI_kategori = {{color|forestgreen|høj}}
| HDI_ændring = stigning
| HDI_ref = <ref name=HDI>{{cite web |url=http://hdr.undp.org/sites/default/files/hdr_2015_statistical_annex.pdf |title=2015 Human Development Report |date=15. december 2015 |accessdate=15. december 2015 }}</ref>
<!-- Topografi -->
| højestepunkt = [[Ararats bjerg|Ararat]]
| højestepunkt_meter = 5137
| størstesø = [[Vansøen]]
| størstesø_areal = 3755
| længsteflod = [[Kızılırmak]] (løber i Tyrkiet)
| længsteflod_længde = 1355
| længsteflod2 = [[Eufrat|Eufrat (''Fırat'')]]
| længsteflod_længde2 =
| størsteø = [[Imbros|Gökçeada/Imbros]]
| størsteø_areal = 279
<!-- Andet -->
| valuta = [[Tyrkisk lira]] ₺
| valutakode = TRY
| tidszone = [[Moskva tid|FET]]
| utc_forskel = +3
| dato_format = dd/mm/åååå ([[Anno Domini|AD]])
| kører_på = højre
| internetdomæne = [[.tr]]
| telefonkode = 90
| kendingsbogstaver_(bil) = '''TR '''
| luftfartøjsregistreringskode = '''TC'''
| iso3166kode = <!-- kan også hentes fra wikidata -->
| p1 = [[Osmanniske Rige]]
| image_p1 = Ottoman flag.svg
| eksisterede1 = til [[1922]]
| fodnoter =
| officiel_hjemmeside = [http://www.turkiye.gov.tr/ www.turkiye.gov.tr]
}}
'''Tyrkiet''' ({{lang-tr|Türkiye}}), officielt '''Republikken Tyrkiet''' ({{lang-tr|Türkiye Cumhuriyeti}}), er et [[Eurasien|eurasisk]] [[stat|land]], der dækker halvøen [[Anatolien]] i det [[Sydvestasien|sydvestlige Asien]] og [[Thrakien]] ([[Rumelien]]) i [[Sydeuropa]]s [[Balkanhalvøen|Balkanregion]]. Tyrkiet grænser op til otte lande: [[Bulgarien]] mod nordvest, [[Grækenland]] mod vest, [[Georgien]] mod nordøst, [[Armenien]], [[Aserbajdsjan]] ([[eksklave]]n [[Nakhitjevan]]) og [[Iran]] mod øst; og [[Irak]] og [[Syrien]] mod sydøst. [[Middelhavet]] og [[Cypern]] ligger mod syd, mens det [[Ægæiske Hav]] og de [[Ægæiske Øer]] ligger mod vest og [[Sortehavet]] mod nord. [[Marmarahavet]] og det [[Tyrkiske Stræde]] ([[Bosporus]] og [[Dardanellerne]]) adskiller Anatolien og Thrakien. Det opfattes generelt som grænsen mellem [[Asien]] og [[Europa]], hvormed Tyrkiet er et [[transkontinentalt land]]. [[Kurderne]] udgør den største minoritet. Tyrkiet bliver ofte kritiseret for undertrykkelse af kurderne. .<ref>{{cite web |url=http://www.sabanciuniv.edu/socrates/ects/go.php?page=turkey_geography |title=Geography of Turkey|author=Sabancı University|publisher=Sabancı University|accessdate=2006-12-13|year=2005}}</ref>
 
Grundet sin strategiske placering på to kontinenter har [[Tyrkiets kultur]] en blanding af [[Østlige verden|østlige]] og [[vestlig kultur|vestlige]] traditioner: placeringen i det eurasiske område og med en historisk, kulturel og økonomisk indflydelse på området mellem [[Europa]] mod vest og [[Centralasien]] mod syd, [[Rusland]] mod nord og [[Mellemøsten]] mod syd har Tyrkiet opnået en strategisk betydning.<ref name="Atatürk">{{cite book|title=Ataturk|first=Andrew|last=Mango|publisher=Overlook|year=2000|isbn=1-5856-7011-1}}</ref><ref name="Ottoman_Turkey">{{cite book|title=History of the Ottoman Empire and Modern Turkey|first=Stanford Jay|last=Shaw|coauthors=Kural Shaw, Ezel|publisher=Cambridge University Press|year=1977|isbn=0-5212-9163-1}}</ref>
 
Tyrkiet er en [[demokrati]]sk, [[sekulær]], [[enhedsstat|unitar]] [[konstitutionel republik]], hvis [[Tyrkiets politik|politiske system]] blev oprettet i 1923 af [[Mustafa Kemal Atatürk]] efter det [[Osmanniske Rige]]s fald i efterdønningerne af [[1. verdenskrig]]. Siden er Tyrkiet blevet mere og mere integreret i Vesten gennem medlemskaber af organisationer som [[Europarådet]], [[NATO]], [[OECD]], [[OSCE]] og [[G20]]. Tyrkiet begyndte [[indlemmelse af Tyrkiet i EU|forhandlinger om fuldt medlemskab]] med [[EU]] i 2005 efter at have været [[Ankaraaftalen|associeret medlem]] af [[EEC]] siden 1963, og [[Toldunionen mellem EU og Tyrkiet|en toldunion]] i 1995. Imens har Tyrkiet, som et land med muslimsk majoritet,<ref>{{cite web |url=http://rand.org/pubs/monographs/2008/RAND_MG726.pdf |format=PDF|title=The Rise of Political Islam in Turkey |author=Angel Rabasa, F. Stephen Larrabee |publisher=RAND Corporation |date=2008-05-25}}</ref> fortsat tætte kulturelle, politiske, økonomiske og industrielle relationer med den østlige verden, især med staterne i [[Mellemøsten]] og [[Centralasien]] gennem medlemskab i organisationer som [[Organization of the Islamic Conference|OIC]] og [[Economic Cooperation Organization|ECO]]. Tyrkiet er klassificeret som et [[I-land]]<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/appendix/appendix-b.html CIA World Factbook]</ref> af [[CIA]] og som en [[regional stormagt]]<ref>[http://www.stratfor.com/products/premium/read_article.php?id=293204 Stratfor: "The Geopolitics of Turkey", by George Friedman.] Published on July 31, 2007.</ref><ref>[http://www.cfr.org/publication/6024/effects_of_the_iraq_war_on_the_us_turkish_relationship.html Council on Foreign Relations. "The Effects of the Iraq War on the U.S. – Turkish Relationship".] Published on May 6, 2003.</ref> af politiske eksperter og økonomer over hele verden.
 
== Etymologi ==
Tyrkiets navn ''Türkiye'' på [[tyrkisk (sprog)|tyrkisk]] kan opdeles i to ord: ''Türk'', der betyder "stærk" på [[oldtyrkisk (sprog)|oldtyrkisk]] og normalt bruges om Tyrkiets beboere eller et medlem af det [[tyrkiske folk]],<ref>{{cite web|url=http://www.bartleby.com/61/92/T0419200.html|title="Turk"|author=American Heritage Dictionary|authorlink=American Heritage Dictionary|publisher=Houghton Mifflin Company|accessdate=2006-12-27|year=2000}}</ref> en senere form af ''"Tu–kin"'', et navn givet af kineserne til folket, der boede syd for [[Altaj (bjergkæde)|Altajbjergene]] i [[Centralasien]] så tidligt som 177 f.Kr.;<ref name="TurkEtymology">{{cite web|url=http://www.etymonline.com/index.php?term=Turk|title="Turk"|first=Douglas |last=Harper|publisher=Online Etymology Dictionary|accessdate=2006-12-27|year=2001}}</ref> og det abstrakte suffix "-iye" (afledt af det [[arabisk grammatik|arabiske suffix]] "iyya", men også kædet sammen med det [[middelalderlatin]]ske suffix "-ia" og "Turchia" og det [[middelaldergræsk]]e suffix ''–ία'' i ''Τουρκία''), der betyder "ejer" eller "relateret til". Den første registrerede brug af begrebet "Türk" eller "Türük" som et [[autonym]] er i de centralasiatiske [[Göktürker]]es (''Himmeltyrkere'') [[Orkhoninskriptionerne|Orkhoninskriptioner]] (omkring det 8. århundrede).
 
== Historie ==
{{uddybende|Tyrkiets historie}}
 
=== Antikken ===
{{Uddybende|Anatoliens historie}}
[[Fil:Walls of Troy (1).jpg|thumb|left|200px|Del af de legendariske mure om [[Troja]] kendt fra [[den trojanske krig]] (ca. 1200 f.Kr.)]]
Den anatolske halvø (også kaldet [[Lilleasien]]), som omfatter det meste af det moderne Tyrkiet, er et af de områder i verden, hvor der længst har været vedvarende beboelse. Det skyldes beliggenheden ved overgangen mellem Asien og Europa. De tidligste [[Yngre stenalder|neolitiske]] bosættelser som [[Çatalhöyük]] (keramisk stenalder), [[Çayönü]] (fra [[før-keramisk stenalder A]] til keramisk stenalder), [[Nevali Cori]] ([[før-keramisk stenalder B]]), [[Hacilar]] (keramisk stenalder), [[Göbekli Tepe]] (før-keramisk stenalder A) og [[Mersin]] anses for at høre til verdens tidligste bebyggelser<ref name="AnatoliaNeolithic">{{cite journal|url=http://www.canew.org/files/Thissen%20lecture.pdf|title=Time trajectories for the Neolithic of Central Anatolia (''Tidsforløb for yngre stenalder i det centrale Anatolien'')|author=Thissen, Laurens|publisher=CANeW - Central Anatolian Neolithic e-Workshop|format=[[PDF]]|accessdate=2006-12-21|date=2001-11-23}}</ref> Opførelsen af Troja begyndte i yngre stenalder og fortsatte ind i [[jernalderen]]. Gennem den overleverede historie har de anatolske folk talt [[Indoeuropæiske sprog|indoeuropæiske]], [[Arabisk (sprog)|semitiske]] og [[sydkaukasiske sprog]] foruden mange sprog, hvis tilhørsforhold er usikker. Med udgangspunkt i, hvor gamle de indoeuropæiske sprog [[Hittittisk (sprog)|hittittisk]] og [[Luvisk (sprog)|luvisk]] er, har nogle sprogforskere foreslået Anatolien som det hypotetiske centrum, hvorfra de indoeuropæiske sprog er udgået.<ref name="AnatoliaIndoEuropean">{{cite journal|last=Balter|first=Michael|title=Search for the Indo-Europeans: Were Kurgan horsemen or Anatolian farmers responsible for creating and spreading the world's most far-flung language family? (''Eftersøgning af indoeuropæerne: Var de kirgisiske rytter eller de anatolske jordbrugere ansvarlige for at skabe og sprede verdens mest udbredte sprogfamilie?'')|journal=[[Science (journal)|Science]]|volume=303|issue=5662|pages=1323|date=2004-02-27|doi=10.1126/science.303.5662.1323|pmid=14988549}}</ref>
[[Fil:Celsus-Bibliothek2.jpg|thumb|left|200px|[[Celsusbiblioteket]] i [[Efesus]], dateret til 135 e.Kr.]]
 
Det første store rige i området var [[Hittitterne|hittitterriget]] fra det 18. til det 13. århundrede f.Kr. Derefter fik [[frygerne]], som var et andet indoeuropæisk folk magten. Deres kongerige blev ødelagt af [[kimmererne]] i det 7. århundrede f.Kr.<ref name="TroyHittiteEmpirePhrygians">{{cite web|url=http://www.metmuseum.org/toah/ht/03/waa/ht03waa.htm|title=Anatolia and the Caucasus (Asia Minor), 2000 – 1000 B.C. in ''Timeline of Art History.'' (''Anatolien og det kaukasiske Lilleasien, 2000 - 1000 f.Kr. i'' ''Kunsthistorisk tidslinje'') |author=The [[Metropolitan Museum of Art]], [[New York City|New York]]|authorlink=Metropolitan Museum of Art|publisher=New York: The Metropolitan Museum of Art|accessdate=2006-12-21|month=Oktober | year=2000}}</ref> De mægtigste af de stater, som fulgte frygerne, var [[Lydien]], [[Karien]] og [[Lykien]]. Lydierne og lykierne talte sprog, som grundlæggende var indoeuropæiske, men begge sprog havde optaget andre elementer i sig forud for de hittittiske og [[Hellenske civilisation|hellenske]] perioder.
 
