Suveræn stat: Forskelle mellem versioner

Suverænitet har fået en anden betydning i og med, at princippet om selvbestemmelse og forbudetforbuddet mod trusler og magtanvendelse har udviklet sig som [[jus cogens]] - normer for moderne international ret. [[FN-pagten]], konventionen om staters rettigheder og forpligtelser og regionale internationale organisationers chartre giver udtryk for, at alle stater er juridisk ligeværdige og har de samme rettigheder og forpligtelser baseret på det faktum, at deres eksistens som personer i henhold til international lov.<Ref> {{webbref|title=Chapter IV Fundamental Rights and Duties of States|url=http://www.oas.org/dil/treaties_A-41_Charter_of_the_Organization_of_American_States.htm#ch4|værker=Charter of the Organization of American State|udgiver=Secretariat of The Organization of American States|udgivelsesdato=21 november 2010}}</ref> <ref>{{webbref|titel=Draft Declaration on Rights and Duties of States|url=http://untreaty.un.org/ilc/texts/instruments/english/draft%20articles/2_1_1949.pdf|udgiver=UN Treaty Organization|udgivelsesdato=21 november 2010|år=1949|archiveurl=https://web.archive.org/web/20110514224535/http://untreaty.un.org/ilc/texts/instruments/english/draft%20articles/2_1_1949.pdf|archivedteo=14 maj 2011}}</ref> Nationers ret til at bestemme sin egen politiske status og udøve permanent suverænitet inden for grænserne af deres territoriale [[jurisdiktion]]er er anerkendt af de fleste.<ref>{{webbref|. titel=General Assembly resolution 1803 (XVII) of 14 December 1962, "Permanent sovereignty over natural resources" |url=http://www2.ohchr.org/english/law/resources.htm |udgiver=United Nations |udgivelsesdato=21 november 2010 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20110218220818/http://www2.ohchr.org/english/law/resources.htm |archivedate=18 februar 2011 }}</ref><ref>Schwebel, Stephen M., The Story of the U.N.'s Declaration on Permanent Sovereignty over Natural Resources, 49 A.B.A. J. 463 (1963)</ref><ref>{{webbref|titel=International Covenant on Civil and Political Rights |url=http://www2.ohchr.org/english/law/ccpr.htm |udgiver=United Nations |udgilvelsesdato=21 November 2010 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20080705115024/http://www2.ohchr.org/english/law/ccpr.htm |archivedate= 5 juli 2008 }}</ref>

* '''''[[Nation]]''''' betegner et folk, der er troes eller anses for at dele lige vaner, oprindelse og historie. Fælles sprog og [[etnicitet]] er ofte vigtige, men ikke nødvendige faktorer. Adjektiven ''national'' og ''international'' bruges dog ofte for at referere til spørgsmål som gælder strengt suveræne stater som i ''national hovedstad'', ''international lov''. Med indflydelse fra styrende magt eller en anden gruppe samt gennem gennem blandt ægteskab, har historisk set undertiden forskydning til andre sprog eller religioner end den oprindelige gjorde, hvilket kan have medført en selvidentifikation i flere nationer, f. eks. under 1800-tallet jøder i [[Tyskland]], slovakker og serbere i [[Ungarn]], samt emigranter til USA, til og med [[nationalisme]] for en stat, som ikke engang er ens oprindelige. Stater med en befolkning, som har flere sprog, kan også have en nationsopfattelse, f.eks. [[Schweiz]] og [[Canada]].

Anerkendelse af stater tyder på en suveræn stats beslutning om at behandle en anden [[entitet]] som en suveræn stat.<ref>[http://www.answers.com/topic/recognition "Recognition"], ''Encyclopedia of American Foreign Policy''.</ref> Der findes ingen bindende definition over alle medlemmer af det nationale fællesskab for gældende kriterierne til statsdannelse. I faktisk praksis er kriterierne hovedsageligt politiske og ikke lovlige.<ref>Se B. Broms, "IV Recognition of States", ss 47-48 ur ''International law: achievements and prospects'', UNESCO Series, Mohammed Bedjaoui(ed), Martinus Nijhoff Publishers, 1991, {{ISBN|92-3-102716-6}} [http://books.google.com/books?id=jrTsNTzcY7EC&lpg=PA47&client&pg=PA47#v=onepage&q&f=false]</ref> I [[folkeretten]] findes der dog flere teorier om, hvornår en stat bør anerkendes som suveræn.<ref>Thomas D. Grant, ''The recognition of states: law and practice in debate and evolution'' (Westport, Connecticut: Praeger, 1999), chapter 1.</ref> Ikke sjældent nævnt evnen til faktisk at være i stand regere over sit territorium. En stat, som tidligere har været erkendt, mister typisk ikke sin status som stat, selv om det mister sin suverænitet gennem besættelse af en fremmed magt, eller sin organisation, gennem eksempelvis ved [[borgerkrig]]. Der kan dog være vanskeligheder angående hvilken entitetens retmæssige internationale repræsentant skal være. De [[de allierede]] havde relationer med Akse-besatte landes tidligere regeringer i [[eksil]] mens [[Aksemagterne]] havde det med respektive magthavende aksemagtsvenlige regimer istedeti stedet. Der findes endda stater, som [[de facto]], men ikke anerkendt [[de jure]] i mange lande.