Fra omkring 1200 f.Kr var Anatoliens vestkyst befolket af [[Æoler|æolske]] og [[Ioner|ioniske]] [[grækere]]. Hele området erobredes i det 5. og 6. århundrede af det [[Persien|persiske]] [[Achæmenide-dynastiet|Achæmenide-dynasti]] og blev senere vundet af [[Alexander den Store]] i 334 f.Kr.<ref name="PersiansInAsiaMinor">{{cite web|url=http://www.wsu.edu/~dee/GREECE/PERSIAN.HTM|title=Ancient Greece: The Persian Wars (''Antikkens Grækenland: Perserkrigene'')|author=Hooker, Richard|publisher=Washington State University, WA, United States|accessdate=2006-12-22|date=1999-06-06}}</ref> Anatolien opdeltes derpå i et antal små kongedømmer (herunder [[Bithynien]], [[Kappadokien]], [[Pergamon]] og [[Pontus]]), som alle ved midten af første århundrede e.Kr. var blevet underlagt [[Romerriget]].<ref name="AlexanderToRome">{{cite web|url=http://www.metmuseum.org/toah/ht/04/waa/ht04waa.htm|title=Anatolia and the Caucasus (Asia Minor), 1000 B.C. - 1 A.D. in ''Timeline of Art History.'' (''Anatolien og det kaukasiske Lilleasien, 1000 f.Kr. - 1 e.Kr. i'' ''Kunsthistorisk tidslinje'')|author=The Metropolitan Museum of Art, New York|authorlink=Metropolitan Museum of Art|publisher=New York: The Metropolitan Museum of Art|accessdate=2006-12-21|month=Oktober | year=2000}}</ref> I 324 valgte den [[romerske kejsere|romerske kejser]] [[Konstantin den Store]] Byzans som imperiets nye [[hovedstad]] og omdøbte den til [[Nye Rom]] (der senere blev til Konstantinopel og nutidens [[Istanbul]]). Efter det [[Vestromerske rige]]s fald blev byen hovedstad i det [[Østromerske Kejserdømme]].<ref>{{cite web|url=http://depts.washington.edu/silkroad/cities/turkey/istanbul/istanbul.html |title=Constantinople/Istanbul (''Konstantinopel/Istanbul'')|author=Daniel C. Waugh |authorlink= |publisher=University of Washington, Seattle, WA|accessdate=2006-12-26|year=2004}}</ref>
 
=== Tyrkerne og det Osmanniske Rige ===
{{Uddybende|Tyrkisk folkevandring|Det tyrkiske folks historie|Seljuk-imperiet|Osmanniske Rige}}
[[Fil:OttomanEmpireIn1683.png|thumb|left|200px|Det [[Osmanniske Rige]] på sin magts højdepunkt (ca. 1680).]]
[[Fil:Blaue moschee 6minarette.jpg|thumb|250px|[[Sultan Ahmed-moskeen]] (den blå moske) er en af de mest berømte bygninger fra den [[Osmannisk arkitektur|osmanniske arkitektur]].]]
''Huset Selcuk'' var en gren af ''Kınık'' [[Oghuz-tyrker]]ne, som i det 9. århundrede boede i udkanten af [[Abbasider|muslimske verden]] nord for det [[Kaspiske Hav]] og [[Aralsøen]] i Yabghu-[[khan]]dømmet i Oghuz-konføderationen.<ref>{{cite book|title=Al Hind: The Making of the Indo Islamic World, Vol. 1, Early Medieval India and the Expansion of Islam, 7th-11th Centuries (''Al Hind: Skabelsen af den indo-arabiske verden, bind 1, det tidlige middelalderlige Indien og udbredelsen af islam, 7.-11. århundrede'')|first=Andre|last=Wink|publisher=Brill Academic Publishers|location= |year=1990|isbn=90-04-09249-8}}</ref> I det 10. århundrede begyndte seljukkerne at vandre bort fra deres gamle hjemland mod det østlige Anatolien, som efter [[slaget ved Manzikert]] ([[Malazgirt]]) i 1071 efterhånden blev Oghuz-stammernes nye hjemland. Seljukkernes sejr medførte etableringen af det [[Seljukiske sultanat i Rum|anatolske seljuk-sultanat]], som udviklede sig til en selvstændig gren af det større [[Seljuk-imperiet|Seljuk-imperium]], der dækkede dele af [[Centralasien]], [[Iran]], Anatolien og Sydvestasien.<ref>{{cite book|title=The Oxford History of Byzantium (''Oxfords Byzants-historie'')|first=Cyril|last=Mango|publisher=Oxford University Press, USA|location= |year=2002|isbn=0-1981-4098-3}}</ref>
 
I 1243 blev Seljuk-hærene slået af [[Mongoliet|mongolerne]], og imperiets magt smuldrede langsomt. I dets sted udviklede et af de tyrkiske fyrstedømmer styret af [[Osman 1.]] sig til det Osmanniske rige og udfyldte det tomrum, som seljukkernes og østromernes sammenbrud havde efterladt.<ref name="Ottomans">{{cite book|title=The Ottoman Centuries: The Rise and Fall of the Turkish Empire (''De osmanniske århundreder: Det tyrkiske imperiums opstigning og fald'')|first=Patrick|last=Kinross|publisher=Morrow|location= |year=1977|isbn=0-6880-3093-9}}</ref>
 
Det osmanniske imperium havde kulturelle forbindelser til både den østlige og vestlige verden i løbet af sin 623-årige historie. I det 16. og 17. århundrede var det et af verdens politiske magtcentre, som ofte stødte sammen med det [[Tysk-romerske rige]] i sin stadige fremtrængen på landjorden mod [[Centraleuropa]] gennem [[Balkanhalvøen|Balkan]] og den sydlige del af [[den polsk-litauiske realunion]],<ref name=autogeneret1>{{cite book|title=History of the Ottoman Empire and Modern Turkey (''Det osmanniske imperiums og det moderne Tyrkiets historie'')|first=Stanford|last=Jay Shaw|coauthors=Kural Shaw, Ezel|publisher=Cambridge University Press|location= |year=1977|isbn=0-5212-9163-1}}</ref> og sin kontrol af [[Middelhavet]] i samarbejde med styrker fra [[Huset Habsburg|Habsburg i Spanien]], [[Republikken Venedig]] og [[Johanniterordenen|johanitterne]]. Desuden var dets flåde ofte involveret i kamp mod [[Portugal|portugisiske]] flåder i det [[Indiske Ocean]] for at forsvare imperiets monopol på de gamle maritime handelsruter mellem [[Østasien]] og [[Vesteuropa]], som havde oplevet stadig nedgang siden opdagelsen af [[Kap Det Gode Håb]] i 1488.
 
Efter [[Det osmanniske riges tilbagegang|mange års tilbagegang]] trådte det osmanniske imperium i 1914 ind i [[første verdenskrig]] som følge af den [[tysk-osmanniske alliance]] og blev besejret. Efter krigen søgte de sejrende [[Ententemagterne|allierede magter]] [[Opdelingen af det osmanniske rige|at opdele imperiet]] ved [[Sèvres-traktaten]].<ref name="Ottomans" />
 
=== Den tyrkiske republik ===
{{Uddybende|Den tyrkiske republiks historie|Atatürks reformer}}
[[File:MustafaKemalAtaturk_oval.png|thumb|Mustafa Kemal Atatürk.]]
De allieredes [[Besættelsen af Istanbul|besættelse af Istanbul]] og [[besættelsen af İzmir|İzmir]] efter første verdenskrig førte til oprettelsen af den [[tyrkiske nationalbevægelse]].<ref name="Ottoman_Turkey" /> Under ledelse af [[Mustafa Kemal Atatürk|Mustafa Kemal]] [[Pasha]], en militærchef, som havde udmærket sig under [[slaget ved Gallipoli]], indledtes den [[tyrkiske uafhængighedskrig]] med det mål at omgøre bestemmelserne i Sèvres-traktaten.<ref name=autogeneret2>{{cite book|title=Ataturk|first=Andrew|last=Mango|publisher=Overlook|location= |year=2000|isbn=1-5856-7011-1}}</ref> Den 18 september 1922 var besættelseshærene drevet tilbage, og den nye tyrkiske stat oprettedes. Den 1. november afskaffede det [[Tyrkiets parlament|nydannede parlament]] formelt [[sultanat]]et og afsluttede dermed 623 års osmannisk styre. [[Lausanne-traktaten]] fra 24. juli 1923 førte til international anerkendelse af den nydannede "tyrkiske republik" som efterfølger for det osmanniske rige, og republikken proklameredes officielt den 29. oktober 1923 i landets nye hovedstad, [[Ankara]].<ref name="Ottoman_Turkey" />
 
Mustafa Kemal blev republikkens første [[Tyrkiets præsidenter|præsident]] og gennemførte som sådan mange [[Atatürks reformer|gennemgribende reformer]] med det formål at grundlægge en ny verdslig republik på resterne af den osmanniske fortid.<ref name="Ottoman_Turkey" /> I henhold til loven om efternavne gav det tyrkiske parlament i 1934 Mustafa Kemal det hædrende navn "Atatürk" (''tyrkernes fader'').<ref name="Atatürk" />
 
Tyrkiet trådte ind i [[anden verdenskrig]] på [[de allierede]]s side den 23. februar 1945 som en ceremoniel gestus og blev medlem af de [[Forenede Nationer]] i 1945.<ref name="Turkey_UN">{{cite web|url=http://www.un.org/Overview/growth.htm |title=Growth in United Nations membership (1945–2005) (''Vækst i medlemskab af FN (1945-2005)'')|publisher=United Nations|accessdate=2006-10-30|date=[[2006-07-03]]}}</ref> [[Grækenland]]s vanskeligheder med at nedkæmpe en [[Græske borgerkrig|kommunistisk opstand]] førte sammen med krav fra [[Sovjetunionen]] om militærbaser i de [[tyrkiske stræder]] til, at USA fremsatte [[Truman-doktrinen]] i 1947. Den fremlagde Amerikas hensigt om at garantere Tyrkiet og Grækenlands sikkerhed og resulterede i omfattende militær og økonomisk hjælp fra USA.<ref name="Truman Doctrine">{{cite book|title=Outposts and Allies: U.S. Army Logistics in the Cold War, 1945–1953 (''Udposter og allierede: US Armys støtte under den [[kolde krig]], 1945-1953'')|first=James A.|last=Huston|publisher=Susquehanna University Press|location= |year=1988|isbn=0-9416-6484-8|url=http://books.google.com/books?vid=ISBN0941664848&id=ID4E3Lm8TsgC&pg=PA198&lpg=PA198&ots=Yg9KqG871J&dq=turkey+cold+war&sig=d5Xry3n-9lmlUZTnM6tpFBBtxOQ#PPA177,M1}}</ref>
 
Efter at have deltaget i [[Koreakrigen]] som en del af FN-styrken trådte Tyrkiet ind i [[NATO]] i 1952 og blev et bolværk mod sovjetisk fremtrængen i [[Middelhavsområdet]]. På [[Cypern]] førte et tiår med [[Cypriotiske borgerkrig|omfattende voldshandlinger]] og det [[græske militærkup i juli 1974]], som væltede præsidenten, [[ærkebiskop Makarios]], og indsatte [[Nikos Sampson]] som [[diktator]], til en [[Tyrkiets invasion af Cypern|tyrkisk militær indgriben]] i 1974. Ni år senere oprettedes [[Den Tyrkiske Republik Nordcypern]] (TRNC), som imidlertid kun er anerkendt af Tyrkiet.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/1021835.stm |title=Timeline: Cyprus (''Tidslinje: Cypern'')|author= |authorlink= |work=British Broadcasting Corporation|accessdate=2006-12-25|date=2006-12-12}}</ref>
 
Indtil 1945 havde Tyrkiet [[etpartistat|etpartistyre]], og i de følgende tiår med flere partier var der ofte store interne spændinger. Især i 1960'erne og i 1980'erne var der politisk ustablilitet, som førte til et antal [[militærkup]], i [[Militærkuppet i Tyrkiet i 1960|i 1960]], [[Militærkuppet i Tyrkiet i 1971|i1971]], [[Militærkuppet i Tyrkiet i 1980|i 1980]] og [[Militærkuppet i Tyrkiet i 1997|i 1997]].<ref name="TRPoliticsandMilitary">{{cite book|title=Turkish Politics and the Military (''Tyrkisk politik og militæret'')|first=William Mathew|last=Hale|publisher=Routledge, UK|year=1994|isbn=0-4150-2455-2}}</ref> Liberaliseringen af den tyrkiske økonomi, som begyndte i 1980'erne ændrede landets politiske landskab og gav skiftende perioder med høj vækst afløst af økonomiske kriser.<ref name="80sLiberalization" />
 
== Politik ==
Tyrkiet er et [[parlamentarisk system|parlamentarisk]] [[repræsentativt demokrati]]. Siden grundlæggelsen af republikken i 1923 har Tyrkiet udviklet en stærk tradition for [[sekulær stat|sekularisme]].<ref name="TR_Secularism">{{cite book|title=Religion and Politics in Turkey|first=Ali|last=Çarkoǧlu|publisher=Routledge, UK|year=2004|isbn=0-4153-4831-5|url=http://books.google.com/books?vid=ISBN0415348315&id=t5G_zw9exMQC&pg=PP1&lpg=PP1&ots=nBltWxHPjd&dq=Religion+in+Turkey&sig=gLF9WOvOo0qZO5iwyUQSUc26Ya0#PPA28,M1 }}</ref> [[Tyrkiets forfatning]] sætter de juridiske rammer for landet. Den udstikker hovedprincipperne for regeringen og etablerer Tyrkiet som en centraliseret enhedsstat.
 
<!--Kilden i slutningen af dette afsnit er for hele afsnittet-->
[[Statsoverhoved]]et er [[Tyrkiets præsidenter|Præsidenten for Republikken]], hvis rolle stort set kun er ceremoniel. Desuden skal præsidenten ifølge forfatningen være upartisk dvs. uafhængig og ikke-medlem af et politisk parti, da præsidenten skal repræsentere selve staten og dens essens, og ikke være et udtryk for et bestemt ideologisk ståsted eller en bestem politisk retning. Præsidenten vælges for fem år eller syv år (dette er stadig til dels uklart, men diskuteres og behandles p.t. i Tyrkiet), præsidenten vælges af [[Tyrkiets parlament|parlamentet]] ved direkte valg og kandidaten kan i princippet være hvilken som helst person. Den forrige præsident, [[Ahmet Necdet Sezer]], blev valgt [[16. maj]] [[2000]] efter at have været præsident for [[forfatningsdomstolen i Tyrkiet]]. Han blev fulgt [[28. august]] [[2007]] af [[Abdullah Gül]], som er tidligere udenrigsminister og medlem af regeringspartiet AKP, som han var med til at stifte.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/6966216.stm |title=Turks elect ex-Islamist president |first= |last= |work=BBC|accessdate=2007-08-28|date=[[2007-11-02]]}}</ref> [[Udøvende (regering)|Den udøvende magt]] varetages af [[Tyrkiets premierministre|premierministeren]] og [[Tyrkiets ministerråd]], der udgør regeringen, mens den [[lovgivende magt]] ligger hos det et-kamrede parlament, [[Tyrkiets nationalforsamling]]. Den [[dømmende magt]] er uafhængig af den udøvende og den lovgivende, og forfatningsdomstolen har ansvaret for at sørge for, at landets [[Tyrkiets retssystem|love og dekreter]] er i overensstemmelse med forfatningen. [[Tyrkiets statsråd]] er den sidste udvej for administrative sager, mens [[Tyrkiets højesteret]] er sidste instans i alle andre tilfælde.<ref name="TR_Constit">{{cite web|url=http://www.byegm.gov.tr/mevzuat/anayasa/anayasa-ing.htm|title=Turkish Constitution|author=Turkish Directorate General of Press and Information|publisher=Turkish Prime Minister's Office|accessdate=2006-12-16|date=[[2001-10-17]]}}</ref>
 
Premierministeren vælges af parlamentet ved afstemning om tillid til hans regering, og han er normalt leder af det [[politiske partier i Tyrkiet|parti]], der har flest stemmer i parlamentet. Den nuværende premierminister er den tidligere borgmester for İstanbul, [[Recep Tayyip Erdoğan]], hvis konservative [[AKP]]-parti vandt absolut flertal af parlamentssæderne ved [[Valg i Tyrkiet, 2002|valget i 2002]], der blev udskrevet i efterdønningerne af den økonomiske krise i 2001, og hvor 79 % af de stemmeberettigede stemte.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/2392717.stm |title=Turkey's old guard routed in elections|work=BBC|accessdate=2006-12-14|date=[[2002-11-04]]}}</ref><ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/1833730.stm |title=Analysis: Turkey's year of crisis|first=James|last=Arnold|work=BBC|accessdate=2006-12-14|date=[[2002-02-21]]}}</ref> Ved [[valg i Tyrkiet, 2007|valget i 2007]] vandt AKP 46,6 % af stemmer og kunne forsvare sin majoritet i parlamentet.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/6910444.stm |title=Turkey re-elects governing party |first= |last= |work=BBC|accessdate=2007-11-02|date=[[2007-07-22]]}}</ref> Hverken premierministeren eller ministrene behøver at være medlemmer af parlamentet, men i de fleste tilfælde er de (en notabel undtagelse var [[Kemal Derviş]], viceminister med ansvar for økonomi, efter den finansielle krise i 2001;<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/2184663.stm |title=Profile: Kemal Derviş|work=BBC|accessdate=2006-12-14|date=[[2002-08-12]]}}</ref> han er nu præsident for [[FNs Udviklingsprogram]]).<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/4489627.stm |title=UN post for Turkish ex-minister|work=BBC|accessdate=2006-12-14|date=[[2005-04-27]]}}</ref>
 
Der har været [[almindelig stemmeret]] for begge køn i Tyrkiet siden 1933, og alle tyrkiske statsborgere der er fyldt 18 år har stemmeret. Pr. 2004 var der 50 registrerede [[politiske partier i Tyrkiet|politiske partier i landet]], hvis ideologier strækker sig fra det [[yderste venstre]] til det [[yderste højre]].<ref name="BYEGM_TrPolSys">{{cite web|url=http://www.byegm.gov.tr/REFERENCES/Structure.htm |title=Political Structure of Turkey|author=Turkish Directorate General of Press and Information|publisher=Turkish Prime Minister's Office|accessdate=2006-12-14|date=[[2004-08-24]]}}</ref> Forfatningsdomstolen kan fratage statstilskuddet til politiske partier, der dømmes anti-sekulære eller [[separatisme|separatistiske]] – eller den kan forbyde partiet.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/1466160.stm|title=Euro court backs Turkey Islamist ban|work=BBC|accessdate=2006-12-14|date=[[2001-07-31]]}}</ref><ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/2850601.stm |title=Turkey's Kurd party ban criticised|work=BBC|accessdate=2006-12-14|date=[[2003-03-14]]}}</ref>
<!--Den første kilde i afsnittet er for alle sætningerne før den-->
Der er 550 medlemmer af parlamentet, og de er valgt for en firårig periode ved et [[forholdstalsvalg med partilister]] fra 85 valgdistrikter, der repræsenterer de 81 administrative [[Tyrkiets provinser|provinser]] (İstanbul er delt i tre valgdistrikter, mens Ankara og [[İzmir]] er delt i to på grund af deres store befolkninger). For at undgå et ikke-beslutningsdygtigt parlament og en overdreven politisk fragmentering, er det kun partier, der vinder over 10 % af stemmer ved et valg, der kan komme i parlamentet.<ref name="BYEGM_TrPolSys" /> Som et resultat af denne regel, kom der i 2007 tre partier ind i parlamentet (to i 2002).<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/2399665.stm |title=Turkey leaps into the unknown|first=Roger|last=Hardy|work=BBC|accessdate=2006-12-14|date=[[2002-11-04]]}}</ref><ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/6912052.stm |title=Turkey awaits AKP's next step |first=Sarah|last=Rainsford|work=BBC|accessdate=2007-07-23|date=[[2007-11-02]]}}</ref> På grund af et system af alliancer og uafhængige kandidaturer er der dog reelt repræsenteret syv partier i parlamentet. Uafhængige kandidater kan godt stille op, de skal dog vinde 10 % af stemmerne i deres valgkreds for at opnå indvalg.<ref name="BYEGM_TrPolSys" />
 
=== Udenrigspolitik ===
[[Fil:Roosevelt Inonu Churchill.jpg|thumb|240px|[[Franklin D. Roosevelt|Roosevelt]], [[İsmet İnönü|İnönü]] og [[Winston Churchill|Churchill]] ved den [[anden Cairo-konference]] 4.-6. december 1943]]
Tyrkiet er en stiftende medlem af [[FN]] (1945), [[OECD]] (1961), [[Organization of the Islamic Conference|OIC]] (1969), [[OSCE]] (1973), [[Economic Cooperation Organization|ECO]] (1985), [[BSEC]] (1992) og [[G20]] (1999). [[17. oktober]] [[2008]] modtog Tyrkiet stemmer fra 151 lande og blev valgt ind som et ikke-permanent medlem af [[FN's sikkerhedsråd]] på vegne af [[WEOG]]-gruppen, sammen med [[Østrig]], der modtog 132 stemmer.<ref name="Hürriyet UN Security">[http://hurarsiv.hurriyet.com.tr/goster/haber.aspx?id=10149253&tarih=2008-10-17 Hürriyet: Türkiye'nin üyeliği kabul edildi (2008-10-17)]</ref> Tyrkiets medlemskab af rådet begyndte 1. januar 2009.<ref name="Hürriyet UN Security"/> Tyrkiet har tidligere været medlem af FN's sikkerhedsråd i 1951-1952, 1954-1955 og 1961.<ref name="Hürriyet UN Security"/>
 
På linje med sin traditionelle vestlige orientering har forbindelsen med [[Europa]] altid været en central del af Tyrkiets udenrigspolitik. Tyrkiet blev et stiftende medlem af [[Europarådet]] i 1949, anmodede om associeret medlemskab af [[EEC]] (forgænger for [[EU]]) i 1959 og blev et [[Ankaraaftalen|associeret medlem]] i 1963. Efter årtiers politiske forhandlinger anmodede Tyrkiet om fuldt medlemskab i EEC i 1987, blev associeret medlem af [[Vestunionen]] i 1992, opnåede en [[Toldunionen mellem EU og Tyrkiet|toldunion]] med EU i 1995 og har officielt påbegyndt [[Indlemmelse af Tyrkiet i EU|formelle forhandlinger om fuldt medlemskab]] i EU 3. oktober 2005.<ref name="TR_EUChrono">{{cite web|url=http://web.archive.org/web/20070515022203/http://www.abgs.gov.tr/en/tur-eu_relations_dosyalar/chronology.htm|title=Chronology of Turkey-EU relations|publisher=Turkish Secretariat of European Union Affairs|accessdate=2006-10-30}}</ref> Den generelle opfattelse er, at indlemmelsesprocessen vil tage mindst 15 år på grund af Tyrkiets størrelse og stor uenighed på visse områder.<ref>{{cite web|url=http://ec.europa.eu/commission_barroso/president/pdf/interview_20061015_en.pdf|title=Interview with European Commission President Jose Manuel Barroso on BBC Sunday AM|publisher=[[European Commission]]|format=PDF|accessdate=2006-12-17|date=[[2006-10-15]]}}</ref> Blandt disse uenigheder kan nævnes tvisten med EU-medlemmet [[Republikken Cypern]] omkring Tyrkiets militære intervention i 1974 for at forhindre øens [[Enosis|annektering til Grækenland]]. Siden da har Tyrkiet ikke anerkendt den essentielt græsk-cypriotiske Republikken Cypern som den eneste autoritet på landet, men støtter i stedet det tyrkisk-cypriotiske samfund i form af de facto-republikken ''[[Den Tyrkiske Republik Nordcypern]].<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/6170749.stm |title=Turkey's EU membership bid stalls|first=Mark|last=Mardell|authorlink=Mark Mardell|work=BBC|accessdate=2006-12-17|date=[[2006-12-11]]}}</ref>
 
Det andet definerende aspekt af Tyrkiets udenrigsforhold har været landets bånd med USA. Baseret på den fælles trussel fra [[Sovjetunionen]] gik Tyrkiet ind i [[NATO]] i 1952 for at sikre tætte bilaterale relationer med Washington under Den [[Kolde Krig]]. I tiden efter Den Kolde Krig er Tyrkiets geostrategiske vigtighed skiftet til nærheden til [[Mellemøsten]], [[Kaukasus]] og [[Balkanhalvøen|Balkan]]. Ud over at have en vigtig [[Incirlik Air Base|NATO-luftbase]] nær Syrien og Irak, som USA bruger til operationer i området, har Tyrkiets status som et sekulært demokrati og positive relationer med [[Israel]] gjort Ankara til en vigtig allieret for Washington. Til gengæld har Tyrkiet nydt godt af USA's politiske, økonomiske og diplomatiske støtte, blandt andet i nøglesituationer som landets bud for medlemskab i EU.
 
Siden de sene 1980'ere er Tyrkiet i stigende grad begyndt at samarbejde med de førende økonomier i [[Østasien]], specielt [[Japan]] og [[Sydkorea]], om en lang række industrisektorer; lige fra samarbejdet om produktionen af biler og andet transportudstyr, som højhastighedstogsæt, til elektroniske varer, husholdsapparater, byggematerialer og militærudstyr.
 
De tyrkiske staters uafhængighed fra Sovjetunionen, med hvilke Tyrkiet deler en fælles kulturel og lingvistisk arv, tillod Tyrkiet at udvide sine økonomiske og politiske relationer dybt ind i [[Centralasien]].<ref>{{cite book|title=Turkish Foreign Policy In Post Cold War Era|first=Idris|last=Bal|publisher=Universal Publishers|location= |year=2004|isbn=1-5811-2423-6|url=http://books.google.com/books?vid=ISBN1581124236&id=vDzjkrTDKjYC&pg=PP1&lpg=PP1&ots=5PdqmRoyEn&dq=turkey+cold+war&sig=XoCrRT0pN70sZn6zvtnpdBF0HWw#PRA1-PA291,M1 }}</ref> Det mest iøjnefaldende af disse forhold førte til opførelsen af en flere milliarder dollars dyr olie- og gasrørledning fra Baku i [[Aserbajdsjan]] til Ceyhans havn i Tyrkiet. [[Baku-Tbilisi-Ceyhan-olierørledningen]], som den kaldes, har været en del af Tyrkiets udenrigsstrategi, der går ud på at blive energileverandør til Vesten. Dog er Tyrkiets grænse mod Armenien, en stat i Kaukasus, lukket som følge af landets besættelse af Azeri-territoriet under [[Nagorno-Karabakh-krigen]].<ref>[http://www.state.gov/g/drl/rls/hrrpt/2006/78799.htm U.S. Department of State: Country Report on Human Rights Practices in Armenia: Respect for Human Rights. Section 1, a.]</ref> Relationerne med Armenien er blevet yderligere anstrengt af kontroversen omkring af tvangsdeportationerne og de følgende dødsfald af hundredetusinder af armenere i det Osmanniske Riges sidste dage – en begivenhed der af flere lande og historikere kaldes det [[armenske folkemord]]. Tyrkiet afviser begrebet [[folkemord]] og argumenterer i stedet for, at dødsfaldene var resultater af sygdom, sult og stammekonflikter.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/nolpda/ukfs_news/hi/newsid_6045000/6045182.stm |title=Q&A Armenian 'genocide'|work=BBC|accessdate=2006-12-29|date=[[2006-10-12]]}}</ref>
 
=== Militær ===
[[Fil:Turkish F-16.png|alt=|thumb|En [[F-16 Fighting Falcon|F-16]]-jager fra Tyrkiets luftvåben bliver [[lufttankning|lufttanket]].]]
[[Tyrkiets militær]] består af [[Tyrkiets hær|hæren]], [[Tyrkiets flåde|flåden]] og [[Tyrkiets luftvåben|luftvåbenet]]. [[Tyrkiets gendarmeri|Gendarmeriet]] og [[Tyrkiets kystvagt|kystvagten]] opererer som dele af indenrigsministeriet i fredstid, selvom de er underordnet henholdsvis hær- og flådekommandoen i krigstid, i hvilken de både har politi- og militærfunktioner.<ref name="TSK_Organisation">{{cite web|url=http://www.tsk.mil.tr/eng/genel_konular/savunmaorganizasyonu.htm |title=Turkish Armed Forces Defense Organization|author=Turkish General Staff|authorlink=Turkish Armed Forces|publisher=Turkish Armed Forces|accessdate=2006-12-15|year=2006}}</ref>
 
Tyrkiets militær er den næststørste stående [[væbnet styrke|væbnede styrke]] i [[NATO]], næst efter [[USA's militær]], med sammenlagt 1.043.550 personer i uniform i sine fem grene.<ref name="Economist">Economist Intelligence Unit:Turkey, p.23 (2005)</ref> Enhver egnet mandlig tyrkisk statsborger, der ikke på andre måder er forhindret, skal tjene i militæret i perioder varierende fra tre uger til femten måneder, afhængig af uddannelse og jobplacering.<ref>{{cite web|url=http://www.unhcr.org/home/RSDCOI/3c1622484.pdf |title=Turkey/Military service|author=United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR), Directorate for Movements of Persons, Migration and Consular Affairs - Asylum and Migration Division|authorlink=United Nations High Commissioner for Refugees|publisher=UNHCR|format=PDF|accessdate=2006-12-27|month=July | year=2001}}</ref> Tyrkiet accepterer ikke modstand af samvittighedsmæssige årsager, og tilbyder ikke et civilt alternativ til militærtjeneste.<ref>[http://www.ebco-beoc.eu/ EBCO – European Bureau for Conscientious Objection<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
I 1998 annoncerede Tyrkiet et moderniseringsprogram til en værdi af 160 milliarder dollars over en tyveårig periode fordelt over forskellige projekter som [[kampvogn]]e, [[jagerfly]], [[helikopter]]e, [[ubåd]]e, [[krigsskib]]e og [[stormgevær]]er.<ref>Economist Intelligence Unit:Turkey, p.22 (2005)</ref> Tyrkiet er også en niveau 3-bidragsyder til [[F-35 Lightning II|Joint Strike Fighter]] (JSF)-programmet, hvormed de har mulighed for at udvikle og udøve indflydelse på skabelsen af den næste generation af jagerfly.<ref>{{cite web|url=http://www.defenselink.mil/Releases/Release.aspx?ReleaseID=3417 |title=DoD, Turkey sign Joint Strike Fighter Agreement|author=US Department of Defense|authorlink=US Department of Defense|publisher=US Department of Defense|accessdate=2006-12-27|date=2002-07-11}}</ref>
 
Tyrkiet har haft styrker i internationale missioner under FN og NATO siden 1950, blandt andet [[fredsbevarende mission]]er i [[Somalia]] og det tidligere [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]], ligesom man gav støtte til koalitionsstyrkerne i [[Golfkrigen]]. Tyrkiet har 36.000 soldater i [[Den Tyrkiske Republik Nordcypern]] og har udsendte tropper i [[Afghanistan]] som en del af [[Krigen i Afghanistan (2001-nutid)|USA's stabiliseringsstyrke]] og den FN-autoriserede, NATO-ledte [[International Security Assistance Force|ISAF-styrke]] siden 2001.<ref name="Economist"/><ref>{{cite web|url=http://www.tsk.mil.tr/eng/uluslararasi/isaf_int/tarihce.htm |title=Brief History of ISAF|author=Turkish General Staff|authorlink=Turkish Armed Forces|publisher=Turkish Armed Forces|accessdate=2006-12-16|year=2006}}</ref> I 2006 udsendte den tyrkiske regering en fredsbevarende styrke bestående af patruljebåde og omkring 700 soldater som en del af den udvidede [[United Nations Interim Force in Lebanon]] (UNIFIL)-styrke i efterdønningerne af [[Libanonkrigen 2006]].<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/6069126.stm |title=Turkish troops arrive in Lebanon|author= |authorlink= |work=British Broadcasting Corporation|accessdate=2006-12-14|date=2006-10-20}}</ref>
 
[[Chefen for den tyrkiske generalstab]] udnævnes af præsidenten og er ansvarlig over for premierministeren. Ministerrådet er ansvarligt over for parlamentet i nationale sikkerhedsspørgsmål og den tilsvarende forberedelse af forsvar af landet. Dog er det kun parlamentet, der kan erklære krig og udsende de væbnede styrker til andre lande, eller tillade udenlandske styrker at være udstationeret i Tyrkiet.<ref name="TSK_Organisation" /> Den faktiske leder af de væbnede styrker er Chefen for Generalstaben [[İlker Başbuğ|General İlker Başbuğ]], der efterfulgte General [[Yaşar Büyükanıt]] [[30. august]] [[2008]].<ref>{{cite news|url=http://www.turkishdailynews.com.tr/article.php?enewsid=111807 |title=Introducing General İlker Başbuğ |author= |authorlink= |work=Turkish Daily News|accessdate=2008-08-15|date=2008-08-06}}</ref>
 
Med licens fra USA kan Tyrkiet også producere Amerikanske [[f-16 jagerfly]]. TAI har i alt bygget 278 f-16 jagerfly, men 46 af dem er blevet solgt til Egypten i år 1999. Efter JSF programmet er fuldført, kan Tyrkiet selv producere Lockeed Martins F-35 Lighting II jagerfly{{kilde mangler|dato=Uge 2, 2011}}.
 
I mere end 40 år under den kolde krig har Tyskland, Belgien, Holland og Tyrkiet været i besiddelse af Amerikanske atomvåben.
Der ligger omkring 90 Amerikanske atombomber i Incirlik flyvestation (Sydtyrkiet), ca. 40 ud af de 90 atomvåben har USA givet styringen til Tyrkiet. Men dette er ikke officielt endnu {{kilde mangler|dato=Uge 2, 2011}}.
 
== Administrativ inddeling ==
Tyrkiets [[hovedstad]] er [[Ankara]], og landets administration er inddelt i 81 provinser. Provinserne indgår i syv [[Tyrkiets regioner|regioner]], der benyttes til [[folketælling]]er, men ellers ikke repræsenterer en administrativ struktur. Hver provins er underinddelt i distrikter, som der i alt findes 923 af.
 
Provinserne bærer normalt det samme navn som deres provinshovedstæder, også kaldet centraldistriktet. Undtagelser fra dette er provinserne [[Hatay-provinsen|Hatay]] (hovedstad: [[Antakya]], [[Kocaeli-provinsen|Kocaeli]] (hovedstad: [[İzmit]]) og [[Sakarya-provinsen|Sakarya]] (hovedstad: [[Adapazarı]]). Provinserne med de største befolkninger er [[İstanbul]] (12 millioner), [[Ankara-provinsen|Ankara]] (4,4 millioner), [[İzmir-provinsen|İzmir]] (3,7 millioner), [[Bursa-provinsen|Bursa]] (2,4 millioner), [[Adana-provinsen|Adana]] (2,0 millioner) og [[Konya-provinsen|Konya]] (1,9 millioner).
 
Den største by er den præ-republikanske hovedstad [[Istanbul]], der er landets finansielle, økonomiske og kulturelle centrum.<ref name="USLC_TRGeo" /> Blandt andre vigtige byer kan nævnes [[İzmir]], [[Bursa, Tyrkiet|Bursa]], [[Adana]], [[Trabzon]], [[Malatya]], [[Gaziantep]], [[Erzurum]], [[Kayseri]], [[Kocaeli]], [[Konya]], [[Mersin]], [[Eskişehir]], [[Diyarbakır]], [[Antalya]] og [[Samsun]]. Det er anslået at 70,5 % af Tyrkiets befolkning bor i bycentre.<ref>{{cite web|author=Turkish Statistical Institute|authorlink=Turkish Statistical Institute|publisher=Turkish Statistical Institute|url=http://www.turkstat.gov.tr/PreHaberBultenleri.do?id=3894 |title=2007 Census, population living in cities |accessdate=2008-01-21|year=2008}}</ref> I alt findes der 18 provinser med befolkninger på over 1 million, mens 21 provinser har befolkninger mellem en million og 500.000 indbyggere. Kun to provinser har befolkninger på under 100.000.
 
== Geografi ==
{{uddybende|Tyrkiets geografi}}
Tyrkiet er et [[transkontinentalt land|transkontinentalt]]<ref>{{cite web |url=http://www.sabanciuniv.edu/socrates/ects/go.php?page=turkey_geography |title=Geography of Turkey|author=Sabancı University|publisher=Sabancı University|accessdate=2006-12-13|year=2005}}</ref> [[Eurasien|eurasisk]] [[stat|land]]. Det [[Asien|asiatiske]] Tyrkiet (der i store træk udgøres af [[Anatolien]]), der omfatter 97% af landet, er delt fra det [[Europa|europæiske]] Tyrkiet af [[Bosporus]], [[Marmarahavet]] og [[Dardanellerne]] (der tilsammen udgør en vandforbindelse mellem [[Sortehavet]] og [[Middelhavet]]). Det [[europæisk Tyrkiet|europæiske Tyrkiet]] (det østlige [[Thrakien]] eller [[Rumelien]] på [[Balkanhalvøen]]) udgør 3 % af landet.<ref>[http://www.turkishodyssey.com/turkey/turkey.htm Turkish Odyssey: Turkey]</ref>
 
Tyrkiets territorium er mere end 1600 km langt og 800 km bredt med en nærmest rektangulær form.<ref name="USLC_TRGeo">{{cite web|url=http://countrystudies.us/turkey/18.htm |title=Geography of Turkey|author=US Library of Congress|authorlink=US Library of Congress|publisher=US Library of Congress|accessdate=2006-12-13|date=}}</ref> Tyrkiets område, inklusiv søer, udgør 783.562<ref>[http://unstats.un.org/unsd/demographic/products/dyb/DYB2004/Table03.pdf UN Demographic Yearbook, accessed April 16, 2007]</ref> [[kvadratkilometer]], af hvilke 755.688 kvadratkilometer ligger i [[Sydvestasien]] og 23.764 kvadratkilometer ligger i [[Europa]].<ref name="USLC_TRGeo" /> Tyrkiets område gør det til verdens [[Verdens lande|37. største]] land, og er omtrent samme størrelse som det [[Frankrig|europæiske Frankrig]] og det [[Forenede Kongerige]] lagt sammen. Tyrkiet omkranses af have på tre sider: det [[Ægæiske Hav]] mod vest, det [[Sorte Hav]] mod nord og [[Middelhavet]] mod syd. Tyrkiet indeholder også [[Marmarahavet]] mod nordvest.<ref name="TRGeo_TRMinistryTourism" />
 
[[Fil:Oludeniz.jpg|thumb|left|200px|[[Ölüdeniz]]stranden nær [[Fethiye]] på den [[tyrkiske riviera]]]]
 
Den europæiske del af Tyrkiet, mod nordvest, er det [[østlige Thrakien]], der udgør grænsen mellem Tyrkiet og både Grækenland og Bulgarien. Den asiatiske del af landet, [[Anatolien]] (også kaldet Lilleasien), består af et højt centralt plateau med smalle sletter ved kysterne mellem [[Köroğlu]]bjergkæden og den østlige Sortehavsbjergkæde mod nord og [[Taurusbjergene]] mod syd. Det østlige Tyrkiet har et mere bjergrigt landskab og er hjem for kilderne til blandt andet [[Eufrat]], [[Tigris]] og [[Arasfloden]], og indeholder [[Vansøen]] og [[Ararats bjerg]], Tyrkiets højeste punkt med sine 5.165 meter [[OHO|over havets overflade]].<ref name="TRGeo_TRMinistryTourism" /><ref>{{cite web|url=http://earthobservatory.nasa.gov/Newsroom/NewImages/images.php3?img_id=4996 |title=Mount Ararat (Ağrı Dağı), Turkey|author=NASA - Earth Observatory|authorlink=NASA|publisher=NASA|accessdate=2006-12-27|year=2001}}</ref>
 
Tyrkiet er geografisk inddelt i syv regioner: [[Marmararegionen]], den [[Ægæiske region]], [[Sortehavsregionen]], den [[Centralanatoliske region]], den [[Østanatoliske region]], den [[Sydøstanatoliske region]] og [[Middelhavsregionen]]. Det ujævne nordlige anatoliske terræn, der løber langs det Sorte Hav, udgør et langt, smalt bælte. regionen udgør omkring en sjettedel af Tyrkiets areal. Ligesom den generelle trend bliver det indenlandske anatoliske plateau mere og mere ujævnt jo længere man kommer mod øst.<ref name="TRGeo_TRMinistryTourism">{{cite web|url=http://www.turizm.net/turkey/info/geography.html |title=Geography of Turkey|author=Turkish Ministry of Tourism|authorlink= |publisher=Turkish Ministry of Tourism|accessdate=2006-12-13|year=2005}}</ref>
 
[[Fil:NEO ararat big.jpg|thumb|200px|[[Ararats bjerg]] er Tyrkiets højeste punkt med sine 5.165 meter]]
 
Tyrkiets varierede landskab er et produkt af komplekse jordbevægelser, der har formet regionen i tusinder af år, og som stadig manifesterer sig rimelig ofte gennem [[jordskælv]] og gennem lejlighedsvise [[vulkan]]udbrud. Bosporus og Dardanellerne skylder deres eksistens til nogle [[forkastningszone]]r, der løber gennem Tyrkiet, og som ledte til dannelsen af det Sorte Hav. Der løber en jordskælvsforkastningszone gennem det nordlige af landet fra øst til vest. Denne zone forårsagede [[İzmit-jordskælvet 1999|et større jordskælv]] i 1999.<ref>{{cite web|url=http://www.usc.edu/dept/civil_eng/structural_lab/eq-rp/seismicity.html |title=Brief Seismic History of Turkey|author= |authorlink= |publisher=University of South California, Department of Civil Engineering|accessdate=2006-12-26|date=}}</ref>
 
Tyrkiets kystregioner mod Middelhavet har et [[tempereret]] [[Middelhavsklima]] med varme, tørre somre og milde, våde og kolde vintre. Omstændighederne kan være meget hårdere i de meget tørre indenlandsregioner. Bjerge tæt på kysten forhindrer Middelhavets indflydelse i disse indenlandsregioner og giver det centrale Anatoliske Plateau et [[kontinentalklima]] med store forskelle på årstider. Vintrene på plateauet er specielt hårde. Temperaturer på −30 [[Celsius|°C]] til −40&nbsp;°C kan forekomme i bjergregionerne mod øst, og sne kan ligge på jorden 120 dage om året. Mod vest ligger den gennemsnitlige vintertemperatur på under 1&nbsp;°C. Somrene er varme og tørre med temperaturer generelt over 30&nbsp;°C om dagen. Den gennemsnitlige årlige nedbør ligger på omkring 400 millimeter, mens den faktiske mængde bestemmes af regionernes elevation. Den mest tørre region er Konyasletten og Malatyasletten, hvor det årlige regnland ofte ligger på under 300 millimeter. Maj er normalt den vådeste måned, mens juli og august er de mest tørre.<ref>{{cite web|url=http://www.meteor.gov.tr/2006/english/eng-climateofturkey.aspx |title=Climate of Turkey|author=Turkish State Meteorological Service|authorlink=Turkish State Meteorological Service|publisher=Turkish State Meteorological Service|accessdate=2006-12-27|year=2006}}</ref>
 
== Økonomi ==
{{Uddybende|Tyrkiets økonomi}}
 
Tyrkiet er et af de lande, der var med til at grundlægge [[OECD]] og [[G20]]. Tyrkiet har gennem det meste af sin historie haft en kvasi-[[etatisme|etatistisk]] tilgang til økonomien med central [[budget]]lægning og statslige restriktioner for deltagelse i den private sektor, udenlandshandel og [[direkte udenlands investering]]. Dog begyndte Tyrkiet en række reformer i 1980'erne på initiativ af premierministeren [[Turgut Özal]]. Disse reformer var rettet mod at skifte økonomien væk fra det etatistiske, isolerede system til en model, der var baseret på en privat sektor og [[markedsøkonomi]].<ref name="80sLiberalization">{{cite book|title=Economics and Politics of Turkish Liberalization|first=Tevfik F.|last=Nas|publisher=Lehigh University Press|location= |year=1992|isbn=0-9342-2319-X}}</ref> Reformerne lagde grunden til stor vækst, men denne vækst blev afbrudt af perioder med stærk [[recession]] og finansielle kriser i 1994, 1999 (efter jordskælvet det år),<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/422653.stm |title=Turkish quake hits shaky economy|author= |authorlink= |work=British Broadcasting Corporation|accessdate=2006-12-12|date=17. august 1999}}</ref> og 2001,<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/1800869.stm |title='Worst over' for Turkey|author= |authorlink= |work=British Broadcasting Corporation|accessdate=12. december 2006|date=4. februar 2002}}</ref> resulterende i en gennemsnitlig vækst i [[BNP]] på 4% per år mellem 1981 og 2003.<ref>{{cite web|url=http://siteresources.worldbank.org/INTTURKEY/Resources/361616-1144320150009/Labor_C2.pdf |title=Turkey Labor Market Study|author=World Bank|authorlink=World Bank|publisher=World Bank|format=PDF|accessdate=10. december 2006|year=2005}}</ref> Mangel på opfølgende reformer kombineret med et stort og voksende [[underskud]] i den [[offentlige sektor]] og vidtgående [[korruption]] resulterede i høj [[inflation]], en svag [[bank]]sektor og store [[makroøkomi]]ske svingninger.<ref>{{cite book|title=OECD Reviews of Regulatory Reform - Turkey: crucial support for economic recovery : 2002|first=Organisation for Economic Co-operation and Development|last= |publisher=Organisation for Economic Co-operation and Development|location= |year=2002|isbn=92-64-19808-3|url=http://books.google.com/books?vid=ISBN9264198083&id=ufYU_fR7mLgC&pg=PP1&lpg=PP1&ots=xxhe4iYB7B&dq=Turkey&sig=5WqjRxHbjn4ObFDJc_sQKuIB2sg#PPP1,M1}}</ref>
 
<!--Referencen i slutningen af dette afsnit dækker over påstande i hele afsnittet-->
Siden den økonomiske krise i 2001 og reformer igangsat af finansministeren, [[Kemal Derviş]], er inflationen faldet til et etcifret tal, tilliden blandt investorer og de udenlandske investeringer er steget, og arbejdsløsheden er faldet. [[IMF]] forudser en 6% inflationsrate for Tyrkiet i 2008.<ref>[http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2008/01/weodata/weorept.aspx?sy=2006&ey=2008&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=186&s=PCPIEPCH&grp=0&a=&pr.x=42&pr.y=10 IMF: World Economic Outlook Database, April 2008.] Inflation, end of period consumer prices. Data for 2006, 2007 and 2008.</ref> Tyrkiet har gradvist åbnet sine markeder gennem økonomiske reformer ved at reducere regeringens kontrol med udenlandshandel og investering fra udlandet samt [[privatisering]]en af offentligt ejede industrier, og liberaliseringen af mange sektorer til private eller udenlandske deltagere er fortsat trods fortsatte politiske debatter herom.<ref name="TR_Eco">{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/6103008.stm |title=Robust economy raises Turkey's hopes|author=Jorn Madslien|authorlink= |work=British Broadcasting Corporation|accessdate=12. december 2006|date=2. november 2006}}</ref>
 
[[Fil:TCDD HT80000 Siemens Velaro.jpg|thumb|left|TCDD højhastighedstog]]
BNP voksede fra 2002 til 2007 i gennemsnit 7,4 %,<ref>Dilenschneider Group and Pangaeia Group, "[http://bennettlawfirm.typepad.com/abraham_dialogue_society/2008/06/turkey-360-did.html Turkey 360: Did You Know]", ''Foreign Affairs'', Januar/februar 2008</ref><ref>{{cite web|url=http://www.die.gov.tr/english/SONIST/GSMH/111206.doc |title=GNP and GDP as of September 2006|author=Turkish Statistical Institute|authorlink=Turkish Statistical Institute|publisher=Turkish Statistical Institute|format=DOC|accessdate=11. december 2006|date=11. december 2006}}</ref> hvilket gjorde Tyrkiet til en af de hurtigst voksende økonomier i verden i perioden. [[Verdensbanken]] forudser en 5,4 % BNP-vækstrate for Tyrkiet i 2008.<ref>[http://siteresources.worldbank.org/INTGEP2008/Resources/GEP_APP_165-202.pdf The World Bank: Regional Economic Prospects]</ref> Tyrkiets økonomi er ikke længere domineret af traditionel landbrugsaktivitet i de landlige egne, men mere af en stærk dynamisk industriel fremgang i de store byer, mest koncentreret i de vestlige provinser, sammen med en udviklet [[servicesektor]]. I 2007 stod landbruget for 8,9 % af BNP, mens den industrielle sektor stod for 30,8 % og servicesektoren for 59,3 %.<ref name="https">[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/tu.html#Econ CIA World Factbook 2008: Turkey – Economy]</ref>
 
[[Turisme|Turistindustrien]] har oplevet stor vækst i de sidste tyve år og udgør en vigtig del af økonomien. I 2007 var der 27.214.988 besøgende i landet, som bidrog med 18,5 milliarder amerikanske dollars til Tyrkiets indtægter.<ref>{{cite news|url=http://www.ntvmsnbc.com/news/433661.asp |title=Turizm geliri 2007’de rekor kırdı|work=[[NTV-MSNBC]]|accessdate=30. januar 2008|date=30. januar 2008}}</ref>
 
[[Fil:Etox Zafer.jpg|thumb|[[Etox]] er et tyrkisk sportsvognsmærke, baseret i [[Ankara]]]]
Andre vigtige sektorer i den tyrkiske økonomi er bankvæsen, byggesektoren, hvidevarer, elektronik, tekstil, [[olieraffinaderi|olieraffinering]], petrokemiske produkter, mad, minedrift, jern og stål, maskinindustri og automobilindustri. Tyrkiet har en stor og voksende automobilindustri, som producerede 1.024.987 [[køretøj]]er i 2006,<ref>[http://www.osd.org.tr/tskb.pdf Turkish Automotive Producers' Association: Turkish Automotive Production]</ref> hvilket placerer landet som den 6. største automobilproducent i Europa det år efter Tyskland (5.819.614), Frankrig (3.174.260), Spanien (2.770.435), Storbritannien (1.648.388) og Italien (1.211.594).<ref>[http://www.todayszaman.com/tz-web/detaylar.do?load=detay&link=108806 Today's Zaman: Turkey Europe's sixth largest auto producer]</ref> Tyrkiet er også et af de førende lande inden for [[skibsbygning]] og var i 2007 placeret som nummer 4 i verden (efter Kina, Sydkorea og Japan) opgjort efter antallet af bestilte [[skib]]e og også nummer 4 i verden (efter Italien, USA og Canada) opgjort i antallet af bestilte [[yacht|megayachter]].<ref>[http://cataniainvestments.com/files/turkey/TURKISH_SHIP_BUILDING_INDUSTURY.pps Catania Investments: Turkish Shipbuilding Industry]</ref>
 
I de senere år er den høje inflation kommet under kontrol, og der er indført en ny valuta, [[nye tyrkiske Lira]], den 1. januar 2005, for at manifestere de økonomiske reformer og slette sporene efter en ustabil økonomi.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/4137469.stm |title=Turkey knocks six zeros off lira|work=[[British Broadcasting Corporation]]|accessdate=20. juli 2008|date=31. december 2004}}</ref> D. 1. januar 2009 blev den nye tyrkiske Lira omdøbt til at hedde tyrkiske Lira ligesom den gamle valuta, og der introduceredes nye sedler og mønter. Som resultat af fortsatte økonomiske reformer er inflationen faldet til 8,2 % i 2005, og arbejdsløshedsraten til 10,3 %.<ref name="WorldBank_TRStat">{{cite web|url=http://www.worldbank.org.tr/WBSITE/EXTERNAL/COUNTRIES/ECAEXT/TURKEYEXTN/0,,menuPK:361738~pagePK:141132~piPK:141109~theSitePK:361712,00.html |title=Data and Statistics for Turkey|author=World Bank|authorlink=World Bank|publisher=World Bank|accessdate=10. december 2006|year=2005}}</ref> I 2004 blev det estimeret, at 46,2 % af befolkningens disponible indkomst gik til de højestlønnede 20 % af lønmodtagerne, mens de lavestlønnede 20 % fik 6%.<ref>{{cite web|url=http://www.die.gov.tr/ENGLISH/SONIST/GELIR/k_270206.xls |title=The result of Income Distribution|author=Turkish Statistical Institute|authorlink=Turkish Statistical Institute|publisher=Turkish Statistical Institute|accessdate=11. december 2006|date=27. februar 2006}}</ref>
 
[[Fil:Esenboga terminal.jpg|thumb|left|400px|[[Esenboğa International Airport]] i [[Ankara]]]]
Tyrkiet har benyttet en toldunion mellem [[EU]] og Tyrkiet underskrevet i 1995 til at øge sin industrielle produktion til eksport, mens landet samtidig har nydt godt af investeringer i landet fra [[EU]]-landene.<ref>{{cite web|url=http://www-wds.worldbank.org/external/default/WDSContentServer/WDSP/IB/2006/05/03/000016406_20060503112446/Rendered/PDF/wps3908.pdf |format=PDF|title=Turkey's evolving trade integration into Pan-European markets|author=Bartolomiej Kaminski|coauthors=Francis Ng|publisher=World Bank|accessdate=27. december 2006|date=1. maj 2006}}</ref> I 2005 opgjordes eksporten til 73,5 milliarder amerikanske dollars, mens importen samlet set opgjordes til 116,8 milliarder dollars, med stigninger på henholdsvis 16,3 % og 19,7 % sammenlignet med 2004.<ref>[http://tuik.gov.tr/PreIstatistikTablo.do?istab_id=621 Turkish Statistical Institute: Foreign Trade of Turkey]</ref> I 2006 udgjorde eksporten 85,8 milliarder USD, hvilket betød en stigning på 16,8 % i forhold til 2005.<ref>{{cite news|url=http://www.hurriyet.com.tr/ekonomi/5706676.asp?m=1&gid=112&srid=3429&oid=5 |title=Exports for 2006 stand at 85.8 billion USD|author=Turkish Exporters Assembly|authorlink= |work=[[Hürriyet]]|accessdate=1. januar 2007|date=1. januar 2007}}</ref> I 2007 nåede eksporten 115,3 milliarder USD<ref name="https"/> (største eksportaftagere: Tyskland 11,2 %, Storbritannien 8 %, Italien 6,95 %, Frankrig 5,6 %, Spanien 4,3 %, USA 3,88 %; total EU-eksport 56,5 %.) Dog truedes betalingsbalancen af den samtidigt større import på omkring 162,1 milliarder USD<ref name="https"/> (største importpartnere: Rusland 13,8 %, Tyskland 10,3 %, Kina 7,8 %, Italien 6 %, USA 4,8 %, Frankrig 4,6 %, Iran 3,9 %, Storbritannien 3,2 %; total EU-import 40,4 %; total Asien-import 27 %).<ref>{{cite web|url=http://www.gumrukler.gov.tr/ww3/?cid=400000|title="2006-2007 Seçilmiş Ülkeler İstatistikleri"|author=Gümrükler Genel Müdürlüğü|accessdate=12. marts 2008}}</ref><ref>{{cite news|url=http://english.peopledaily.com.cn/90001/90778/90858/90863/6331298.html |title=Turkey puts 2008 export target at 125 bln dollars|author=Xinhua |authorlink=peopledaily |work=peopledaily |accessdate=2. januar 2008|date=2. januar 2008}}</ref>
 
Efter år med små direkte udenlandske investeringer tiltrak Tyrkiet 21,9 milliarder USD på den konto i 2007 og forventes at tiltrække endnu mere i de følgende år.<ref>{{cite news|url=http://www.hurriyet.com.tr/ekonomi/8280578.asp?gid=196&sz=40655|title=Yabancı sermayede rekor|work=[[Hürriyet]]|accessdate=21. februar 2008|year=2008}}</ref> En række store privatiseringer, stabilitet baseret på begyndelsen på Tyrkiets optagelsesforhandlinger til EU, stærk og stabil vækst samt strukturelle ændringer i bank-, detail- og telekommunikationssektorerne har alt sammen bidraget til dennne stigning.<ref name="TR_Eco" />
 
== Demografi ==
{{uddybende|Tyrkere|Tyrkiets demografi|Immigration til Tyrkiet}}
[[Fil:Istiklal Avenue, Istanbul (8109202351).jpg|alt=|thumb|200x200px|[[İstiklal Avenue]] i [[Istanbul]]s kosmopoldistrikt [[Beyoğlu]]]]
[[Fil:Whirling Dervishes 2.JPG|200px|thumb|[[Melevi]]er er en del af [[Sufisme|sufiordenen]] i Tyrkiet]]
 
Tyrkiets population baseret på [[folketælling]]en fra 2008 er på 71,6 millioner med en tilvækst på 1,31% per år. Landets gennemsnitlige [[befolkningstæthed]] er på 92 personer per km². Den andel af befolkningen, der er bosat i [[byområde]]r er 70,5%. Folk inden for aldersgruppen 15–64 udgør 66,5% af den totale befolkning, gruppen på 0-14-årige svarer til 26,4% af populationen, mens personer på 65 år og højere udgør 7,1% af totalpopulationen.<ref>{{cite web|author=Turkish Statistical Institute|authorlink=Turkish Statistical Institute|publisher=Turkish Statistical Institute|url=http://www.turkstat.gov.tr/PreHaberBultenleri.do?id=3894 |title=2007 Census, population statistics in 2007 |accessdate=2008-01-21|year = 2008}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.intute.ac.uk/sciences/worldguide/html/1046_people.html |title=Turkey - Population and Demographics|author=Intute|authorlink=|publisher= Intute|accessdate= 2006-12-10|date=2006-07}}</ref> Ifølge statistikker fra 2005 er den [[forventet levealder|forventede levealder]] på 68,9 år for mænd og 73,8 år for kvinder, hvor et gennemsnit på 71,3 år gælder for den samlede befolkning.<ref>{{cite news|url=http://arama.hurriyet.com.tr/arsivnews.aspx?id=5546229 |title=Life expectancy has increased in 2005 in Turkey|author=Anadolu Agency (AA)|authorlink=Anadolu Agency|work=Hürriyet|accessdate=2006-12-09|date=2006-12-03}}</ref> [[Uddannelse]] er obligatorisk og gratis fra en alder af 6 til 15 år. [[Læsefærdighed]]en ligger på 95,3% for mænd og 79,6% for kvinder, hvor et samlet gennemsnit ligger på 87,4%.<ref>{{cite web|url=http://nkg.die.gov.tr/en/goster.asp?aile=3 |title=Population and Development Indicators - Population and education|author=Turkish Statistical Institute|authorlink=Turkish Statistical Institute|publisher=Turkish Statistical Institute|accessdate=2006-12-11|date=2004-10-18}}</ref> De lave tal for kvinder skyldes primært [[araber]]e og [[kurder]]e, der bebor landets sydøstlige provinser, hvis traditionelle skikke bevirker det.<ref>{{cite news|url = http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/3753582.stm |title=Turkish girls in literacy battle|author=Jonny Dymond|authorlink=|work=British Broadcasting Corporation|accessdate=2006-12-11|date=2004-10-18}}</ref>
 
{{-}}
{{Største byer i Tyrkiet}}
{{-}}
 
Line 258 ⟶ 7:
{{uddybende|Tyrkisk (sprog){{!}}tyrkisk}}
<!-- Referencen for enden af dette afsnit gælder for hele afsnittet -->
<br />
Artikel 66 i [[Tyrkiets forfatning]] definerer en "tyrker" som "enhver, der er tilknyttet den tyrkiske stat gennem statsborgerskabet". Den lovlige brug af termen "tyrkisk" som en borger i Tyrkiet er således forskellig fra den etniske definition. Størstedelen af den tyrkiske befolkning er dog af [[Tyrkere|tyrkisk etnicitet]]. Andre større etniske grupper (store andele af hvem der i stor udstrækning er blevet "tyrkifiseret" siden [[Rûm-sultanatet|Seljuk]]- og [[Osmanniske Rige|Osmannerperioderne]]) inkluderer [[Abkhasien|abkhasere]], [[adjarere]], [[albaner]]e, arabere, [[assyrere]], [[bosniere]], [[tjerkessere]], [[hamshin]], [[kurdere]], [[lasere]], [[pomak]]ker, [[Roma (folkeslag)|romaer]], [[Zazaki|zazaer]] og de tre officielt godkendte minoriteter (ifølge Lausanne-traktaten): [[Armeniere]], [[græker]]e og [[jøder]]. Der er også en befolkningsgruppe af [[afrotyrkere]] inden for Tyrkiet, som mest bor i landets vestlige kystbyer og i stor udstrækning er blandet med den lokale befolkning gennem indbyrdes giftermål. Minoriteter af [[Vesteuropa|vesteuropæisk]] oprindelse indbefatter [[Levanten|levantere]] (mest af [[Frankrig|fransk]], [[Republikken Genova|genoviansk]] og [[Republikken Venedig|veneziansk]] afstamning) som har været tilstede i landet siden middelalderen, samt [[Bosporus-tyskere]] og [[Polonezköy|Istanbul-polakker]] som har boet i Tyrkiet siden det 19. århundrede. [[Kurder]]ne, en særskilt etnisk gruppe hovedsageligt bosat i landets sydøstlige provinser, er den største ikke-tyrkiske etnicitet. Minoriteter udover de tre officielt godkendte har ingen form for særlige gruppeprivilegier, og selve termen "[[minoritet]]" forbliver et følsomt emne i Tyrkiet. Pålidelige data for den præcise etniske fordeling af populationen er ikke tilgængelige, eftersom tallene fra den tyrkiske folketælling ikke inkluderer racetal.<ref name="Turkey_Ethnic_groups">{{cite book|title=The other languages of Europe: Demographic, Sociolinguistic and Educational Perspectives|first=Guus|last=Extra|coauthors=Gorter, Durk|publisher=Multilingual Matters|location=|year=2001|isbn=1-8535-9509-8|url=http://books.google.com/books?vid=ISBN1853595098&id=hvmy_skUPNYC&pg=RA1-PA422&lpg=RA1-PA422&ots=2bxjbJbuzM&dq=%22ethnic+groups+in+turkey%22&sig=gsODCAuvT1TRupKgZBsVDZf-oDE#PRA1-PA421,M1}}</ref> [[Tyrkisk (sprog)|Tyrkisk]] er det eneste [[officielt sprog|officielle sprog]] i hele Tyrkiet. Pålidelige tal for den lingvistiske fordeling af befolkningen er ikke tilgængelige af samme grunde som nævnt ovenfor.<ref name="Turkey_Ethnic_groups" /> Ikke desto mindre transmitterer den offentlige station [[Türkiye Radyo ve Televizyon Kurumu|TRT]] programmer på [[arabisk (sprog)|arabiske]], [[bosnisk (sprog)|bosniske]], [[tjerkessisk]]e og [[kurdisk (sprog)|kurdiske]] lokalsprog og -dialekter få timer hver uge.<ref>{{cite web|url=http://www.byegm.gov.tr/REFERENCES/radyo-tv2002.htm |title=Historical background of radio and television broadcasting in Turkey|author=Turkish Directorate General of Press and Information|authorlink=|publisher=Turkish Prime Minister's Office|accessdate=2006-08-10|year=2003}}</ref>
 
=== Religion ===
{{uddybende|Religion i Tyrkiet}}
<!-- Rediger venligst ikke det følgende afsnit uden konsensus på diskussionen -->
Tyrkiet er officielt en [[sekulær stat]] uden nogen officiel [[statskirke|statsreligion]]; den tyrkiske forfatning indeholder bestemmelse om [[religionsfrihed]] og [[samvittighed]], men repræsenterer eller fremmer ikke en [[religion]].<ref>[http://servat.unibe.ch/icl/tu00000_.html ICL – International Constitutional Law – Turkey Constitution]</ref><ref>{{cite web|url=http://www.hsfk.de/downloads/prif78.pdf|format=PDF|title=Turkey: Islam and Laicism Between the Interests of State, Politics, and Society|publisher=Peace Research Institute Frankfurt|accessdate=2008-10-19}}</ref> Tyrkiets befolkning er overvejende [[islam|muslimsk]] (99%),<ref>[http://www.state.gov/g/drl/rls/irf/2007/90204.htm Bureau of Democracy, Human rights and Labor – International Religious Freedom Report 2007- Turkey]</ref> idet hovedparten er [[Sunni-islam|Sunni-muslimer]] (75%) og en stor minoritet er [[Alevisme|alevitter]] (15-25%).<ref>{{cite book|title=The Alevis in Turkey: The Emergence of a Secular Islamic Tradition|first=David|last=Shankland|publisher=Routledge (UK)|location=|year=2003|isbn=0-7007-1606-8|url= http://books.google.com/books?vid=ISBN0700716068&id=lFFRzTqLp6AC&pg=PP1&lpg=PP1&dq=Religion+in+Turkey&sig=qrG576JrBxJ4LIBqD-41ALytcAI#PPP1,M1}}</ref> Den resterende del af befolkningen er hovedsageligt [[kristendom|kristne]] (mest [[græsk-ortodokse kirke|græsk-ortodokse]] og [[den armenske apostoliske kirke|armensk-apostolske]]) samt [[Jødedom|jøder]] (96% [[sefardisk jødedom|sefardiske]] og 4% [[Ashkenazisk jødedom|ashkenaziske]].)<ref>{{cite web|url=http://www.americansephardifederation.org/PDF/exhibitions/Jewish_Costumes_Early_History_Jews_in_Turkey.pdf |format=PDF|title=An Overview of the History of the Jews in Turkey|author=|authorlink=|publisher=American Sephardi Federation|accessdate=2008-10-19|year=2006}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.unfpa.org.tr/countryinfo.htm |title=Turkey - A Brief Profile|author=United Nations Population Fund|authorlink=United Nations Population Fund|publisher=United Nations Population Fund|accessdate=2006-12-27|year=2006}}</ref><ref>[http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/profiles/Turkey.pdf Country Profile: Turkey, August 2008 – Library of Congress – Federal Research Division]</ref> Ifølge en landsdækkende undersøgelse i 2007 har 96,8% af de tyrkiske statsborgere en religion, mens 3,2% er [[Irreligion|irreligiøse]] og [[Ateisme|ateister]]. 56% af de mandlige muslimske statsborgere deltager regelmæssigt i [[fredagsbøn]].<ref>[http://www.konda.com.tr/html/dosyalar/ghdl&t_en.pdf KONDA Research and Consultancy – Religion, Secularism and the veil in daily life.]</ref><ref>[http://www.turkishdailynews.com.tr/article.php?enewsid=91193 Turkish Daily News – Poll finds Turks oppose headscarf ban in universities]</ref> Ifølge en rapport fra [[Pew Research Center]] i 2002 synes 65% af befolkningen at ''"religion er meget vigtigt"'',<ref name="Pew Research Center">{{cite web|url=http://pewglobal.org/reports/display.php?ReportID=167|title=Pew Global Attitudes Project: Religion is very important|accessdate=2002-12-19}}</ref> mens der i en meningsmåling foretaget af [[Eurobarometer]] i 2005 var 95% af befolkningen, der angav, at de troede ''"der er en [[Gud (monoteistisk)|Gud]]"''.<ref>[http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_225_report_en.pdf Eurobarometer Poll, 2005]</ref>
 
== Kultur ==
{{uddybende|Tyrkiets kultur|Tyrkisk musik|Tyrkisk litteratur|Osmannisk arkitektur|Tyrkisk kunst|Tyrkisk mad|Tyrkisk folkedans}}
[[Fil:Orhan Pamuk3.jpg|thumb|140px|left|[[Orhan Pamuk]] er en af samtidens førende tyrkiske romanforfattere og vinder af [[Nobelprisen i litteratur]] 2006]]
[[Fil:DolmabahceMainGate.JPG|thumb|right|180px|En af hovedindgangene til [[Dolmabahçepaladset]]]]
Tyrkiet har en meget forskelligartet kultur som er en blanding af flere elementer fra [[Tyrkere|Oğuz Turkic]], [[Anatolien|anatolsk]], osmannisk (som selv var en fortsættelse af både græsk-romersk og islamisk kultur) og [[vestlig kultur]] og traditioner, som begyndte med [[Tanzimat|vestliggørelsen af det osmanniske rige]] og stadig fortsætter den dag i dag. Denne blanding opstod oprindeligt som et resultat af mødet mellem tyrkere og deres kultur og folk fra de folkeslag som de mødte på vejen under den [[tyrkiske vandring]] fra Centralasien til Vesten.<ref name="TR_culture" /><ref>{{cite web|url=http://www.turks.org.uk/index.php?pid=8 |title=Turks - A Journey of a Thousand Years: 600–1600|author=Royal Academy of Arts|authorlink=Royal Academy of Arts|publisher=Royal Academy of Arts|accessdate=12. december 2006|year=2005}}</ref> Da Tyrkiet vellykket ændrede sig fra det religionsbaserede tidligere Osmanniske Rige til en moderne nationalstat med en stærk adskillelse af stat og religion, fulgte en stigning i de kunstneriske udtryksformer. I løbet af republikkens første år investerede regeringen en stor mængde ressourcer i finere kunst; såsom museer, teatre, operahuse og arkitektur. Fordi forskellige historiske faktorer spiller en vigtig rolle i defineringen af den tyrkiske identitet, er tyrkisk kultur et produkt af en indsats for at være "moderne" og vestlig kombineret med en følelse af nødvendigheden af at vedligeholde traditionelle religiøse og historiske værdier.<ref name="TR_culture">{{cite book|title=Social Theory and Later Modernities: The Turkish Experience|first=İbrahim|last=Kaya|publisher=Liverpool University Press|location= |year=2003|isbn=0-8532-3898-7|url=http://books.google.com/books?vid=ISBN0853238987&id=0Iy7pJBRgjYC&pg=PA58&lpg=PA58&dq=Turkish+culture&sig=vfMN32AjbkM6idjKsbT7JR4zfWg#PPA49,M1}}</ref>
 
[[Tyrkisk musik]] og [[tyrkisk litteratur|litteratur]] er gode eksempler på en sådan blanding af kulturel indflydelse, som var et resultat af samspillet mellem det Osmanniske Rige og den islamiske verden sammen med Europa, hvilket dermed bidrog til en blanding af tyrkiske, islamiske og europæiske traditioner i det moderne Tyrkiets musikalske og litterære værker.<ref>{{cite web|url=http://www.turkmusikisi.com/osmanli_musikisi/the_ottoman_music.htm |title=The Ottoman music|author=Cinuçen Tanrıkorur|authorlink=Cinuçen Tanrıkorur|publisher=www.turkmusikisi.com|accessdate=12. december 2006|date=}}</ref> Tyrkisk litteratur blev kraftigt påvirket af [[Persisk litteratur|persisk]] og [[arabisk litteratur]] under det meste af den Osmanniske æra, selvom virkningerne fra litterære traditioner fra både Europa og det tyrkiske folk blev tydeligere hen mod Rigets ende, specielt efter [[Tanzimat]]. Blandingen af kulturel indflydelse er for eksempel dramatiseret i form af de "nye symboler [på] kulturers sammenstød og sammenfletning" som afbilledes i værker af [[Orhan Pamuk]], vinder af [[Nobelprisen i litteratur]] i 2006.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/entertainment/6044192.stm |title=Pamuk wins Nobel Literature prize|author= |authorlink= |work=British Broadcasting Corporation|accessdate=12. december 2006|date=10. december 2006}}</ref>
 
Arkitektoniske elementer fundet i Tyrkiet vidner også om den unikke blanding af traditioner som har påvirket regionen gennem århundreder. Udover de traditionelle [[Byzantinsk arkitektur|byzantinske elementer]] som er synlige i flere dele af Tyrkiet, kan der også findes mange artefakter fra den sene [[Osmannisk arkitektur|osmanniske arkitektur]], med dens specielle blanding af lokale og islamiske traditioner rundt omkring i landet såvel som i mange tidligere territorier kontrolleret af det Osmanniske Rige. [[Sinan]] betragtes generelt som den største arkitekt indenfor den klassiske periode af osmannisk arkitektur. Siden det 18. århundrede er tyrkisk arkitektur i stigende grad blevet påvirket af vestlig byggestil, og dette kan specielt ses i Istanbul hvor bygninger såsom [[Sultan Ahmed-moskeen]] og [[Dolmabahçepaladset]] kan ses i kontrast til flere moderne skyskrabere, som alle repræsenterer forskellige traditioner.<ref>{{cite book|title=A History of Ottoman Architecture|first=Godfrey|last=Goodwin|publisher=Thames & Hudson|location= |year=2003|isbn=0-5002-7429-0|url=}}</ref>
 
=== Uddannelse og forskning ===
I hovedstaden Ankara ligger det store internationale [[Mellemøsten Tekniske Universitet]] (''Orta Doğu Teknik Üniversitesi'' el. ''METU'').
 
=== Sport ===
Den populæreste sport i Tyrkiet er [[fodbold]].<ref>{{cite web|url=http://www.allaboutturkey.com/sports.htm |title=Sports in Turkey|author=Burak Sansal|publisher=allaboutturkey.com|accessdate=2006-12-13|year=2006}}</ref> Blandt topholdene i Tyrkiet kan nævnes [[Galatasaray SK|Galatasaray]], [[Fenerbahçe SK|Fenerbahçe]] og [[Besiktas J.K.|Beşiktaş]]. I 2000 cementerede Galatasaray sin rolle som en større europæisk klub ved at vinde [[UEFA Cup]]pen og [[UEFA Super Cup]]pen. To år senere sluttede landsholdet som nummer tre ved [[VM i fodbold 2002]] i Japan og Sydkorea, mens holdet nåede semifinalerne ved [[EM i fodbold 2008]]. [[Atatürk Olympic Stadium]] i Istanbul var vært ved [[UEFA Champions League-finalen 2005|UEFA Champions League-finalen i 2005]], mens [[Şükrü Saracoğlu Stadium]] i Istanbul var vært for [[UEFA Cup finalen 2009]].
 
Blandt andre populære sportsgrene er [[basketball]] og [[volleyball]]. Tyrkiet var vært for finalerne ved [[EuroBasket 2001]] og vil også være vært ved [[verdensmesterskaberne i baskerball 2010]]. Mændenes landshold i basketball sluttede som nummer to ved EuroBasket 2001 og nåede kvartfinalerne ved [[verdensmesterskaberne i basketball 2006]]; mens [[Efes Pilsen S.K.]] vandt [[Korac Cup]] i 1996, sluttede som nummer to ved [[Saporta Cup]] i 1993, og nåede til ''Final Four'' i [[Euroleague]] og [[Suproleague]] i 2000 og 2001.<ref>[http://en.efesbasket.org/the_clup/icerik.aspx?SectionId=103 Historic achievements of the Efes Pilsen Basketball Team]</ref> Tyrkiske basketballspillere som [[Mehmet Okur]] og [[Hidayet Türkoğlu]] har og været succesfulde i [[NBA]]. Kvindevolleyballholdene, specielt [[Eczacıbaşı Istanbul|Eczacıbaşı]] og [[Vakifbank Günes S. Istanbul|Vakıfbank Güneş Sigorta]], har vundet flere europæiske mesterskaber og medaljer.
 
Den tyrkiske nationalsport var [[Yağlı güreş]] (''oliebrydning'') siden Osmanner-tiden.<ref>{{cite web|url=http://www.allaboutturkey.com/yagligures.htm |title=Oiled Wrestling|author=Burak Sansal|publisher=allaboutturkey.com|accessdate=2006-12-13|year=2006}}</ref> [[Edirne (by)|Edirne]] har været vært for de årlige [[Kırkpınar]]-mesterskaber i oliebrydning siden 1361.<ref>[http://www.kirkpinar.com/home.php?link=history&dil=en Kırkpınar Oiled Wrestling Tournament: History]</ref> Internationele brydeformer administeret af [[International Federation of Associated Wrestling Styles|FILA]] som [[Fristilbrydning|fristil-brydning]] og [[græsk-romersk brydning]] er også populære med mange sejre ved europæiske mesterskaber, olympiske mesterskaber og verdensmesterskaberne til de tyrkiske brydere, både individuelt og som landshold.<ref>[http://www.iat.uni-leipzig.de/datenbanken/dbwrest/start.php FILA Wrestling Database]</ref> En anden større sportsgren, som tyrkerne har haft succes med, er [[vægtløftning]], idet både mandlige og kvindelige tyrkiske vægtløftere har slået flere verdensrekorder og vundet flere medaljer ved EM,<ref>[http://www.halter.gov.tr/AVRUPA%20REKORLARI.XLS Turkish Weightlifting Federation: List of European (Avrupa) records by male and female weightlifters]</ref> VM og OL<ref>[http://www.halter.gov.tr/DÜNYA-OLİMPİYAT%20REKORLARI.XLS Turkish Weightlifting Federation: List of World (Dünya) and Olympic (Olimpiyat) records by male and female weightlifters]</ref> [[Naim Suleymanoglu|Naim Süleymanoğlu]] og [[Halil Mutlu]] har særligt udmærket sig ved at være nogle af de få vægtløftere, der har vundet tre guldmedaljer ved tre forskellige olympiader.
 
[[Motorsport]] er blevet populært specielt efter optagelsen af [[Rally of Turkey]] i [[Fédération Internationale de l'Automobile|FIA]] [[World Rally Championship]]-kalenderen i 2003,<ref>[http://www.wrcturkey.com/v08/e_historyevent.asp WRC Rally of Turkey: Brief event history]</ref> og tilføjelsen af det [[Tyrkiets Grand Prix|tyrkiske grand prix]] til [[Formel 1]]-kalenderen i 2005.<ref>[http://news.bbc.co.uk/sport2/motorsport/formula_one/circuit_guide/4252173.stm BBC Sport: Formula 1 circuit guide: Istanbul, Turkey]</ref> Blandt andre vigtige årlige motorsportsbegivenheder, der bliver afholdt på [[Istanbul Park]]-banen, kan nævnes [[MotoGP|MotoGP Grand Prix of Turkey]], [[Fédération Internationale de l'Automobile|FIA]] [[World Touring Car Championship]], [[GP2 Series]] og [[Le Mans Series]]. En gang imellem er [[Istanbul]] og [[Antalya]] også vært ved den tyrkiske afdeling af [[F1 Powerboat Racing]]-mesterskaberne, mens den tyrkiske afdeling af [[Red Bull Air Race]], en konkurrence for fly, finder sted over [[Det gyldne Horn]] i Istanbul. Surfing, snowboarding, skateboarding, paragliding og andre ekstremsportsgrene bliver mere og mere populære hvert år.
 
== Referencer ==
{{reflist|2}}
 
== Kildeliste ==
<!-- Brug venligst følgende skabeloner når du tilføjer kilder:
*{{cite book
|first= |last=
|coauthors=
|authorlink=
|title =
|edition =
|publisher=
|location=
|year=
|isbn=
|url=
}}
 
*{{cite journal
|first= |last=
|authorlink=
|coauthors=
|year=
|month=
|title = '''REQUIRED'''
|journal=
|volume=
|issue=
|pages=
|doi=
|issn =
|url=
|accessdate=
}}
-->
<div class="references-small">
{{col-begin}}
{{col-break|width=50%}}
;Historie
* {{cite book
|title = The Turks in World History
|first=Carter Vaughn|last=Findley
|publisher=Oxford University Press, USA
|year=2004
|isbn=0195177266
}}
* {{cite book
|title = The Ottoman Centuries: The Rise and Fall of the Turkish Empire
|first=Patrick|last=Kinross
|publisher=Morrow
|year=1977
|isbn=0688030939
}}
* {{cite book
|title = Ataturk: The Biography of the Founder of Modern Turkey
|first=Andrew|last=Mango
|publisher=Overlook
|year=2000
|isbn=1585670111
}}
* {{cite book
|title = The Oxford History of Byzantium
|first=Cyril|last=Mango
|publisher=Oxford University Press, USA
|year=2002
|isbn=0198140983
}}
* {{cite book
|title = History of the Ottoman Empire and Modern Turkey
|first=Stanford Jay|last=Shaw
|coauthors=Kural Shaw, Ezel
|publisher=Cambridge University Press
|year=1977
|isbn=0521291631
}}
* {{cite book
|title = Al Hind: The Making of the Indo Islamic World, Vol. 1, Early Medieval India and the Expansion of Islam, 7th-11th Centuries
|first=André|last=Wink
|publisher=Brill Academic Publishers
|year=1990
|isbn=9004092498
}}
;Politik
* {{cite web
|title = Upsurge amidst Political Uncertainty. Nationalism in post-2004 Turkey. SWP Research Paper 2006/RP 11, October 2006
|first=Ioannis N.|last=Grigoriadis
|publisher=Stiftung Wissenschaft und Politik (German Institute for International and Security Affairs)
|location=Berlin
|format=PDF
|accessdate=2007-07-31
|year=2006
|url=http://www.swp-berlin.org/common/get_document.php?asset_id=3380
}}
* {{cite book
|title = Turkish Politics and the Military
|first=William Mathew|last=Hale
|publisher=Routledge (UK)
|year=1994
|isbn=0415024552
|url=http://books.google.com/books?hl=en&lr=&id=50O5kEzZ1JQC&oi=fnd&pg=RA1-PA1&sig=OjT1iSBlPON-NQRoo_tc37Wa_34&dq=Turkish+Armed+Forces#PRA1-PA154,M1
}}
* {{cite book
|title = Political Parties in Turkey
|first=Barry M.|last=Rubin
|coauthors=Heper, Metin
|publisher=Routledge (UK)
|year=2002
|isbn=0714652741
}}
;Udenrigspolitik og militær
* {{cite book
|title = Turkish Foreign Policy In Post Cold War Era
|first=İdris|last=Bal
|publisher=Universal Publishers
|year=2004
|isbn=1581124236
|url=http://books.google.com/books?vid=ISBN1581124236&id=vDzjkrTDKjYC&pg=PP1&lpg=PP1&ots=5PdqmRoyEn&dq=turkey+cold+war&sig=XoCrRT0pN70sZn6zvtnpdBF0HWw#PRA1-PA291,M1
}}
* {{cite web
|title = Generating Momentum for a New Era in U.S.-Turkey Relations
|first=Steven A.|last=Cook
|coauthors=Sherwood-Randall, Elizabeth
|publisher=Council on Foreign Relations
|format=PDF
|accessdate=2006-12-17
|date=[[2006-06-15]]
|url=http://www.cfr.org/content/publications/attachments/TurkeyCSR.pdf
}}
* {{cite book
|title = Outposts and Allies: U.S. Army Logistics in the Cold War, 1945–1953
|first=James A.|last=Huston
|publisher=Susquehanna University Press
|year=1988
|isbn=0941664848
|url=http://books.google.com/books?vid=ISBN0941664848&id=ID4E3Lm8TsgC&pg=PA198&lpg=PA198&ots=Yg9KqG871J&dq=turkey+cold+war&sig=d5Xry3n-9lmlUZTnM6tpFBBtxOQ#PPA177,M1
}}
* {{cite book
|title = Turkey and the European Union: Domestic Politics, Economic Integration, and International Dynamics
|first=Barry M.|last=Rubin
|coauthors=Çarkoǧlu, Ali
|publisher=Routledge (UK)
|year=2003
|isbn=0714654027
|url=http://books.google.com/books?vid=ISBN0714654027&id=1Nxy_E8Gds4C&pg=PP1&lpg=PP1&ots=_frveF1zQH&dq=Turkey+European+Union&sig=f3oKd0w9QWKju2W47R33TMMdz3w#PPP1,M1
}}
* {{cite journal
|title = Turkey/Military service
|author=United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR), Directorate for Movements of Persons, Migration and Consular Affairs - Asylum and Migration Division
|publisher=UNHCR
|format=PDF
|date=July 2001
|url=http://www.unhcr.org/home/RSDCOI/3c1622484.pdf
}}
{{col-break|width=50%}}
;Geografi og klima
* {{cite web
|title = Climate of Turkey
|author=Turkish State Meteorological Service
|publisher=Turkish State Meteorological Service
|accessdate=2006-12-27
|year=2006
|url=http://www.meteor.gov.tr/2006/english/eng-climateofturkey.aspx
}}
;Økonomi
* {{cite web
|title = Turkey's evolving trade integration into Pan-European markets
|first=Bartolomiej|last=Kaminski
|coauthors=Ng, Francis
|publisher=World Bank
|format=PDF
|accessdate=2006-12-27
|date=[[2006-05-01]]
|url=http://www-wds.worldbank.org/external/default/WDSContentServer/WDSP/IB/2006/05/03/000016406_20060503112446/Rendered/PDF/wps3908.pdf
}}
* {{cite book
|title = Economics and Politics of Turkish Liberalization
|first=Tevfik F.
|last=Nas
|publisher=Lehigh University Press
|year=1992
|isbn=093422319X
}}
* {{cite book
|title = OECD Reviews of Regulatory Refom - Turkey: crucial support for economic recovery : 2002
|author=Organisation for Economic Co-operation and Development
|publisher=Organisation for Economic Co-operation and Development
|year=2002
|isbn=9264198083
|url=http://books.google.com/books?vid=ISBN9264198083&id=ufYU_fR7mLgC&pg=PP1&lpg=PP1&ots=xxhe4iYB7B&dq=Turkey&sig=5WqjRxHbjn4ObFDJc_sQKuIB2sg#PPP1,M1
}}
* {{cite web
|title = Turkey Labor Market Study
|author=World Bank
|publisher=World Bank
|format=PDF
|accessdate=2006-12-27
|year=2005
|url=http://siteresources.worldbank.org/INTTURKEY/Resources/361616-1144320150009/Labor_C2.pdf
}}
;Demografi
* {{cite book
|title = Religion and Politics in Turkey
|first=Ali
|last=Çarkoǧlu
|publisher=Routledge (UK)
|year=2004
|isbn=0415348315
|url=http://books.google.com/books?vid=ISBN0415348315&id=t5G_zw9exMQC&pg=PP1&lpg=PP1&ots=nBltWxHPjd&dq=Religion+in+Turkey&sig=gLF9WOvOo0qZO5iwyUQSUc26Ya0#PPA28,M1}}
* {{cite book
|title = The other languages of Europe: Demographic, Sociolinguistic and Educational Perspectives
|first=Guus
|last=Extra
|coauthors=Gorter, Durk
|publisher=Multilingual Matters
|year=2001
|isbn=1853595098
|url=http://books.google.com/books?vid=ISBN1853595098&id=hvmy_skUPNYC&pg=RA1-PA422&lpg=RA1-PA422&ots=2bxjbJbuzM&dq=%22ethnic+groups+in+turkey%22&sig=gsODCAuvT1TRupKgZBsVDZf-oDE#PRA1-PA421,M1
}}
* {{cite book
|title = The Alevis in Turkey: The Emergence of a Secular Islamic Tradition
|first=David
|last=Shankland
|publisher=Routledge (UK)
|year=2003
|isbn=0700716068
|url=http://books.google.com/books?vid=ISBN0700716068&id=lFFRzTqLp6AC&pg=PP1&lpg=PP1&dq=Religion+in+Turkey&sig=qrG576JrBxJ4LIBqD-41ALytcAI#PPP1,M1
}}
 
* {{cite news
|title = Türkiyedeki Kürtlerin Sayısı! (Number of Kurds in Turkey!)
|publisher=[[Milliyet]]
|date=2008-06-06
|accessdate=2008-06-07
|language=Turkish
|url=http://www.milliyet.com.tr/default.aspx?aType=SonDakika&Kategori=yasam&ArticleID=873452&Date=07.06.2008&ver=16
}}
 
* {{cite web
|title = 2000 Census, population by provinces and districts
|author=Turkish Statistical Institute
|publisher=Turkish Statistical Institute
|format=XLS
|accessdate=2006-12-11
|year=2000
|url=http://www.die.gov.tr/nufus_sayimi/2000tablo5.xls
}}
;Kultur
* {{cite book
|title = A History of Ottoman Architecture
|first=Godfrey
|last=Goodwin
|publisher=Thames & Hudson
|year=2003
|isbn=0500274290
}}
* {{cite book
|title = Social Theory and Later Modernities: The Turkish Experience
|first=İbrahim
|last=Kaya
|publisher=Liverpool University Press
|year=2003
|isbn=0853238987
|url=http://books.google.com/books?vid=ISBN0853238987&id=0Iy7pJBRgjYC&pg=PA58&lpg=PA58&dq=Turkish+culture&sig=vfMN32AjbkM6idjKsbT7JR4zfWg#PPA49,M1
}}
{{col-end}}
</div>
 
== Videre læsning ==
<div class="references-small">
* {{cite book
|title = The Turks Today
|first=Andrew
|last=Mango
|publisher=Overlook
|year=2004
|isbn=1585676152
}}
* {{cite book
|title = Turkey Unveiled
|first=Hugh
|last=Pope
|coauthors=Pope, Nicole
|publisher=Overlook
|year=2004
|isbn=1585675814
}}
* {{cite book
|title = The Yogurt Man Cometh: Tales of an American Teacher in Turkey
|first=Kevin
|last=Revolinski
|publisher=Citlembik
|year=2006
|isbn=9944424013
}}
* Roxburgh, David J. (ed.) (2005). ''Turks: A Journey of a Thousand Years, 600-1600.'' Royal Academy of Arts. ISBN 1-903973-56-2.
* ''Turkey: A Country Study'' (1996). Federal Research Division, Library of Congress. ISBN 0-8444-0864-6.
</div>
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|Turkey}}
 
=== Regering ===
* [http://www.cankaya.gov.tr/eng_flash/start.html Republikkens præsident]
* [http://www.tbmm.gov.tr/english/english.htm Nationalforsamling]
* [http://www.basbakanlik.gov.tr/sour.ce/index.asp?wpg=history Premierministerens kontor]
* [http://web.archive.org/web/20060929142214/http://www.mfa.gov.tr/mfa Udenrigsministeriet]
* [http://www.icisleri.gov.tr Indenrigsministeriet]
* [http://www.tsk.mil.tr/eng/index.htm Tyrkiets militær]
* [http://www.msb.gov.tr/ Forsvarsministeriet]
* [http://www.tourism.gov.tr/EN/Default.aspx?17A16AE30572D313D4AF1EF75F7A79681D9DD78D03148A6E Kultur- og turismeministeriet]
* [https://www.cia.gov/library/publications/world-leaders-1/world-leaders-t/turkey.html Statschefen og nationalforsamlingsmedlemmer]
 
=== Offentlige institutioner ===
* [http://www.byegm.gov.tr Generaldirektoratet for presse og information]
* [http://www.turkstat.gov.tr Tyrkiets statistikinstitut]
* [http://www.tcmb.gov.tr/yeni/eng/index.html Centralbanken]
* [http://www.treasury.gov.tr/indexe.htm Treasury]
* [http://www.rekabet.gov.tr/index.php?Lang=EN Konkurrencestyrelsen]
* [http://www.gumruk.gov.tr/english Undersekretariatet for told]
* [http://www.mit.gov.tr/english/index.html National efterretningstjeneste]
* [http://www.dpt.gov.tr/ing Statsplanlægningsorganisationen]
* [http://www.tse.org.tr/english/tsedefault1.asp Institut for tyrkiske standarder]
* [http://www.tubitak.gov.tr/english/index.htm Rådet for videnskabelig og teknologisk forskning]
 
=== Generel information ===
* [http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/country_profiles/1022222.stm Landsprofil] fra [[BBC News]]
* [http://www.economist.com/countries/Turkey/ Landsprofil] fra [[The Economist]]
* [http://www.state.gov/p/eur/ci/tu/ Tyrkiet] fra [[USA's udenrigsministerium]], indeholdende baggrundsnoter og større rapporter
* [http://ucblibraries.colorado.edu/govpubs/for/turkey.htm Tyrkiet] på ''UCB Libraries GovPubs''
* {{dmoz|Regional/Middle_East/Turkey}}
 
=== Andre ===
* [http://www.tourismturkey.org/ Officiel side for kontoret for tyrkisk kultur og turisme]
 
{{europa}}
{{asien}}
{{Organization of the Islamic Conference}}
{{OECD}}
{{G-20}}
 
{{coord|39|N|36|E|type:country_region:TR|display=title}}
 
{{lovende}}
 
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Tyrkiet| ]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Tyrkiet"